Peccati di Gola
Midt i det gamle Helsingør ligger et stykke ægte Italien. Peccati di gola er en restaurant med dybe rødder i traditionerne i nord- og syditalien og med mod til at prøve nyt.
Endelig var vinteren kommet til Danmark, og selv om bilister og andre trafikanter så sort på sneen, så forvandlede den Helsingør til en eventyrby i løbet af den aften, vi var der.
Sneen begyndte at falde kort inden, vi var nået frem til Peccati di gola, italiensk restaurant med ambitioner, som vi havde hørt godt om. Med kolde næser og sne i håret trådte vi ind i det gamle hus fra 1880erne, og selv om der næppe er noget mere dansk end netop de gamle huse i Helsingør, så føltes det, som befandt vi os i det landlige Italien. Hvide vægge, mørkt træværk, klinker på gulvet. Enkle møbler, hvide duge. Ikke for meget pynt. Sort tavle med dagens menu skrevet med kridt, åbent ud til køkkenet, hvor travle kokke brasede og råbte højt til hinanden. På italiensk.
Halsens synd
Der var godt besat allerede, da vi ankom kl. 18.30, og i løbet af den næste time blev der stort set fyldt op. På en almindelig tirsdag aften må det kaldes pænt, selv om der kun er plads til omkring 36 nede og lidt flere ovenpå.
De to ejere Mauro Macciono (tidligere San Giorgio), der regerer på gulvet, og Walter Garau (kommer fra Alto Palato) bag gryderne er begge fra Sardinien. De mødte hinanden på en italiensk restaurant i København og fik den glimrende idé sammen at skabe en italiensk restaurant, der kombinerer det norditalienske køkken med det sydlige og naturligvis med vægten lagt på friske og velsmagende råvarer, helst med udgangspunkt i Italien.
Pecatti di gola betyder Halsens synd, et udtryk man bruger på Sardinien , når man taler om at spise god mad. Syndigt god mad.
Fyldige portioner
Dagens menu på fem retter skifter hver dag, så man altid kan benytte sig af udbudet af råvarer, som Mauro Macciono forklarede på dansk med stærk italiensk accent og mørke øjne med smut og stor charme. Vi fik straks godt hjemmebagt brød på bordet ledsaget af en sardisk olivenolie med lige den skarpe, bitre smag og fine grønne farve, som afslørede den som værende fra efterårets høst. Sammen med en lokal - her naturligvis forstået fra Sardinien - rødvin, en Araja fra 2003, fyldig og frugtagtig, 299 kr., var det en fin og velkommen begyndelse, inden den rigtige mad, for vi var sultne.
Min gæst valgte dagens menu med fem retter til 325 kr. Det lykkedes ikke at komme igennem alle fem, men det viser blot, at portionerne også kan mætte folk med god appetit. Menuen bestod af to forretter, en pasta, hovedret og en dessert. Selv valgte jeg fra kortet, hvilket ikke kan svare sig rent prismæssigt, men vi skulle jo rundt i tilbudene.
Godt at være
Første forret på dagens menu var en roulade med rødtungefilet og spinat, og allerede et par mundfulde inde i den udbrød min gæst: »Her kan jeg godt lide at være.« Det kunne jeg tilslutte mig efter min carpaccio di manzo, 90 kr., der var helt, som den skulle være, og så mør og fin, at den næsten smeltede på tungen.
Næste forret på dagens menu var gedeost smagt fint til med citron- og appelsinskal og rullet ind i tynde skiver oksekød; jeg har glemt, hvad det hedder, men sammen med de fine, hårtynde spirer, var det mon på sesam?, var det meget enkelt og meget komplekst på samme tid.
Så kom pastaen.
Min gæst fik spaghetti al pomodoro classico, altså ganske enkelt tomatsauce med basilikum, og jeg fik tortello di caprino e melanza, tortello fyldt med gedeost og dertil bagt aubergine og en ragout af kalveskank, 98 kr.
Velsmagende og fyldig, og det er problemet for en dansk mave. Nu er den mæt, men endnu venter kødretten og desserten. Man skulle nok have valgt en salat, men man vil jo så gerne have pasta, især på en sardisk inspireret restaurant, for det siges, at kvinderne på Sardinien alle er mestre i at lave pasta.
Englene sang
Min gæst fik basato al Dragoincello, okseklump langtidsmarineret i rødvin og lynstegt på spid. Sauce af indkogt balsamico. Kraftig og flot. Fra kortet havde jeg valgt piccata al gorgonzola, brandyflamberet sødmælkskalvefilet i gorgonzolasauce, 175 kr.
Nu sang englene, mens de smed mere sne ned over den stille by.
Da min gæst opdagede, at menuen også indeholdt en dessert, blev den byttet ud med en espresso og en Strega-likør.
Desserterne, der alle koster 65 kr., lød ellers fristende. Tiramisu, citron creme brûlée smagt til med Limoncello, friskbagt tærte med hjertevarm chokolade og en dagens dessert, Dolci del giorno.
Vi kunne have valgt ost, 80 kr. for et udvalg. Vi kom heller ikke i nærheden af fiskekortet, andet end i forretten, hvor man ellers kan vælge mellem rødtungefilet eller havbars begge til 185 kr. eller dagens fisk til dagens pris. Salaterne koster mellem 60 og 75 kr., hvilket umiddelbart lyder af lidt meget.
En fortryllet aften
Vi havde fået rigeligt og var glade og tilfredse. Smagen var så god og ægte, som jeg husker den fra lykkelige besøg i støvlelandet.
Efter hjertelige håndtryk og forsikringer om et snarligt gensyn trådte vi ud i den frostklare aften med smagsløgene snurrende.
Nymånen lå på ryggen, og fordi vinden havde lagt sig, blev sneen liggende på træernes grene og husenes gesimser.
Det var en fortryllet aften. Og en fortryllende. Helt til fire stjerner.