Aye, aye, Captain
Verden vrimler på den nye, middelhavsorienterede restaurant i København.
Den solbrune, magre mand i sort med det enorme, excentriske grå fuldskæg må helt klart være diamanthandler. Han fører dæmpede samtaler med to mere almindeligt udseende forretningsmænd, der går i ét med deres attachémapper. Lidet ved de, at de er under overvågning, muligvis fra bordet med meget snakkesalige italienske kvinder, der har medbragt en monstrøs mængde balloner for at henlede opmærksomheden på noget andet.
Noget er i gære.