De er nærende og sundhedsfremmende – og så kan du plukke dem i massevis lige nu
Går du en forårstur i en ramsløgsskov, så gør dig selv den tjeneste at plukke flittigt af de stærkt duftende og ultrasunde løgsblade. Det er lige nu, du har muligheden, og de er rasende sunde, skriver forfatter og sundhedsdebattør på MadForLivet, Anette Harbech Olesen.
Måske bor du nær en skov og kender derfor til den skarpe duft, der breder sig hvert forår, når skovbunden dækkes af ramsløg?
Ramsløg kaldes på engelsk for wild garlic, altså vilde hvidløg. Såvel smag som effekt kan da også fint sammenlignes med de sundhedsgavnlige hvidløg.
Ud over at ramsløg kan højne smagen i enhver ret, så kan de også gavne sundheden, muligvis endda i højere grad end hvidløg.