Antihistamin-kaos for høfeberramte
Tilbudene af medicin mod høfeber er mange, men det er svært at finde det bedste produkt.
Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der lider af høfeber, men det anslås at op mod en million danskere lider af løbende næser og røde øjne, når pollensæsonen topper.
Høfeber er derved den hyppigste kroniske sygdom i den vestlige verden, og kan i slemme tilfælde påvirke livskvaliteten markant. Mange er ikke engang klar over, at de lider af høfeber, da mange af symptomerne minder om influenzasymptomer.
For dem, der er klar over allergien, kan det være overordentligt svært at finde den rette medicin til behandling af allergien, da det det er vanskeligt at navigere rundt i junglen af antihistaminer.
Oftest anvender man ikke-sløvende antihistamin i tabletform til behandling af høfeber, men alene blandt de ikke-sløvende antihistaminer i håndkøb findes der syv forskellige indholdsstoffer, og oven i det kommer et mindst lige så stort udbud af forskellige fabrikanter. Dertil kommer det eventuelle tilvalg af næsespray og øjendråber.
Her er listen over indholdsstoffer
Høfeberramte danskere må derfor afprøve mange præparater for at finde ud af, hvilket af indholdsstofferne der dæmper netop deres allergisymptomer bedst, da de forskellige indholdsstoffer i høfebermedicin kan virke forskelligt fra person til person
De syv forskellige indholdstoffer som er i ikke-sløvende høfebermedicin:
- Acrivastin
- Cetirizin
- Desloratadin
- Ebastin
- Fexofenadin
- Levocetirizin
- Loratadin
Tabletter med ovenstående indholdstoffer virker typisk i et døgn, med undtagelse af produkter med acrivastin, som eksempelvis Benadryl, der kun virker i 8-12 timer. For alle tabletterne gælder det, at virkningen indtræffer efter en halv til en hel time.
Individuel virkning
For at føje spot til skade er der ingen klare anbefalinger om, hvilke præparater der virker bedst. Som allergiker er man derfor tvunget til at afprøve apotekets hylder fra en ende, hvis man vil finde den mest effektive behandling.
"Der er kort sagt ingen forskel på de forskellige antihistaminer. Men det er individuelt, hvad der virker bedst, så hvis man lider af allergi, er man simpelthen nødt til at prøve sig frem og derved erfare, hvad der virker bedst," forklarer Betina Hjorth, der er rådgivningschef i Astma-Allergi Forbundet.
Hvorvidt man foretrækker lokalbehandling med eksempelvis øjendråber, eller om man har bedst gavn af forebyggende behandling med tabletter, eller måske endda en kombination, er op til den enkelte.
Man skal være tilfreds med behandlingen
Det eneste råd Betina Hjorth kan give i kampen for at finde den bedste behandling er, at man skal være tilfreds med behandlingen. Hvis man har det dårligere, end man er tilfreds med, bør man derfor fortsætte jagten på det præparat, der virker bedst.
"Det vigtigste er, at man ikke stiller sig tilfreds med behandlingen, før man reelt er det. Igen er det individuelt, hvornår man er tilfreds. For nogle er det acceptabelt, hvis næsen løber lidt, for andre er det ikke," fortæller Betina Hjorth. Hun understreger, at man ikke nødvendigvis bør forvente, at blive helt symptomfri.
Hvis man har høfeber, er der større risiko for at få astma. 20-30 % af dem, der har høfeber, udvikler astma senere i livet. Som allergiker er der det derfor vigtigt at behandle høfeber, da det kan mindske risikoen for at udvikle astma.