Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Her er verdens sundeste drik

<p>Mens cafe latte-bølgen har rullet ind over Danmark, har tedrikkerne følt sig kørt ud på et sidespor, men nu er der dømt revanche.</p>

Det skriver I form, som i en stor te-guide kalder te for verdens sundeste drik.

En god kop te kan påvirke din sjæl, din krop, dit helbred og endda få dig til at glemme trangen til noget sødt. Samtidig er der i de senere år kommet mange nye spændende sorter og blandinger på markedet, skriver I Form.

Te har et højt indhold af mineraler og antioxidanter, som kan beskytte mod de frie radikaler i kroppen, der ellers kan give alvorlige sygdomme. Ifølge I Form tyder nogle forsøg på, at antioxidanterne i te er mere effektive end dem i C- og E-vitamin. Andre undersøgelser viser, at to kopper te om dagen er nok til at give dig et værdifuldt tilskud af antioxidanter.

Her er fire slags te og deres påståede egenskaber:

  • Sort te: Den mest kendte te, som de fleste drikker. Den findes i mange forskellige blandinger og hævdes at have mange positive egenskaber, bl.a. skulle den kunne beskytte mod hjertekarsygdomme.
  • Grøn te: Kommer fra Kina og Japan og er lavet af de samme teblade som sort te, men den grønne te er lavet, så plantestofferne, catchinerne, i bladene bliver bevaret bedre. Dermed skulle grøn te være sundere end sort te.
  • Hvid te: Vinder frem for tiden, selv om det er en kostbar te, som kun produceres i små mængder i Kina. Den hvide te kommer fra de samme tebuske som sort og grønt te, men bladene plukkes i det tidligere forår, inden knopperne brister. Hvid te skulle have en helbredende effekt på virus og feber.
  • Rød te: Stammer ikke fra tebusken som sort, hvid og grøn te, men fra en busk, Rooibus, der dyrkes i Afrika. Den røde te er kendt for sin sødme. Rooibus skulle kunne give tedrikkeren et værn mod hjertekarsygdomme. Forklaringen er ifølge I Form det høje indhold af flavoider, som også skulle have en forebyggende effekt mod kræft.