Hjemmelavede marinerede sild efter Lykkebergs opskrift
Ingredienser: Saltsild, sukker, eddike, laurbærblade, hele allehånde, nelliker, andre krydderier, skalotteløg etc. efter smag og ønske.Køb saltsild efter behov hos fiskehandleren eller i supermarkedet.
Filetér fiskene med en skarp kniv. Put sildefileterne i en skål med halvt vand, halvt sild natten over for at udvande dem. Ønsker man silden meget salt, bruges mindre vand eller kortere udvandingstid. Lagen Lige dele sukker og eddike hældes i en gryde sammen med krydderierne. Lagen varmes op, og når sukkeret er smeltet, stilles den til afkøling. Når lagen er let afkølet, hældes den over silden, som er puttet i rengjorte glas. Der bør være lige så meget lage som sild. Put låg på glasset og stil det i køleskabet, så silden kan tage smag af lagen. Efter 24 timer er silden klar til at spise, og den har en holdbarhed på en uge efter marinering.