Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Sådan laver du flæsk – uden at det lugter i hele huset

Sprød, stegt flæsk – uden at det lugter. Her er guiden til den gode stegte flæsk.

MADHJÆLP.DK

Stegt flæsk er lig med mados i hele køkkenet. Men det kan faktisk undgås, hvis du putter flæsken i ovnen. Sammen med Madhjælp.dk giver JPtv dig her et par gode råd.

Sådan gør du

Har du et helt stykke flæsk skærer du en ridse på tværs af hele stykket i sværen. Herefter skæres det i de ønskede skivetykkelser. Hvis ikke du ønsker svær på flæsk, skærer du den af først.

Bank flæsket let med en kødhammer eller kagerulle

Smør bradepanden med olie eller læg et stykke bagepapir i den. Læg flæsket på panden og sæt bradepanden i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter. Vend dem flere gange undervejs.

Så er den klar.

Sådan får sprødt flæsk

Sværger du til den klassiske måde på stegepanden, så er det sådan her du skal gøre, når du har skåret flæsket i skiver og banket det.

Varm panden op og læg flæsket på. Det skal begynde at syde med det samme. Der er ingen grund til at komme fedtstof på – fedtet fra flæsket vil smelte af og det er nok til at stege flæsket i.

Lad flæsket tage farve, inden du vender første gang. Vend det flere gange undervejs. Når flæsket er gylden og lækkert at se på er det færdigt.