Top 10: Verdens mærkeligste øl
I aften klokken 20.59 flyder julebryggen over det ganske land, men hvorfor ikke erstatte en juletradition med mærkelig øl. Se verdens mest bizare øl.
1: Øl til hunden
Et hollandsk bryggeri har lanceret en øl for hunde, men mennesker kan også drikke den alkoholfri øl, så nu skulle der være mulighed for at skåle i en bajer med menneskets bedste ven.
Kwispelbier, som bliver markedsført som "a beer for your best friend" er brygget på både malt og oksekød og skulle dermed sagten kunne få hunden til at logre med halen. Øllen, der er cirka fem gange dyrere end almindelige menneskeøl, er udviklet af en hundeejer, som ønskede at dele en forfriskning med sin jagthund efter en lang dag i skoven.
2: Duff Bear
Husker du Duff Beer, som Homer Simpson og kammerater konstant drikker på værtshuset, og som sponsorerer ethvert arrangement i tegneserien? Øllen er ikke længere blot fra tegnefilm, men virkelighed takket være en amerikansk mand, som udelukkende sælger øllene via internettet. 12 øl koster omkring 120 kr. Dertil skal lægges porto.
3: Beer + Milk = Bilk
Et bryggeri i Japan lancerede for nylig en øl med et lavt maltindhold, men med et højt indhold af mælk. Ideen opstod, da en mejeriarbejder forslog sin far, som er indehaver af en ølkiosk, at producere mælkeøl. De forsøgte selv at blande øllen, men der opstod problemer, fordi mælken skillede ud fra øllet. Derfor fik de hjælp af et lokalt bryggeri, der nu brygger mælkeøllen, og håber at markedsføre den over kvinder, som de mener vil kunne lide den mælkede og frugtagtige smag.
4: Øl for blinde
Dusseldorf-bryggeriet Uerige har lanceret en øl med blindskrift på flasken. Joana Zimmer er øldrikker og forkæmper for blindes rettigheder. Hun siger:
"Ofte har man ingen idé om, hvad man er ved at komme i munden, men med denne flaske ved, du, præcis hvad det er, og det er lækkert."
5: Champagneøl
Krait Prestiges champagneøl udfordrer dine smagsløg, fordi den indeholder det bedste fra champagne og lagerøl, nemlig drue og humle, men den markedsføres desværre kun i USA. Læs mere om den her.
6: Pizzaøl
En amerikansk pizzariaejer har også et lille hjemmebryggeri derhjemme i garagen. Derfor fik han ideen til den kulinariske nyskabelse: En pizzaøl er en øl med alle pizzaens traditionelle ingredienser: tomater, hvidløg, basilikum, oregano. Han har nu indgået et samarbejde med et lokalt bryggeri om at producere øllen i tusindvis, for at den kan sælges på fortrinsvis italienske restauranter.
7: Børneøl
Et japansk bryggeri har lanceret "Kidsbeer" - en alkoholfri øl, som ligner en almindelig øl og som sælges i 75.000 eksemplarer månedligt i Japan.
"Børn vil gerne ligne voksne, og med denne øl giver vi dem muligheden for at holde en fest, som ligner voksnes fester. Dermed bliver festerne mere underholdende," siger Satoshi Tomoda, direktør i bryggeriet.
"Ej heller børn kan klare livet uden øl" er produktets slogang.
8: Vitaminberiget øl
Ølmærket "Stampede Beer" er beriget med b- og c-vitaminer, c-vitaminer og andre vigtige vitaminer. Den amerikanske producent praler med, at øllen er verdens eneste vitaminberigede øl, men myndigheder har forbudt ham at skrive "vitaminberiget" på etiketten, fordi det frygtes, at det ham medføre alkoholmisbrug.
9: Open source-øl
Free Beer er verdens første Open source-øl, og den er udviklet af danske studerende. Med inspiration i computernørdernes stille oprør mod Microsoft, monopoler og ensretning, skulle det være en øl, som bliver bedre ved at deles.
10: Verdens stærkeste øl:
25 pct alkhohol and 600 kr. pr flaske. Et amerikansk bryggeri har lanceret verdens stærkeste øl, som er seks gange stærkere end en almindelig øl og dobbelt så stært som vin. Den bliver kun brygget i 8000 eksemplarer, og bryggeriets grundlægger siger, at øllen er designet til at skulle nydes i langsomme drag efter en god middag