Amerikansk øl på fremmarch
Amerikanerne har for længst meldt sig ind i kampen om at lave verdens bedste øl. Fremtidens kvalitetsøl bliver i disse år skabt i USA.
Alt er større i USA, også deres øl.
Tidligere var amerikansk øl lig med Budweiser, Millers, Coors og Pabst - tyndt, tyndt pilsnerøl.
I dag ser alverdens bryggere mod USA for at hente inspiration.
Det skyldes det stadigt stigende antal af kompromisløse og innovative håndværksbryggere. Den amerikanske ølrevolution begyndte i slutningen af 1970'erne og tog for alvor fart i begyndelsen af 1990'erne.
De store ølstater er Colorado, Californien, Washington, Illinois, New York og ikke mindst Oregon, hvor 16 procent af alt solgt øl er fra mikrobryggerierne, den højeste andel i USA.
I 1976 var der 40 bryggerier i USA. I dag er der i nærheden af 1500.
Nye tal fra American Brewers Association viser, at den gode udvikling fortsætter. I første halvår i år steg salget af øl fra håndværksbryggerne med 11 procent - for Budweiser og de andre big business bryggerier var stigningen kun på én procent.
Inspiration fra USA
De amerikanske nybryggere har ikke blot revolutioneret ølscenen i USA, men er i gang med indirekte at revolutionere kunsten at brygge øl i mange andre lande, heriblandt Danmark.
Nogle af de bedste bryggerier hertillands, Ølfabrikken og især Mikkeller, er således kraftigt inspirerede af amerikanerne.
Ølfabrikken med deres Rug IPA, 100 Gram IPA og India Brown Ale, Mikkeller med nyklassikeren Stateside IPA. Gourmetbryggeriet, som i øvrigt har en amerikansk brygger, Mike Murphy, har lavet en FinAle, en amerikaniseret pale ale. Konceptet Nørrebro Bryghus er langt hen ad vejen en kopi af et af de nye, succesfulde amerikanske bryghuse Brooklyn Brewery fra New York.
Big is beautiful
Kodeordet for de amerikanske håndværksbryggere er "mere".
Amerikanerne forstørrer de kendte øltyper.
En af pionererne i den amerikanske ølrevolution, Bert Grant fra Yakima Brewing i staten Washington, havde mottoet, "All beer should be hoppier", og humlen er om noget, der kendetegner det nye amerikanske øl.
Det er naturligvis en smagssag, om big også er beautiful. Men bryggerierne tager for eksempel den klassiske engelske IPA og tilfører endnu mere humle og i øvrigt en anden type humle end de sædvanlige goldings og fuggle.
Faktisk kommer der nye øltyper ud af forstørrelsen.
I dag taler man for eksempel om den amerikanske IPA, en Double eller endog en Triple IPA, som en selvstændig type øl. Det samme er tilfældet for den amerikanske amber ale, en mørkere og anelse sødere version af en pale ale. Da Mikkeller lancerede deres pilsner Draft Bear på årets Ølfestival i København, var der tale om en amerikansk såkaldt imperial pilsner på otte procent, en meget fræk og mildt sagt usædvanlig fortolkning af pilsneren, en ny pilsner.
Morten Kristoffersen, som med sit Danish Beerhouse importerer det bedste amerikanske øl såsom Great Divide, Avery, Flying Dog og Hair of the Dog, er p.t. i samarbejde med Amager Bryghus ved at lave amagerkanske øl såsom en imperial stout lagret på amerikanske whiskeyfade, og en barley wine på calvadosfade.
»Mange danskere tror desværre, at amerikanerne kun laver Budweiser. Faktisk laver de det bedste øl i verden! Desværre tror jeg, at 95 procent af den danske befolkning ikke kan lide det amerikanske øl, fordi det er for humlet,« mener Morten Kristoffersen.
Danskere på studietur
Selv om IPA'en med eller uden Double og Triple forstærkning stadig er den mest populære øltype blandt mikrobryggerne, er der dog en tendens til at gå bort fra de meget humlede øl, vurderer Christian Skovdal Andersen, Ølfabrikken.
Nye bryggerier går uden om IPA'en, fordi den er blevet for almindelig, mener Mike Murphy fra Gourmetbryggeriet.
Andre tendenser er flere helt eller delvist vildgærede øl. De i forvejen mange barley wines bliver til endnu flere, og så vil der også gå mode i at frembringe det, som tyskerne og tjekkerne er verdensmestre i; hverdagsøl, en helles eller dunkles, i en høj kvalitet.
Måske vi snart ser endnu mere amerikansk inspireret øl på det danske ølmarked. I hvert fald drager 20 danske bryggere i næste weekend til The Great American Beer Festival i Denver, Colorado. Studieturen omfatter også besøg på så fremragende bryggerier som Rogue og Hair of the Dog.
»Amerikanske håndværksbryggere er kompromisløse i deres tilgang til øl. Selvfølgelig er der også mainstreamøl, men succeskriteriet for de nye bryggere er ikke nødvendigvis at lave øl, som alle kan lide. De amerikanske mikrobryggerier er 5-10 år foran os. Det gælder smag, teknik og markedsføring. De har haft deres op- og nedture; det skal vi over og lære noget af,« udtaler Christian Skovdal Andersen, Ølfabrikken.
Great Divide (Denver, Colorado) "Hibernation Ale", 8,1 %
Mesterklasse! En selvskreven kandidat til en amerikansk øl-kanon. Hibernation Ale er en såkaldt winter ale, men mere beslægtet med de belgiske trappistøl, for eksempel en Rochefort 8, men med knap så flygtige og forførende drilske aromaer og med et betydeligt større skud humle end hos de belgiske brødre. Smager af flere forskellige slags karamel. Humlefylden og -fryden er både bitter og frugtagtig, men bitterheden vinder på point. Kulsyren er forholdsvis høj af en winter ale. Duften er en oplevelse i sig selv, især fra aromaerne i det tømte glas. Dette er ikke et af de amerikanske bryg, som, koste hvad det vil, ønsker at erobre alles smagsløg, men en øl som kender sit værd. En perfekt nydeøl til en eftertænksom stund i den kommende årstid, hvor regnen falder køligere.
Oskar Blues Brewery (Lyons, Colorado), "Dale's Pale Ale", 6,5 %
Kvalitetsøl på dåse! Jamen, man spiser vel ikke med engangsbestik på en luksusrestaurant! Oskar og hans bluesbrygger gør, altså det med dåsen, og kvalitetsøl på dåse er endnu et tegn på, at intet er helligt for bryggerne i Guds eget land. Oskars argumenter for dåsen er gode. Den beskytter bedre end den bedste flaske mod lys og luft. Dåsen er mere miljøvenlig og lettere end flasken at tage med på fisketur i Colorado River. Men smagen er, naturligvis, Oskars bedste argument. En skumhat som marengs gemmer en pale ale af dimensioner. Ligeværdig med Sierra Nevada Pale Ale, referenceøllen for alle amerikanske pale ales. Rigeligt humlet som de fleste ambitiøse, amerikanske pale ales, men samtidig nærmest syrlig-saftig og næsten sødlig fra malten. Kompleks og harmonisk på samme tid; tilfredsstiller både ølnørden og Chuck fra tankstationen.
Avery Brewing Co (Boulder, Colorado), "The Beast", 14,9 %
Flere og flere amerikanske håndværksbryggere laver ekstremt stærke øl. Det er en tendens, vi også så småt ser i Danmark. Avery Brewing Co producerer flere af disse såkaldte barley wines. Deres The Beast er et monster på 14,9 %. Bæstet er lavet på seks forskellige slags malt, og seks forskellige slags humle, overraskende for de humlepatriotiske amerikanere er kun to af humlerne af egen avl. The Beast er rå og enkel i forhold til mange andre barley wines. Rosiner mættet i sød rom, aromaer af hestestald i skumringen en varm sommer, let brændt tømmer. Perfekt som ledsager til en knastør, meget mørk chokolade. Bæstet kan gemmes i mindst 10 år.
North Coast Brewing Company (Fort Bragg, Californien) "Old Rasputin Imperial Stout", 9 %
Russian Imperial Stout er en af de perifere, men sejlivede øltyper. Tilvirket i slutningen af 1700-tallet i England som eksklusiv eksportartikel til det russiske hof. For at overleve sørejsen fik øllet mere humle og alkohol, og blev på den måde en bedre stout. Old Rasputin har i år 10 års jubilæum som en af USA's bedste stouts. I den anledning producerede North Coast en limited edition Old Rasputin X Russian Imperial Stout lagret i ni måneder på bourbon-fade med en alkoholprocent på 11,6. Den har jeg til gode, men gamle Old Rasputin er alt rigelig. Først smager den af sherry og rosiner, derpå af calabrisk lakrids og til slut et skud dobbelt espresso. Masser af humle, men i kontrol. Perfekt til fyldt belgisk chokolade.
Mikkeller (København, Danmark), "Jackie Brown", 6 %
Mikkellers brown ale er naturligvis ikke amerikansk, og dog. Uden inspiration fra håndbryggerne over there var Jackie aldrig blevet så Brown. De originale engelske brown ales glider almindeligvis let ned, er mildt humlede og mere sødlige end en normal bitter fra pubben, men der er ikke meget hurtig kulminearbejderøl over Jackie Brown. Hun er cremet, intens, med nøddeagtig aroma, kolbekaffesort og uklar. Skummet er fast og cappucinofarvet. Jackie rammer samme syrlighed og chokoladesmag som en fin lys chokolade, for eksempel en Jivara 40 procent fra franske Valrhona. En brown ale bliver næppe nogensinde en kompleks og krævende øl, men Mikkel og Kristian fra Mikkeller arbejder på sagen med deres Jackie Brown; ja, den er opkaldt efter Tarantinos film.