Blåbær- og solbærsuppe med roser og lavendeliscreme
Til fire personer.
Suppe:
100 g blåbær
100 g solbær
1 håndfuld usprøjtede rosenblade
150 g sukker
3 dl vand
Is:
500 g græsk yoghurt
250 g sukker
Saft fra en citron
En spiseske glukose
25 g lavendel
Suppen
Bland alle ingredienser til suppen sammen, og kog massen i 10 minutter. Lad den derefter trække i en time, og sigt derefter igennem en fin trådsigte. Sættes på køl.
Is
Kog sukker og vand sammen med lavendel i 10 minutter. Tilsæt derefter glukose, og lad lagen trække i 30 minutter. Sigt, og bland derefter resten af ingredienserne i, mens De rører rundt. Fryses til en is.
Pyntes med lavendelblomster og rosenblade.