Når god mad lider druknedøden
Den gigantiske bøfsandwich hos Café Ella i Horsens Kunstmuseum kåres år efter år som landets bedste. Hvordan smager den en madanmelder, der aldrig før har spist en bøfsandwich?
Nu kommer den. Den tårner sig op på tallerkenen, den er enorm, ufattelig, monstrøs, fedtglinsende og forfærdelig. Jeg mærker venstre hjerteklap, der begynder at lukke sig.
»Jeg ville foretrække at lade være.«