Restaurant Arti'kok: Ambitioner ved banelegemet
Gode takter hos Arti'kok i Hvidovre, men ind i mellem er det som om, det hele skal være for fint.
Hvidovrevej 92 er ikke en adresse, der ligefrem emmer af stor gastronomi, men man skal ikke lade sig narre i disse tider. Forstaden rører på sig, og for ikke længe siden kunne vi anbefale et glimrende spisested lige ved Vanløse Station.
Nu er tiden altså kommet til at muntre livet ved banelegemet lidt op også herude i Hvidovre.
Den nyåbnede restaurant Arti'kok har i hvert fald ambitionerne, og priserne er væsentlig mere beherskede end dem, der opkræves i København K. Bag projektet står restaurantchef Martin Knak med en fortid på Den Lille Fede og køkkenchef Michael Nyenstad, der har arbejdet i Remmen-koncernen, både på Hotel d'Angleterre og på Kong Frederik, hvorfor han må formodes at kunne frembringe et stjerneskud, når han bliver bedt om det.
Denne konfliktskabende klassiker stod dog ikke på menuen denne mandag aften, da jeg sammen med litteraturredaktøren satte mig for at teste stedet.
Menuen hælder mest til det franske. Der er både månedens menu og a la carte, alt til meget rimelige priser - fem retter til 325 kr. er endog yderst rimeligt, og den tilhørende vinmenu til 225 kr. for fem glas er tydeligvis sammensat primært med henblik på at være netop dette; ikke for dyr. Således serveres en tør cremant til foie gras terrinen og beaujolais til stenbiderrogn, hvad der ikke forekommer overbevisende.
Vinkortet er da også mere eller mindre lagt i hænderne på en enkelt stor importør, det tyder på lidt mindre interesse for de dele - måske kommer det senere.
Litteraturredaktøren gik a la carte og valgte jomfruhummerbisque med en såkaldt jomfruhummerkrebinet i midten - to á tre jomfruhummere presset sammen til en lille pakke. Ifølge introduktionen var der også lakridsskum involveret, det var meget diskret, men understregede sødmen. I øvrigt var suppen ganske harmonisk og i fornuftig balance, og den smagte ikke kun af indkogt fløde, en skødesynd i denne genre, fordi det er nemmere.
Imens var jeg gået på månedens menu. Første ret var en ganske salt persillebouillon suppleret med et pocheret vagtelæg og en lille rede af feldsalat med en diminutiv klat stenbiderrogn (præsenteret som dansk kaviar). Bouillonen var fredsommelig nok, saltet til kanten, men rognen og salaten virkede lettere malplacerede - ingredienserne hang ganske enkelt ikke sammen. Så var der lidt mere spil i menuens næste nummer, foie gras terrin med røget havtaske, der var rørt med cremefraiche og piftet op med granny smith juice. Terrinen var til den søde side, men absolut i orden, og det røgede og det syrlige spillede fint med. Et stykke ristet brød havde været stærkt opmuntrende her, men det hører med til historien, at der i Arti'koks brødkurv kun ligger en art formbrød, der smager kraftigt af plasticpose - en forholdsvis enkel ting at rette, skulle man synes.
Redaktørens hovedret lød på havtaske stegt omvundet med lardo og serveret med krydderurter og meget fint hakkede rodfrugter og sauce nage. Fisk og spæk er klassisk nok, men havtasken var alligevel blevet en anelse tør, og redaktøren savnede lidt karakter i tilbehøret, især i de rodfrugter som gik igen som låg på min (meget velstegte) kalvefilet - menuens hovedret.
Den forekom mig lige vel kompliceret. Ved siden af fileten lå en decideret vindtør udgave af saltimocca, og tallerkenen var dekorativt forsynet med både hønsefumét og kalveglace, svampe, et kraftigt glaseret, meget sødligt bananløg (det er et aflangt skalotteløg) og en kartoffelpavé - det lyder af noget, men det betyder ikke så meget, der var tale om skivede kartofler stegt i sammenpressede lag og skåret ud i en blok (pavé). Såmænd.
I det hele taget ville en større enkelhed klæde stedet her. Når man f.eks. valgte at overhælde ostetallerkenens comté med en ret industriel trøffelolie, syntes det ganske unødvendigt og bare for meget. Om det bunder i en hang til at imponere rakket med trøfler, foie gras og pavé af både dit og dat, ved jeg ikke, men jeg tror meget kunne være vundet, hvis man ikke forsøgte at få helt så meget presset igennem til 325 kr.for fem retter - det er væsentligt billigere end man kan få det på en gennemsnitlig københavnsk café. Jeg holder mig til tre store stjerner, om end steder her klart har potentiale til mere.