Nye beviser mod GMO-majs
Nye norske forsøg på vandlopper påviser ringere levealder, lavere vækst og færre afkom for dem, der blev fodret med genmodificerede majs frem for de traditionelle.
Er gen-modificerede (GMO) majs virkelig farlige for vi almindelige forbrugere, eller er det bare noget ”miljøflipperne” har fundet på? Det definitive svar blæser fortsat i vinden, men vandlopper har tilsyneladende ikke godt af det.
Norske forsøg på vandlopper giver nemlig mistanke om, at GMO-majs i mad giver ringere næringskvalitet. Vandlopperne, der levede af GMO-majs, viste sig at have dårligere overlevelseschancer, lavere vækst, producerede færre afkom, og få af dem nåede den kønsmodne alder, mens forsøgene stod på. Hvilket får forskeren bag forsøget, Thomas Bøhn fra Center for Biosikkerhed i Tromsø til - ifølge dagbladet Politiken - at sige:
”Der burde have været udført tusindvis af grundige studier, før GMO overhovedet kom på markedet. Mange flere end hidtil.”
Bøhn testede både traditionel og genmodificeret majs ved at fodre vandlopper med begge dele.
”Forsøgene startede med en dag gamle vandlopper. Efter 42 dage var der signifikant færre overlevende blandt dem, der fik genmodificeret majs,” konkluderer Bøhn.
Hans forsøg indgår i forskningsprogrammet ”Miljø 2015”, som løber over de næste fire år.
Brug for flere forsøg
”Vandlopper er ypperlige modelorganismer i forskningsøjemed. De lever kort og har minimal genetisk variation. De bruges derfor til at teste miljøgift og ny medicin med. Hvis de kan tåle et nyt stof, kan det være værd at gå til forsøg på højerestående dyr,” forklarer Thomas Bøhn.