Damindra

Sushi er på mode, og havde dette været New York og ikke København, ville der være fyldt sådan en tirsdag til frokost i den indre by.

Men de klassiske danske frokoster trækker vist stadig i de sortklædte businessfolk, så vi var ret alene, da vi besøgte nyåbnede Damindra, der føjer endnu en alen til Gammelholms gastronomiske ry.

Conrans Custom House ligger lige i nærheden, og her kan man som bekendt også spise japansk, og det endda på den avancerede måde.

Damindra har sit navn efter ejeren, den hoteluddannede Damindra Tillekeratné, der overhovedet ikke er japaner, men fra Sri Lanka. Til gengæld har han en fortid ude på Hilton i lufthavnen og senere Sticksnsushi og Letz Sushi.

Så han ved, hvad det drejer sig om, og der er heller ingen grund til at tvivle på autenticiteten på stedet.

I det fjerneste hjørne af den smagfuldt indrettede restaurant regerer en drabeligt udseende sushikok komplet med det klassiske hachimaki-pandebånd. Men jeg må indrømme, at jeg nåede at tænke på, om han kunne klare det alene, hvis restauranten havde været fyldt så gesvindt gik det heller ikke. Men det er kun en tanke.

Gennemtænkte muligheder

Menukortet er omfattende, i hvert fald når det gælder kombinationsmuligheder, der rækker fra en såkaldt sushi light-menu til 125 kr. til en luksusmenu til 600 kr. for to personer. Derimellem findes et væld af muligheder inden for de kendte kategorier nigiri, sashimi, gunkan, maki-ruller, yakitori-sticks og også de såkaldte sizzling sashimi, en tilberedningsmetode beslægtet med den fra Sydamerika så bekendte ceviche, hvor syren fra en citrusfrugt går i forbindelse med fiskens proteiner og tilbereder den ad den vej.

Et drikkekort er her også. Det virker ret gennemtænkt med diverse udgaver af te, flere forskellige gode øl, sake, en rosé fra Tavel, en drikkelig champagne (en ny var på vej, oplystes det, håndimporteret) og flere forskellige udgaver af riesling-druen. Med andre ord mange muligheder inden for de kategorier, der passer til køkkenet, opmuntrende, ofte ser man nyåbnede steder som dette falde i kløerne på en af de store importørers standardløsninger, hvorfor de ender med at anbefale Pomerol til thaimad, f.eks.

Det blev en halv flaske champagne (275 kr.) og senere et glas af husets tyske riesling, der fik lov at ledsage det udmærkede udvalg af husets formåen, som på opfordring blev serveret for os.

Sagt generelt var serveringen klassisk og uden de store kosmopolitiske krumspring, og den var af god kvalitet.

Ikke alt er lige pikant

Vi begyndte med en fin misosuppe.

I Japan inhalerer man gerne sådan en bowle flere gange om dagen, morgenmad inklusive, så den skal være i orden, og det var denne bestemt, kraftig og nærende, uden helt at slette appetitten til resten af seancen.

Sashimierne var generelt gode uden at være opsigtsvækkende i valget af fisk, som gik igen i næste servering. Vi fik nigiri med laks, tun og reje, god friskhed over hele linjen, kun virkede rejen en anelse træt i konsistensen, ikke i smagen. Generelt virkede fisk og skaldyr meget friske, og det må siges at være en betingelse på et sted som dette.

Blandt makirullerne slap Damindra især godt fra en klassisk California-rulle med frisk krabbe, avocado, agurk og masago (flyvefiskerogn), og risene havde en god konsistens de hang sammen uden at være klæge.

Mindst begejstret var jeg for stedets Yakitori-sticks, hvor vi bl.a. prøvede en variant med kylling i »pikant cremet sauce« pikant var ikke det tillægsord, jeg ville have valgt, for kyllingen syntes trist og slet ikke udvalgt med samme omhu som den, der var blevet fisken til del. Kammuslingerne, som var suppleret med jalapeños, var heller ikke overdrevent spændende, de var små og uanseelige og havde fået lidt for meget.

Det sletter dog ikke hovedindtrykket af Damindra som et glimrende spisested.

Take away-fænomen

Der er folk, der frygter at sushi bliver den nye pizza i byen, men det ville efter min mening ikke gøre noget, hvis det gennemføres med sans for æstetikkens betydning i det japanske køkken. Det gør det her i Holbergsgade, som det bestemt kan anbefales at lægge vejen forbi. Afhængig af indtaget kan man komme af med alt fra 500 kr. til 1.500 kr. for et måltid for to her på stedet og to skal man altså være, hvis man vil prøve luksusmenuen.

Og så skal vi huske at nævne, at restauranten også tilbyder take away. Mange benyttede sig af det, mens vi var der, jeg ved ikke helt hvorfor. Måske virker det mindre syndigt end sådan at gå på restaurant i frokostpausen.