Test: Tjekkisk øl

I Tyskland findes groft sagt kun tre slags øl, en helles, en dunkles og en hvede. Alligevel er Tyskland et af verdens bedste øllande.

Hos naboen Tjekkiet findes der - sat på spidsen - kun to slags øl, den lyse lagerøl, svetly lezak, i folkemunde kaldet pilsner, og den mørke lagerøl, tmavy lezak.

Alligevel er Tjekkiet, især den vestlige del, Bøhmen, et af de bedste øllande i verden.

Vi smutter for en kort bemærkning en tur tilbage i tiden til byen med det tørstige navn Plzen, 90 km sydvest for Prag.

I Tjekkiet har de brygget øl siden 1100-tallet, men vi skal frem til 1842, da grunden blev lagt til det tjekkiske øls storhed. I Plzen blev den moderne pilsner opfundet på bryggeriet, der i dag er kendt som Urquell, og dermed fremelskede den til lejligheden importerede tyske brygger Joseph Groll en øltype, som har revolutioneret ølmarkedet verden over. Den absolut mest solgte øltype.

Siden har det været småt med revolutioner fra tjekkerne.

Blødere vand

Sammenligningen med tyskernes øl er ikke tilfældig.

Begge lande er konservative grænsende til det snævertsynede, men man må overgive sig til det fremragende håndværk og den charmerende ølkultur. Der er tale om rene, enkle, undergærede øl uden dikkedarer, øl med en bred appel, let tilgængelige og - i forhold til Danmark - billige. En halv liter godt fadøl koster ca. ni kroner på et værtshus.

Igen - sammenlignet med de tyske øl, helles og dunkles er svetly lezak og tmavy lezak mere bløde, mere humlede, og maltaromaen er mere sprælsk.

De tjekkiske øls særlige karakter skyldes flere interessante omstændigheder.

Vandet er blødere end vandet fra andre gode bryggerier. De tjekkiske brygmestre hylder, nærmest tilbeder, deres vand.

Terroirbryg

Humlen stammer kun fra Tjekkiet, især fra den verdensberømte region Zatec nordvest for Prag.

Også malten er udelukkende tjekkisk, ofte fra den berømte Hana-region i den østlige del af Tjekkiet.

Og så må vi ikke glemme, at øllet typisk lagrer betydeligt længere end f.eks. dansk øl. Hos Budejovicky Budvar, den rigtige Budweiser, er det således 90 dage - fire til fem gange så lang tid som en dansk gennemsnitspilsner.

Der er med andre ord tale om såkaldte terroirbryg. Alle råvarer stammer fra nærområdet. Brygget bliver så autentisk og bæredygtigt som muligt - en trend, som også optager flere og flere danske bryggerier, som ofte er afhængige af malt og især humle fra andre lande.

Øl er en del af hverdagskulturen hos tjekkerne. De drikker vildt meget, faktisk mest af alle nationer - 170 liter om året per næse. I Danmark er det 90 liter.

Der findes bryggerier, som tapper andet end svetly lezak og tmavy lezak, men det kræver en del research for ølturisten at finde ud af det.

Jeg vil fremhæve to små bryggerier, begge i Prag.

Et chok af smag

U Medvidku er en stor, men superhyggelig restaurant med rustik kost, som er hofudskænkningsstedet i Prag for Budejovicky Budvar. Her fås også den upastauriserede Budvar - prøv den! Men det mest interessante ved U Medvidku sker på første sal.

Her findes et husbryggeri i dukkehusstørrelse, som producerer to yderst interessante øl, den måske bedste tjekkiske øl, ”classic”-typen Oldgott, og den mest grænsesøgende, X Beer 33.

Den sidstnævnte er på 12,8 pct. - stærkere fås ikke i Tjekkiet, og indbrygningsprocenten på 33 pct. er verdens højeste. Et chok af smag. To cl er rigeligt. Sart syrlig som en italiensk marengstærte. Lidt karamel, en anelse humle, aroma af madeira, æggesnaps i eftersmagen. En prøvelse for selv den meget trænede ølsmager.

Brygværtshuset og restauranten Pivovarsky Dum serverer en sublim svetly lezak, men tør eksperimentere. Af de kendte øltyper har de ud over det nærmest certificerede tjekkiske repertoire med svetly lezak og tmavy lezak en märzen, stout og hvedeøl. Derudover er der specialiteter som brændenældeøl, bananøl og sur kirsebærøl.

Til dem med kærlighed til øldrinks er der også fristelser. Hvad med en svetly lezak med cola, en tmavy lezak med mandellikør eller en svetly lezak med tomatjuice!?

Kvalitet under pres

De omkring 100 tjekkiske bryggerier og brygværtshuse - 20 færre end i Danmark i et land med dobbelt så mange indbyggere som i Danmark - er mere end nogensinde truet på eksistensen.

De to største bryggerier Urquell og Staropramen er opkøbt af bryggerigiganterne SAB Miller og AB Inbev, og det er kun et spørgsmål om tid, før landets tredjestørste bryggeri og i øvrigt det sidste statsejede bryggeri - Budejovicky Budvar - også er på udenlandske hænder.

Udbuddet og kvaliteten er under pres.

Selv i Prag skal de nyeste hightech-løbesko påmonteres den tørstige ølelsker for at trave byen tynd efter det gode øl, hvis ikke man vil nøjes med endnu en Urquell, Staropramen eller Budejovicky Budvar.

Længe har der været en sund rivalisering mellem Tjekkiet og Tyskland, især Bayern. Hvem brygger det bedste øl? Tjekkerne har kun hån til overs for øllet fra den store nabo og har sikkert haft fat i den lange ende.

Sådan er det absolut ikke længere.

De dygtige, men stillesiddende tjekkiske bryggere skal til at tage sig sammen, hvis tjekkisk øl også fremover skal være synonymt med ærligt, velbrygget hverdagsøl.

Budejovicky Budvar, 5 pct.

Lillesøsteren til rivalen Urquell. Tjekkerne kalder den en kvindeøl sammenlignet med storebroderen, fordi den er mere … feminin. Diskret humlet, bløde kurver, mild maltaroma. Tættere på den såkaldte europilsner, som vi kender alt for godt, f.eks. hos Carlsberg og Tuborg, end Urquell. Den upastauriserede version fra fad, som kun fås i Tjekkiet, nærmer sig seks ud af seks stjerner. Versionen, som vi køber på flaske eller i dåse i Super Brugsen og andre gode steder, er en fremragende pilsner - medmindre vi tager fejl og putter den amerikanske Budweiser i indkøbskurven.

Urquell, 4,4 pct.

En mytisk øl. Ikke så meget på grund af smagen, mere historien. Vi taler om en urøl, en urkilde, en Urquell - verdens første pilsner. I ærbødighed benævner ingen andre tjekkiske bryggerier deres pilsnere for pilsnere, men svetly lezak. Blandt ølentusiaster er den nådesløse dom, at Urquell ikke længere er så god som i gamle dage, ikke mindst efter at det mægtige SAB Miller overtog nationalklenodiet. Tjekkernes foretrukne øl, herreøllen, er fortjent godt i gang med at erobre resten af verden. Af en mainstream-øl at være er Urquell ret udfordrende på grund af sit sikre humlebid. Ikke mindst i sin finish.

Kozel, 3,8 pct.

Kozel, bukken, er ikke en bock, men en tmavy lezak fra bryggeriet med det uudtalelige navn Velkopopovicky, syd for Prag. En hæderlig mørk lagerøl i den lette kategori både med hensyn til alkohol og mundfylde, men ikke smag. Ren, blød og lækker. Aromaer af mørk, ældet frugt. Svagt simrende kulsyre, aroma i eftersmagen af en cola, som har stået lidt for længe i glasset i sommersolen.

Staropramen, 4,4 pct.

Mørk lagerøl - som en dunkel fra Bayern, bare blødere, sødere, med flere aromaer og en anelse mere humlet, men ikke bedre. Toner af chokolade, kaffe og vanilje. En jævn og rustik øl fra det store bryggeri i Prag, mere tør og sat end det nærliggende bryggeri Velkopopovickys Kozel. Man efterlades med den karakteristiske talkumagtige tørhed omkring tandhalsene, som kendetegner mange dunkle lagerøl.

Krusovice, 3,8 pct.

Endnu en tjekkisk øl, som ikke må kaldes pilsner og derfor må benævnes svetly lezak. Går for at være en øl fra et bryggeri, som har gennemlevet den måske største deroute af de tjekkiske brands. Lige så lys og mild som Budwar, men uden karakter. En nærmest intetsigende pilsnertype. Utjekket, utjekkisk. Ingen sødme, ingen blødhed, intet skum. I en blindsmagning ville lige så mange gode ølfolk pege på Faxe som produktionssted som den udmærkede bøhmiske by Krusovice.

Læs også: De riges årgangsøl