Muh! Karoline fylder rundt

En ternet ko med marguerit i munden. Sådan har Karoline-koen set ud siden 1958, da den blev et ikon for dansk mejeribrug både herhjemme og ude i verden. Det fortæller Mejeriforeningens blad "mejeri".

I 1960'erne og 80'erne prydede koen både kogebøger, kuglepenne, kalendere og t-shirts og havde nærmest kultstatus herhjemme. I udlandet sås koen på eksportvarer som Havarti, Danablue og mælkepulveret Milex.

I dag ser vi ikke meget til koen herhjemme, men udenlandske importører kan stadig smile til den glade ko på emballagen på forskellige produkter. I alt har ni virksomheder stadig lov til at benytte logoet, som især bruges på markeder, hvor eksportørerne har været længe, og hvor kunderne kender koen.

Karoline for gammel til Arla

Danmarks største mejeriselskab, Arla Foods, er efterhånden gået helt bort fra at bruge Karoline og har i stedet satset på egne brands. Kun den andel af mælkepulveret Milex, som Arla sælger i Den Dominikanske Republik, har stadig koen på emballagen.

"Vi har en lokal distributør, som er meget glad for koen. Han mener, den har en værdi for kunderne, og vil gerne beholde det traditionelle design og udseende, som emballagen har. Derfor har vi valgt at beholde Karoline på emballagen lige netop i det her tilfælde," fortæller Rune Dinsen, global senior brand manager for Milex.

Døbt af statsminister

Den århusianske tegner Grete Rich tegnede skitserne til Karoline-koen i 1957 på en plakat, som var en del af et større kampagnemateriale. I begyndelsen stod den rød-hvid ternede ko i baggrunden med en malkepige i forgrunden, men i 1959 besluttede Mejerikontoret, at koen skulle i forgrunden. Omkring en måned senere trak daværende statsminister H.C. Hansen i forbindelse med en tv-udsendelse i Tivoli koen ind på scenen, råbende "Kom så Karoline". Så var koen døbt og blev herefter kun kaldt Karoline.