Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Næringsfattig og uinteressant – agurken har et virkelig kedeligt image. Tænk at være symbolet på nyhedsstrømmens mangel på ”vitaminer” og reelle historier i sommermånederne. Til trods for at agurker rummer overraskende mange og fine kvaliteter.

Lige nu er agurker stort set det eneste, vi kan høste hjemme hos os, fordi de i modsætning til alle afgrøderne i vores solafsvedne og vandingsforbudsramte køkkenhave står i et drivhus og har fået en spand vand ind i mellem. Desuden har agurken været med til at lindre og afhjælpe de gener, som har hjemsøgt mig og min familie denne sommer. Så jeg har stærkt behov for at give den underkendte grøntsag æresoprejsning i form af et par saftige opskrifter.

1. Beskytter mod dehydrering

I sommerens varmeste uge var halvdelen af de patienter, der røg ind på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, stærkt dehydrerede. Min egen mor var en af dem. Orker man ikke at drikke så meget vand, er væskeholdige grøntsager et kærkomment supplement, og ikke mindst agurken, der for 95 pcts. vedkommende består vand.

Men de sidste fem procent gør en stor forskel. De er nemlig fyldt med de herligste næringsstoffer, heriblandt det vigtige mineral kalium. Sveder man meget, risikerer man at miste store mængder kalium. Evt. kan du drikke agurken i form af min læskende agurke-ingefær-juice, som du får opskriften på længere nede i bloggen.

2. Giver stærke knogler

Min sommerferie var kun fire timer gammel, da jeg faldt over en kantsten og brækkede håndleddet. En af de jokere i kosten, der kan styrke knoglene – ud over calcium og D-vitamin fra solen og fed fisk – er K-vitamin, som findes i bl.a. agurk. Ganske vist ikke i nær så store mængder som i persille, kål, spinat og andre grønne bladgrøntsager, men agurkens vitaminer er tilgængelige dagen lang, uden at man skal stå i køkkenet først (hvilket er et stort plus, når den ene arm er sat ud af spillet. Personligt synes jeg, at skoleagurker smager af mest.

Læs mere om K-vitamin og knogler her.

3. Gavner blodtrykket

Agurkens indhold af kalium er med til at holde blodtrykket sundt og modvirker til en vis grad den uheldige virkning, som køkkensalt har på blodtrykket hos nogle (men langt fra alle) mennesker. Mangel på kalium øger risikoen for, at ens blodtryk bliver for højt. Kalium udvider blodkarrene, så hjertet ikke skal bruge så meget pumpekraft for at få ekspederet blodet rundt i kroppen. Herved falder også risikoen for at få et slagtilfælde.

Der skal dog pænt store mængder agurk til for at tanke op med kalium, fordi man får så meget vand med i købet. Til gengæld rummer agurker væsentlig færre kalorier end en legendarisk kaliumbombe som banan.

4. Beskytter måske mod demens og Alzheimers

I agurkens skræl gemmer sig et stof ved navn fisetin, en såkaldt flavonoide, som forskerne har store forventninger til i kampen mod bl.a. Alzheimers. Forskere fra Salt Institute of Biological Studies har lavet et forsøg med mus, der var stærkt genetisk disponeret for at få Alzheimers. Den ene gruppe fik vand med fisetin i, den anden bare vand. Efter ni måneder begyndte de mus, der fik rent vand, at vise symptomer på Alzheimers, mens de mus, der fik fisetin, ikke udviklede sygdommen. Efterfølgende analyser viste, at fisetinmusene havde antiinflammatoriske molekyler i deres hjerner, som kontrolgruppen manglede. Der skal dog meget mere forskning til, før man evt. står med et præparat, der kan hjælpe mennesker.

5. Rummer stoffer, som muligvis kan bremse cancer

Fisetin er også løfterigt i kampen mod kræft i bl.a. lever, bryst, tyktarm og æggestokke. Det ser bl.a. ud til at kunne lægge en bremse på delingen af kræftceller og mindske risikoen for metastaser. Der forskes i disse sammenhænge på livet løs rundt omkring i verden.

Andre forskere har i stedet kastet sig over cucurbicatiner, en gruppe bitterstoffer i bl.a. agurker, som testes som modgift mod svulster og inflammation, der kan puste ild til en cancer. Vi taler stadig kun om forsøg i reagensglas og med mus, men de første spæde forsøg giver forskerne håb om, at disse agurkestoffer en dag kan anvendes mod nogle af de største kræftformer, fx brystkræft, lungekræft og prostatakræft og desuden kræft i bugspytskirtlen.

6. Dæmper hævelse og solforbrænding

Min gode ven Ole Henriksen, som jeg pt. taler med næsten dagligt, fordi vi laver bog sammen, sværger til agurkemasker mod bl.a. hævede øjenomgivelser. De kan også lindre den svidende fornemmelse på huden, hvis man er blevet forbrændt, da de virker afkølende og får de udvidede blodkar i huden til at trække sig sammen igen og en evt. hævelse til at lægge sig.

Oles agurkemaske kan du lave ved at rive en køleskabskold agurk på et ganske almindeligt rivejern. Pak agurkemassen ind i gazebind, gerne tubegaze, så du kan rulle et lille kompress, ligesom når man laver en sushirulle. Pres rullen let mod huden omkring øjnene eller hvor du nu føler behov. Lad den sidde i ca. 10 minutter. Virkningen tilskives bl.a. agurkens indhold af kaffesyre.

TIP! Du skal endelig ikke skrælle agurken eller skrabe kernerne ud. Det er nemlig i de dele, de fleste kostfibre og næringsstoffer sidder.

Agurke-ingefærjuice

(2 portioner)
1 agurk
2-4 cm frisk ingefær, revet
saften af ½ citron
5-6 stilke persille
1½ -2 dl vand eller æblejuice, alt efter hvor koncentreret juice du ønsker
evt. ½ æble
evt. 1 håndfuld spinat

Skær agurk og evt. æble i blendervenlige bidder. Put alt i blenderen og giv den gas, indtil du har en helt klumpfri juice. Smag til med evt. ekstra ingefær og citron. Drik juicen straks, eller sæt den på køl, til den er iskold.

Agurke-melonsuppe

(2 portioner)
1 agurk
¼ net- eller galiamelon
1 dl kold grøntsags- eller hønsebouillon
saften fra ¼ citron
lidt chili
2 håndfulde friske mynteblade
salt og peber
lidt fetaost i tern

Skær agurken i blendervenlige bidder. Skær skallen af melonen, fjern dens kerner, og skær frugtkøddet i blenderformat. Blend agurk og melon med resten af ingredienserne bortset fra fetaosten. Smag suppen til. Fetaosten drysses på den færdige suppe, evt. sammen med lidt ekstra agurketern og mynteblade som pynt. Suppen spises kold, evt. efter en times tid i køleskabet.

Tzatziki

Se opskriften her – du kan sagtens bruge almindelig græsk yoghurt lavet af komælk.

KILDER:

Life Sciences 2018 Feb 1: Fisetin: A bioactive phytochemical with potential for cancer prevention and pharmacotherapy.
Journal og Nutrition and Metabolism 2017: Vitamin K1 and K2: The emerging group of vitamins required for Human Health
Food & Nutrition Research: Vitamin K: the effect on health beyond coagulation – an overview
Life Scieces 2018: Fisetin: A bioactive phytochemical with potential for cancer prevention and pharmacotherapy.
Antioxidants & Redox Signaling 2013 Jul 10: Fisetin: A Dietary Antioxidant for Health Promotion
Seminars in Cancer Biology 2016: Exploring the molecular targets of dietary flavonoid fisetin in cancer.
Molecular Nutrition Food Research 2016 Jun: Dietary flavonoid fisetin for cancer prevention and treatment.
Harvard T.H. Chan School of Public Health: The Nutrition Souce: Vitamin K