Café, natclub og restaurant Römer
Et køkken med særpræg og holdning sikrer Römer, det nye sted ved den fritlagte å, fire stjerner. Trods stedets problemer med at skabe passende rammer for maden.
Fin mad serveres ved caféborde omgivet af storpulsende festmennesker og høj musik.
Der er virkelig uformelt på det nye sted ved åen i Århus, Römer. Til gengæld har køkkenet stil nok til at overvinde stedets problemer.
Det er ikke ofte, man indtager en middag til 1.100 kr. ved et lille bord uden dug, siddende i umagelige stole, omgivet af storpulsende cafégæster og høj musik. Endnu mere sjældent er det at forlade den aparte situation glad og tilfreds.
Ikke desto mindre var det sådan, det var at spise ved Århus Å's nye spisested (og natclub) Römer.
Bag de sortmalede vægge, unge smarte gæster og sjove drinks gemmer sig et køkken af god kvalitet og med en egen stil, der nok fortjener mere flatterende rammer.
Da Römer hed Viva - der også var en café/restaurant/natclub - kunne restaurantgæsterne sidde på en førstesal med masser af lys og flot udsigt.
Da vi besøgte det nye sted var førstesalen imidlertid lukket på grund af et selskab.
Og ifølge Uffe Jakobsen, der sammen med sin kone ejer ikke bare Römer men også den nærliggende Café Viggo, er det i overensstemmelse med stedets koncept.
Ovenetagen bruges nemlig som natklub, og derfor vil spisende gæster så vidt muligt blive bænket nedenunder.
Ideen er at skabe en uformel stemning, som skal gå igen i den deciderede restaurant, parret er ved at indrette i nabolokalerne.
Uformelt var det ved vores bord, men vi sad altså efter vores smag for ubekvemt og med for lidt plads til albuer og vinglas i forhold til, at det var en treretters menu og ikke en caféburger, vi skulle spise. Betjeningen havde også i starten problemer med at skifte fra bartender- til tjenerrollen og for eksempel sørge for at få vinen på bordet før maden.
Flotte portioner
Der kom dog skik på tingene hen ad vejen, og maden gjorde, at vi dårligt kunne holde misnøjen ved lige.
Spisekortet virkede ellers ret almindeligt med fire forskellige forretter, fire hovedretter, tre desserter og en ostetallerken. Priserne lå lidt over niveauet på andre spisesteder ved åen - først og fremmest, fordi der ikke er en menu, der giver lidt rabat, når man tager flere retter.
Men portionerne var også større og flottere end så mange andre steder, og udover de sædvanlige modeindslag (som en ordentlig dusk ruccula ovenpå carpaccio'en), havde retterne et eget særpræg, der ikke var trukket i smart-mad-på-smarte-tallerkner-automaten.
Rustik hovedret
Særlig hovedretterne havde - syntes vi - en rustik storbystil a la Jamie Oliver. Her var ingen indkogte fond'er, men safranolie og syltede cherrytomater til den helt enkle og meget fine stegte torsk, ingen flødemættede kartofler i lag, men nye kartofler most med den tynde skræl på og blandet med masser af urter og rødløg.
Oksemørbraden var til gengæld pocheret og lå oven på et smukt udvalg af forårets spæde grønsager som for eksempel bittesmå gulerødder, asparges og sukkerærter.
Hertil en skysauce. Det var en usædvanlig let ret med mørbrad - måske for let, mente medanmelderen. Et ristet stykke polenta gav dog nogen substans.
Forretterne var mere efter bogen, men havde fået et skud luksus i form af trøffel - der for en gang skyld virkelig smagte og ikke mindst duftede af noget - på carpaccio'en og et par ekstra skefulde stenbiderrogn oven på tårnet med rogn og blinis (små, russiske boghvedepandekager).
Hertil fik vi en udmærket halvflaske Pouilly Fumé, der også gik til torsken, mens oksen fik følgeskab af en halvflaske Rhônevin fra Gigondas.
Vinkortet var ikke det største, og priserne virkede noget forvirrende med danske kroner og euros i fri dressur.
Herlig dessert
Men hvad gør det, når man får en såkaldt amarenakage, tung af chokolade og kirsebær og præsenteret oprejst som et sejl på tallerkenen stivet af med en chokoladeflage og omgivet af kirsebærsorbet og syltede bær.
Det var en syndig fryd, en dessert af den slags, hvor man på forhånd sværger, at hele den portion kan man umuligt spise ...
Og pludselig er tallerkenen tom. Medanmelderens blødende chokoladekage med hindbæris, ribs og jordbær var til gengæld en anelse tør i kanten.
Efter kaffe og regningen på som sagt 1.100 kr. kunne vi således slentre langs åen med en ganske velkommen fornemmelse af at været blevet afledt fra vores analyse af Römers fejl og mangler af et overbevisende køkken.
Der er potentiale og en egen holdning til maden her, og derfor får Römer fire stjerner på trods af problemerne med madens rammer.