Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Test: Bløde og alt for søde pærer

En frisk pære er sprød, fast i kødet og sød; en syltet er mest af alt bare sød.

LOTTE JAHNSEN

Så kort kan dagens smagstest af fem pærer på dåse sammenfattes, og sødmen er så dominerende, at testpanelet nærmest fik kvalme undervejs:

»Selv den her lille bid giver mig kvalme,« siger kok Jakob Lindhart om de halve pærer fra Føtex.

Dagens to testvindere bliver da også fundet blandt testens mindst søde pærer, Fine Taste-pærerne fra Rema1000 og First Price-pærer fra KwikSpar. Men selv om de to vindere får fem stjerner, er de stadig i den søde og bløde ende, og testpanelet mener derfor, at hjemmelavet uden tvivl er bedst:

»De danske pærer er modne lige nu. Pluk dem og lav dine egne syltede pærer. Så bestemmer du også selv, hvor søde de skal være,« lyder rådet fra Jakob Lindhart.

Om pærer:

  • Har været dyrket i Europa i flere tusinde år.
  • Findes i manger sorter, som har meget forskellig smag og sæson.
  • September er højsæson for danske pærer.

Se grafikken med test af fem slags syltede pærer - pdf-fil