Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Danmark vinder EM

I vin, altså, og kun i en groft manipuleret konkurrence. Vi ser nærmere på vine fra lande i Danmarks EM-gruppe.

»Der ros godt i den danske båd,« sagde Gunnar Nu Hansen, den legendariske fodboldkommentator, om hvis nationalchauvinistiske sindelag man aldrig havde grund til at tvivle. Det var, når Danmark lå nummer sjok, håbløst bagud, han gjorde det bedst. Og da Danmark endelig, endelig slog Sverige på udebane, var han så glad, at han ikke kunne lade være med at fortælle resultatet, inden sammendraget blev vist på monopolkanalen.