Få styr på fedtet

Sundt fedt feder lige så meget som usundt

SANDT. I hvert fald hvis du kun tænker i kalorier. Sammenligner du f.eks. olivenolie og smør, indeholder 100 gram olivenolie 100 gram fedt, mens 100 gram smør kun indeholder 80 gram fedt og 20 gram vand. Det er ikke en særlig stor forskel. Til gengæld er fedtsyresammensætningen sundere i olien end i smørret, da smør er mættet fedt, mens olier indeholder både enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

Du tager ikke på af kokosolie

FALSK. Der forskes i øjeblikket en del i kokosolie. Kokosolie er en mættet type fedt, men noget tyder på, at fedtsyren i kokosolie er lettere at forbrænde. Derfor mener nogle eksperter, at vi ikke tager på af kokosolie. Det gør vi dog, men det kan ikke udelukkes, at kokosolie feder mindre end andre typer fedt.

Smør er sundere end Kærgården, fordi det er renere

BÅDE SANDT & FALSK. Det er et meget omdiskuteret spørgsmål. Kærgården er en blanding af smør og rapsolie, som er blevet raffineret. Man har altså fjernet smag, lugt og farve. Det indeholder 0,5 gram transfedtsyrer pr. hundrede gram. Videnskaben vil sige, at det ikke har nogen betydning, og at Kærgården på grund af et større indhold af omega-3 er sundere end smør. Hvorimod mere alternative kostskoler vil sige, at Kærgården er et dårligt produkt, og at transfedtsyrerne kan gå ind og forandre cellernes funktionsdygtighed.

Margarine er bedre til stegning end olie

FALSK. Olie er bedre. Stegemargarine indeholder mange mættede fedtstoffer. De er ganske vist ikke så udskældte længere, som de var for nogle år siden, hvor man mente, alle typer mættet fedtstof var farlige for kroppen. Margarine indeholder også transfedtsyrer, der betragtes som sundhedsskadelige, men ikke så mange som tidligere, da der er kommet en regel om, at det maksimum må indeholde to procent pr. hundrede gram. Transfedtsyrerne menes at øge kroppens kolesteroltal, og forskning tyder på, at der stadig er flere transfedtsyrer i stegemargarine end i olie.

Problemet med stegemargarine er også, at det indeholder en række planteolier, der er blevet gjort faste ved opvarmning, og det fremgår ikke altid af varedeklarationen, hvilke planteolier der er tale om. Desuden er de blevet raffinerede. Det vil sige, at man har fjernet smag, lugt og farve. Rene olier er et mere naturligt produkt, som kroppen ved, hvordan den skal nedbryde.

Olivenolie er dårligt at stege i

FALSK. Olivenolie er netop en af de olier, du bør stege i. Myten er opstået, fordi man skelner mellem ekstra jomfruolivenolie, jomfruolivenolie og olivenolie. Ekstra jomfruolivenolie og jomfruolivenolie bliver betragtet som finere og er også dyrere end almindelig olivenolie. De stammer fra første presning og har en finere smag og et større næringsindhold, men de er mindre stabile end almindelig olivenolie, hvilket vil sige, at de hurtigere kan omdannes til de farlige transfedtsyrer. Derfor bør de kun bruges til hurtig opvarmning eller som dressing i salater, hvorimod almindelig olivenolie er meget stabilt og godt kan opvarmes til høje temperaturer.

Rapsolie skal varmes langsomt op – ellers ryger sundhedsværdien

SANDT. Olivenolie, kokosolie eller smør er bedre til stegning. Fordelen ved rapsolie er, at den har et højt indhold af omega-3-fedtsyre, som kroppen ikke selv danner, men har brug for. Derfor er den sundere end mange andre typer fedtstof ved lave temperaturer. Hvor vidt man er til rapsolie, er også et spørgsmål om smag. Den koldpressede er sundest, men har en lidt speciel smag. I den varmpressede har man fjernet smag og lugt, men der bliver 0,5 procent af fedtsyrerne omdannet til transfedtsyrer. De danske myndigheders grænse for transfedt er 2,0 procent pr. hundrede gram. Det menes altså ikke at være skadeligt, men jeg synes, man skal gå uden om det, så længe der er bedre alternativer.

Olie skal opbevares i køleskabet

SANDT. Alt flydende fedtstof bør opbevares i køleskabet efter åbning. Dog kan olivenolie godt tåle at stå ude, bare det står mørkt. I supermarkedet kan man ofte møde olier i helt lyse flasker. Undgå dem, da de lyse flasker gør, at olien lettere bliver harsk. Økologiske olier fra eksempelvis Urtekram er altid i mørke flasker.

Steg kun med kokosolie ved høj varme

FALSK. Kokosolie er et godt produkt at stege i, fordi det nærmest ikke danner transfedtsyrer. Det kan både bruges ved høje og lave temperaturer. Dog får det maden til at smage lidt af kokos, hvilket er godt til thairetter, men mindre godt til mere danske retter. Her er en smagsneutral olie oplagt.

De tre typer fedtstof

1. MÆTTET FEDT – findes især i animalske produkter, det vil sige kød og mælkeprodukter, men også i kokosolie. Det har i mange år været nævnt som den store synder i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme. I dag siger man, at man ikke må få for meget mættet fedt, men at det er vigtigt at få noget, da kroppen bruger det til mange vitale funktioner. Hjerteforeningen anbefaler, at højst 30 procent af det daglige energiindtag kommer fra fedt, heraf maksimum ti procent fra mættet fedt.

2. ENKELTUMÆTTET FEDT – findes i nødder, avokado, frø og olier, især i olivenolie og rapsolie og er bl.a. med til at opbygge cellevæggene, så cellerne fungerer optimalt. Hvis man udskifter det mættede fedt med umættet fedt, sænker man koncentrationen af kolesterol i blodet, og derved falder risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Hjerteforeningen anbefaler at maksimum 10-15 procent af det daglige energiindtag stammer fra enkeltumættet fedt.

3. FLERUMÆTTET FEDT – findes i nødder, planteolier og fisk. Umættet fedt er typisk flydende ved stuetemperatur. Flerumættet fedt har dog vist sig ikke at være stabilt ved høje temperaturer. To af de flerumættede fedtsyrer er essentielle, hvilket betyder, at vi ikke danner dem selv, men skal have tilført gennem kosten. Det gælder omega-3, der især findes i fisk og omega-6, der især findes i nødder og olier. Ud over at være en energikilde har de flerumættede fedtsyrer mange vigtige funktioner i kroppen, bl.a. opbygning af cellevægge og nervebaner og dannelsen af hormoner. Højst 5-10 procent af det daglige fedtindtag bør komme fra flerumættet fedt.

Kilde: Hjerteforeningen.dk og Marie Steenberger

SE OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: Sandheden om sødemidler

SE OGSÅ PÅ FITLIVING.DK: 10 myter om sukker