Restaurant Grøften
Grøften i Tivoli er hele den gamle have i én mundfuld. Traditionelt, ingen overraskelser og ikke helt på toppen. Men meget, meget hyggeligt.
Det er 1. maj, og Tivoli summer af forventning. Foråret er endelig kommet. Solen skinner næsten, knopperne er store og kastanjen over Grøftens glastag har foldet de første spæde blade ud. Der skal en hel del til at spolere det gode humør sådan en dag.
Vi har sammen med hundrede andre besluttet at spise frokost i den traditionsrige Grøften. Her mødes kendte og ukendte, og ve den, der kommer til at sætte sig på stamgæsternes pladser.
Grøftens oprindelige restaurationslokale er siden begyndelsen for 131 år siden udvidet med et stort udendørs serveringsområde og består i dag af Teatercafeen (den oprindelige indendørs restaurant) og et udendørs serveringsområde, der er opdelt i Overdækket gårdhave, Mormors kolonihave hus, Snapse galleriet og Pergola.
Der er lang kø, og vi har ikke bestilt bord, men får alligevel plads. Snævert ganske vist, for her, som så mange andre steder med dyre adresser, har man en tilbøjelighed til at klemme et bord for meget ind. Det er da forståeligt, men også stærkt irriterende. Bord 28 inderst er bare for klemt, kan vi hilse at sige.
Hurtig og sød betjening
Den søde og smilende tjener er hurtig og charmerende, så hun er for længst tilgivet, men det er restauratøren ikke.
Vi får straks drikkelse på bordet, en stor Carls til 54 kr. og en lille almindelig til 32 kr., og så skal vi ellers til at vælge fra det righoldige menukort. Min gæst, der for nylig spiste frokost hos Ida Davidsen, fryder sig over, at man her i Grøften stadig kan få frisk stenbiderrogn, det kunne man ikke få hos Davidsen, men det bliver alligevel de friskpillede fjordrejer, der vinder, 50 g til 110 kr. og de er små og fine, men han må låne lidt citron hos mig, for det fulgte ikke med.
Derefter fulgte en Qvortrup-sild, marineret i sherry og lagt på tynde skiver af kold kartoffel og toppet op med mayonnaise, 69 kr. Silden var glimrende, lidt sød, men god konsistens. Kartoflerne kedelige, man kunne godt bruge nye kartofler af de gode. Til silden hører snaps, en Jubilæum 31 kr., og flasken kom på bordet, så der kunne skænkes friskt og koldt, når tiden var inde.
Stærktrøget ål
En røget ål med røræg, 105 kr., smuttede ind før den lune ret, en pariserbøf til 95 kr.
Ålen var meget stærkt røget, det gik an i de tykke stykker, hvorimod det tynde halestykke smagte så stærkt, at man ikke kunne smage selve ålen. Til den pris kan man godt beholde halerne ude i køkkenet.
Pariserbøffen var stor og med det sædvanlige tilbehør, dog minus det smørstegte franskbrød. Desværre opfattes pariserbøf af mange som en flad hakkebøf og behandles lige sådan - og ikke som en bøftatar, der lige er svitset på panden, så man stadig har det gode, rå kød i bøffen. Denne her var også næsten gennemstegt, og kødet var gråt helt ind til midten. Der blev ikke spist op, og det var ikke kun på grund af mæthed.
God platte
Selv valgte jeg en såkaldt teaterplatte til 145 kr. med seks forskellige tilbud: en hvid sild, stegt rødspættefilet, roast beef, hønsesalat med mørkesprødt bacon, flæskesteg med sveske og agurkesalat og en trekant umoden camembert og fem druer på stilk. Det var alt taget i betragtning et godt køb. Eneste store svipser var flæskestegen, der var tør og med blød svær. Fiskefileten var friturestegt, men var af passende tykkelse og med diskret panering, så den var faktisk helt fin. En god remoulade havde gjort underværker, nu var det en af de kedelige med revet gulerod.
Andet minus var hønsesalaten, som var købt udefra, tynd, sjasket og alt for hvid dressing, men kraftig aspargessmag, og så er det jo næsten i orden, tror man åbenbart. Eller hvad ...
Brødet var maskinskåret rugbrød, to slags, og et par skiver hvidt brød, den ene grahamslignende. Ingen smør. Til gengæld var de færdigsmurte skiver hos min gæst efter vanlig smørrebrødstradition belagt med tandsmør, der i øvrigt var Kærgården, blev vi enige om.
Små minusserDer var nogle minusser, som nemt kunne rettes, betjeningen som sagt personlig og meget sød og venlig, omgivelserne helt i top, også selvom man sidder klemt, priser og kvalitet rimer næsten, men det er svært her, hvor alle priser er højere, end man ville finde rimeligt uden for haven.
Man kan ikke og skal ikke forvente nyskabelser et sted som i Grøften, de hører til andre steder. Til gengæld kan man godt tillade sig at forvente f.eks. en pariserbøf, der er stegt ordentligt, en ikke tør flæskesteg med sprød svær og hønsesalat fra køkkenet og ikke fra en fabrik, så vi endte på tre stjerner.