Din mad er designet til at gøre dig afhængig

Stort set ingen af os danskere spiser efter Fødevarestyrelsens anbefalinger. Det viser en nylig undersøgelse af danskernes kostvaner 2021-2024, der netop er offentliggjort af DTU. Senior-rådgiver og medudgiver af undersøgelsen Sisse Fagt udtaler i forbindelse med udgivelsen:

»Der er næsten ingen, som bare spiser nogenlunde efter kostrådene. Det betyder, at der er risiko for, at mange spiser skævt i forhold til behovet for de proteiner, vitaminer, mineraler med mere, som en sund kost bør give os.«

Vi spiser ganske enkelt for fiberfattigt, let og sødt. Meget tyder på, at de hurtige og søde løsninger alt for hurtigt har fundet vej til vi danskeres maver. Sukker- og slikforbruget er stukket helt af, og blandt de 11-17-årige er forbruget siden 2013 steget med 50 pct.. Der er også konstateret en markant stigning i vores indtag af pasta, ris og morgenmadsprodukter. Indtaget af kornprodukter er steget med 28 pct. blandt vi voksne, men hele 40 pct. blandt unge piger. Derimod er indtaget af mælkeprodukter faldet, lige med undtagelse af ost, der er steget hele 60 pct. blandt vores børn, dog kun 16 pct. blandt voksne. Det er stort set os alle sammen, der spiser for meget næringsdrænet mad, af for ringe kvalitet, men tendensen viser sig i særlig grad blandt børn og unge.

Eneste lyspunkt er, at cirka 7 pct. af os spiser den anbefalede mængde frugt og grønt, ligesom vores indtag af bælgfrugter og nødder er steget, vel at mærke fra et meget lavt udgangspunkt. Kartofler fylder også mindre på vores middagstallerkener, vi spiser 28-55 pct. mindre end tidligere, afhængigt af aldersgruppe, men det er der måske en god forklaring på, herom senere.

Har vi da helt glemt?

Har vi helt glemt, at den mad, vi hver dag vælger at spise, har afgørende betydning for, hvilke signaler og byggestoffer, der rundsendes i kroppen. Med andre ord; du bliver, hvad du vælger at spise, og maden påvirker både dit helbred og dit humør. Derfor er det virkelig trist, at så mange af os tyer til de lette løsninger, færdigretter og anden forarbejdet mad, for vi må jo have glemt, at vi rent faktisk kan spise os sunde og glade? Det kræver blot, at vi dedikerer lidt af vores tid hver dag.

Det behøver ikke tage lang tid at lave en delikat grønsagssuppe, små grønsagspizzaer eller et fad ovnbagte grønsager.

Sunde og velsmagende måltider er nøgleordet for os alle, og så skal vi prioritere årstidens økologiske grønsager, for de er mere næringsrige og rene, sammenlignet med konventionelle.

En anden alvorlig sag er, at mange af de konventionelle, forarbejdede fødevarer kynisk tilsættes en fuldstændig og nøje udregnet mængde sukker, salt og fedt. Kombinationen kan nemlig have en nærmest magisk og afhængighedsskabende indvirkning på din hjerne. Det var matematikeren Howard Moskowitz, der i 80’erne regnede ud, præcist hvor meget fedt, salt og sukker, der skal tilsættes fødevarer, for at fremkalde et lille saligt kick af lykke i hjernen. Det kaldes The Bliss point, og vi udsættes alle for det hver eneste dag. Fødevareproducenter har ligefrem ”madarkitekter” ansat, måske gør de os ”afhængige” af deres forarbejdede produkter? Lidt ligesom tobaksindustrien gjorde for år tilbage.

Særligt børn og unge kan let blive sukkerafhængige af den type mad, som gør os lidt høje, energifyldte og - for en stund tilfredsstillede. Men den mætter og nærer ikke, og du fristes af det søde og bløde, og ender som regel med at spise mere, end godt er.

Køber du i stedet årstidens økologiske råvarer og tilbereder dem hjemme i dit køkken, så kan du både spare mange penge i forhold til at købe forarbejdede fødevarer, færdigretter og take away. Du kan også holde dig sundere og gladere.

God mad, lavet fra bunden af sunde, økologiske råvarer, er fyldt med næring og fibre. Anvend krydderier og krydderurter, for god mad skal smage godt for at blive spist. Lav til to dage ad gangen og indfør en ”reste-dag”, så skal der faktisk kun laves mad tre gange om ugen.

De store tabere i spillet om mad, der smager og nærer, er vores egen og vores børns sundhed. Store mængder forarbejdet mad og sukker gør os syge, for det får kroppen til at ældes hurtigere og øger risikoen for udvikling af en lang række sygdomme såsom type 2-diabetes, hjertekar-sygdomme og demens. Sukker er vanedannende. Hvis vi vænner vores børn til, at alting smager lidt sødt og skåner dem for det bitre, som er den smag, de fleste har sværest ved at blive venner med, kan det på sigt få store sundhedsmæssige konsekvenser.

Hurtige færdigretter

Der er penge i forarbejdet mad. Mange penge. En af de helt store ulemper ved den type mad er også deres høje indhold af konventionel hvede. Desværre viser flere og flere studier nemlig, at den måde vi i dag dyrker og forarbejder den konventionelle hvede på, kan irritere tarmslimhinden og føre til permeabel tarm, det såkaldte leaky-gut syndrom. En utæt tarm kan føre til et overaktivt immunforsvar og i sidste ende til autoimmune sygdomme. Derfor vil jeg faktisk varmt anbefale dig at undgå for mange forarbejdede, konventionelle hvedeprodukter, fast-food, færdigretter, pasta og megen bager- og supermarkedsbrød. Vælg dine kornkilder med omhu, og spis surdejsbrød og - rugbrød, bagt af økologisk, stenkværnet mel, det tilfører langt mere næring og flere gavnlige fibre, end alt det konventionelle, forarbejdede.

Vores kartoffelindtag er som sagt faldet drastisk. Det er ærgerligt, for kartofler er som udgangspunkt sunde, nærende og fiberrige. Der kan være flere årsager til den manglende opbakning, for eksempel, at kartofler har fået et dårligt ry på grund af deres høje indhold af stivelse. Her handler det bare om at koge kartoflerne og stille dem på køl, før du spiser dem, så er den udfordring løst. En anden og måske vigtigere årsag kan være, at konventionelle kartofler hører til blandt de allermest sprøjtede markafgrøder i Danmark, og de tegner sig for hovedparten af de sprøjtegiftrester, som vi danskere risikerer at få indenbords via maden eller drikkevandet. En konventionel kartoffelavler kan sprøjte 14-18 gange, før kartoflerne høstes og sælges, og der er registreret hele 26 forskellige pesticidrester på enkelte danske kartoffelvarianter.

Derfor anbefaler jeg dig varmt altid at købe økologisk dyrkede kartofler, når du handler ind. Ligeså med grønsagerne, vælg de økologiske, også fremfor de danske, konventionelle.

Får vi så nok?

Tanken melder sig selvfølgelig, om vi nu også får tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer, når ingen danskere spiser efter kostrådene, og flere og flere af os spiser forarbejdede fødevarer. Man kan måske ligefrem spørge, om ikke den nye rapport om danskernes kostvaner sår tvivl om Fødevarestyrelsens anbefalinger, da de netop er baseret på, at vi spiser efter anvisningerne.

En række videnskabelige studier viser i dag, at det kan være gavnligt for såvel yngre som ældre at tage et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler. Der er i mit sind ingen tvivl om at børn og unge, der lever af hurtig, forarbejdet mad, også vil have gavn af en daglig vitaminpille, men vi afventer mere overbevisende forskning på dette område.

En spritny undersøgelse viser til gengæld, at et dagligt multivitamintilskud er gavnligt for ældre og ser ud til at kunne forhale visse aldringsmarkører. Forskningen er netop offentliggjort her den 9. marts 2026 i tidsskriftet Nature Medicine. Studiet afslører, at tager man en daglig multivitamin, så havde det en positiv forhalende indvirkning på den biologiske aldring, sammenlignet med de deltagere, der ikke tog dem. Andre studier har vist, at et multivitamin-tilskud hver dag formodentlig vil kunne forebygge en række sygdomme, herunder demens og Alzheimers.

Effekten var størst blandt deltagere, der allerede viste tegn på accelereret aldring, og formålet med undersøgelsen var ifølge forskerne fra Brigham and Women’s Hospital i Boston, Massachusetts ikke kun at identificere, hvordan man lever længere, men i høj grad også hvordan man lever bedre med mere energi og færre sygdomme. Dette seneste studie viste, ligesom andre lignende forsøg, at en daglig multivitaminpille vil kunne forhale adskillige aldersrelaterede kroniske lidelser blandt ældre voksne.

Kvaliteten har betydning

Vi har adskillige gange i de seneste måneder måttet lægge øre til advarsler mod multivitaminer. Udtalelser som; «Langt størstedelen af danskerne får deres vitaminbehov dækket gennem kosten, derfor er vitaminpiller overflødige.« Det er selvfølgelig interessant, særligt set i lyset af den senest offentliggjorte undersøgelse vedr. Danskernes kostvaner fra DTU, der viser, at stort set ingen danskere spiser efter Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Det er også interessant, ud fra den betragtning, at kvaliteten af de vitaminpiller, du spiser, er helt afgørende for effekt og optagelighed. Derfor var det måske en ide at se nærmere på kvaliteten og optageligheden af de vitaminer og mineraler, som udbydes i Danmark. Jeg ved godt, at vitaminer og mineraler ikke kan patenteres, men mikronæringsstoffer er helt afgørende for en sund og velfungerende krop. Derfor må opgaven vel være, at sikre, at de produkter, der sælges, også kan optages og anvendes af menneskekroppen.

Der er ingen tvivl om, at de bedste kilder til vitaminer og mineraler kommer fra god økologisk mad. Får vi ikke tilstrækkeligt derigennem, hvad meget tyder på, at danskerne ikke gør, så kan jeg kun anbefale et dagligt kvalitetstilskud.

Der er også mange penge i vitaminpiller, og der mangler efter min mening helt grundlæggende en regulering med fokus på kvalitet og optagelighed. Køb af vitaminpiller i dag forekommer de fleste danskere som en uigennemskuelig jungle. Det kan også give os forbrugere en falsk tryghed, hvis ikke kvaliteten og optageligheden af de købte produkter er tilstrækkelig høj. Her er det værd at være opmærksom på forskning, der viser, at kombineres vitaminer og mineraler med en fødevarematrix, så øges optageligheden markant. Sådanne vitaminer og mineraler udbydes af en række producenter.

Dem tager jeg personligt med stor glæde hver eneste dag.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.