Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Her er verdens stærkeste chilli

Er du til stærk mad, der giver fornemmelsen af at der står stikflammer ud af munden? Så er der godt nyt fra forskere ved New Mexico State University - Bbhut jolokia-chilien er dobbelt så stærk som den hidtidige rekordholder.

Verdens hidtil hotteste chilli er blevet overhalet af en mere ukendt variant - den indiske bhut jolokia - som dermed vipper mexikanerne af pinden i kampen om den allerstærkeste chilli-variant.

I Mexico findes et statsligt chilli-peber-forskningsinstitut, og lederen Paul Bosland plukkede under en Indiens-rejse i 2001 frøene fra bhut jolokia, en chili-variant med ophav i Assam i India, skriver LiveScience.

Efter at have dyrket planterne i tre år, testede han dem og fandt, at de gav et udslag på hele én million SHU, altså næsten dobbelt så meget som den tidligere, mellemamerikanske chilli-rekordholder - Red Savinas på 577 000 SHU.

Fortyndes med sukkervand

Måleenheden SHU, Scoville heat units, blev introduceret i 1912 af kemikeren Wilbur Scoville, som angav chiliens styrke ved at måle, hvor meget sukkervand chilien måtte fortyndes med, før testsmagerne ikke længere kunne smage det stærke krydderi.

Her nogle eksempler: jalapenas SHU-værdi er 2.500 til 8.000, cayennepeber er målt til 30.000 til 50.000 SHU, red savina til 350.000 til 577.000 SHU – og nu altså bhut jolokia: 1 million SHU...

Amerikanerne kan imidlertid med rette påstå, at chillien stammer fra landets nabolag - uanset hvor den i dag måtte blive dyrket.

Chili er nemlig forskellige varianter af planteslægten Capsicum. Den blev brugt i madlavning allerede for mere end 6.000 år siden. De ældste spor efter chili stammer fra den sydvestlige del af Equador og er 6.100 år gamle.

I Panama er det fundet chili, som er 5.600 år gammel, og i Andesbjergene i Peru er 4.000 år gammel chili fundet sammen med majs

Chilli aktiverer kroppens brandvæsen

Smerten, eller nydelsen, som du kender, når du spiser chili, stammer fra en gruppe kemiske forbindelser - capsaicinoider. Dette er lugt- og smagsløse kemikalier, som ligger gemt i det hvide kød på indersiden af peberfrugten.

Når du spiser den, binder stoffene sig til de samme reseptorer i mund og svælg, som ellers registrerer varme.

Dette giver den brændende fornemmelse – hjernen får besked om, at munden er forbrændt, kroppen udsender derfor sit eget brandvæsen for at fjerne stofferne, og dette øger blodomløbet, du begynder at svede, tårerne triller, og næsen render.

I tillæg frigøres smertestillende endorfiner – som nogle mener øger nydelsen ...