Annonce

Dette er en blog: Karen Lyager skriver i egen ret om trends og tendenser inden for sundhedsforskning, kost og motion. Har du spørgsmål eller forslag til emner, hun skal tage op, kan du skrive til karen.lyager@jppol.dk.

Livsstil

Overset vitamin skal redde mine knogler

K kan stå for klodset og for knoglebrud, men er også navnet på et mægtig interessant vitamin, som formentlig har indflydelse på, hvor stærke dine knogler bliver. Se, hvor i din mad du finder det.


– Pusling, kunne du overveje at holde armen lodret i vejret i stedet for?, hvisker min mand Jens, mens vi sidder på en udendørsrestaurant på havnefronten i Helsingborg ved siden af et tysk rejseselskab. Pludselig forstår jeg, hvad han mener: Min få timer gamle gipsarm, som jeg har fået strenge ordrer om at løfte til over hjertehøjde, stritter strakt opad i en upassende 45-gradersvinkel, som må have fået mine frihedskæmper-forfædre til at rotere i deres grave. Helt op kommer armen i en fart. Hvorefter tjenerne strømmer til for at høre, hvad fruen ønsker at bestille, siden hun rækker hånden i vejret.

På det tidspunkt er jeg stadig lykkelig uvidende om alle de andre udfordringer, det skulle give mig de næste mange uger, at jeg i et uopmærksomt splitsekund - efter bare fire timers sommerferie - snubler over en svensk kantsten, lander helt ubegribelig klodset og brækker mit ene håndled. Netop ankommet med sejlbåd til Sverige på en drømmeferie, der kun kan gennemføres, hvis jeg som eneste gast ombord har to stærke og velfungerede arme til at hale i tovværk og sejl og klare diverse multitasking-krævende havnemanøvrer.

Straks efter faldet rejste jeg mig op, klar til at gå videre ud på vores jagt efter en fiskerestaurant. "Dit håndled er brækket!", konstaterede min mand med sit rutinerede lægeblik. "Sludder, den er højst lidt forstuvet!", svarede jeg. Og kiggede omsider på den, min nærmest zigzag-formede underarm med fingre, der pegede nedad i en højst aparte vinkel. Først da kom smerterne rullende, og fingrene begyndte at svulme op som var de lavet af glutenforstærket italiensk bolledej.

Vi gik ind i en blomsterbutik for at få hjælp til at tilkalde en taxa, der kunne køre os til skadestuen på Helsingborgs Lasarett (de forstår at få det til at lyde dramatisk, de svenskere). Ved synet af min arm blev den stakkels blomsterhandler helt bleg og fik nærmest blackout og glemte alt om, hvordan man hidkalder en taxa. Men da han omsider fik fattet sig og skaffet en vogn, begyndte en sekstimers pendulering mellem røntgenafdeling og ortopædkirurger, der mundede ud i diagnosen Smith's Fraktur med et stykke løst knogle, en gipsarm - og besked på at tage hjem til Danmark for at blive opereret.

Det var så den sejlerferie! Bortset fra, at en af Jens' søde kapsejlads-gaster rørende og generøst ofrede et par dage af sin sommerferie på at tage hele turen fra Bogø til Helsingborg for at sejle båden og mig tilbage sammen med Jens.

Hvis man ikke skal røre en finger, er en båd faktisk ikke noget tosset sted at opholde sig med en brækket arm, for der er masser af liner, man kan læne den opad uden at sende upassende politiske signaler.

Præcis en uge efter mit stupide styrt kom jeg under kniven på Gentofte Hospital. En ret så surrealistisk oplevelse. Via armhulen havde jeg fået fem nerver i armen blokeret, så jeg ikke kunne mærke smerte. Derfor var jeg ved fuld bevidsthed og kunne høre alt, hvad de to kirurger bag skærmen talte om, bl.a. deres lovprisning af min veltrænede pronator quadratus (skruelågs- og skruetrækkermusklen) og lyden fra deres boremaskine, som lappede mig sammen med otte skruer, samtidig med, at jeg forsøgte at følge med i et fem år gammelt afsnit af "Kender du typen" på den tv-skærm, der var blevet rullet helt hen til mig.

Kirurgerne var dygtige og effektive – jeg nåede aldrig at finde ud af, hvem der var typen i det hjem, vi besøgte, og operationen gjorde ikke ondt. Men resten af dagen måtte jeg kæmpe med en ny gipsarm, der levede helt sit eget liv. Det føltes, som om jeg var blevet bundet fast til en lammekølle (og lam var den jo stadig...), der flere gange uden varsel kom farende op af slyngen og gav mig en ordentlig kæberasler.                        

Hvor skønt det end var at lægge operationen bag sig, blev fortvivlelsen og selvbebrejdelserne værre, i takt med at listen over simple, nødvendige og skønne gøremål, jeg ikke længere kunne klare uden hjælp, voksede og voksede. Trykke tandpasta ud af tuben. Spise min mad - uden at nogen havde skåret den for. Samle håret i en hestehale. Lukke lynlåse. Skrælle og snitte en gulerod. Snøre mine træningssko. Vaske hår. Cykle (som jeg elsker) og køre bil (jeg er pendler). For slet ikke at tale om at betjene en computer, hvilket er helt uundværligt i mit redaktørjob. Tænk at skulle være så hjælpeløs i mange måneder – på grund af én klodset bevægelse.

Men jeg kunne ikke tillade mig at pive. Tænk, hvis det havde været højre hånd. Eller et ben. Eller hvis det havde været vinter, så jeg også skulle slås med at mase gipsarmen gennem sweatre og frakker. Desuden har jeg det smukkeste forbillede på fightervilje lige om hjørnet: Jens' søster er halvsidigt lammet og har på imponerende vis lært sig at klare stort set alle opgaver, der normalt kræver to fuldt funktionsdygtige hænder.

Det har hjulpet mig meget at tænke på hende, og jeg har lært, at man sagtens kan trykke shampoo ud af flasken med knæene, lukke lynlåse med tænderne plus den raske hånd og tørre sig på ryggen efter badet ved på bedste Baloo-vis at gnubbe sig op ad et håndklæde, der hænger på en knage. Jeg har endog lært mig at pille fjordrejer med én hånd (jeg spiser rygskjoldet) – og skrive med én hånd på tastaturet. Det går langsommere – men det går!

Og mine døtre, min mand og mine kolleger låner mig velvilligt en ekstra hånd, når min mad skal skæres i gaffelbidder, to-håndsdøre åbnes og popcorn poppes. 

Hurra for spinat, persille og ost

Snart ryger gipsarmen til fordel for en skinne, og så skal jeg intensivere min genoptræning. Men da jeg jo også elsker at bruge min mad funktionelt, så længe den smager godt, har jeg sat mig selv på en knoglestyrker-diæt – og blev i den forbindelse dybt fascineret af ny forskning i K-vitaminer.

Normalt hører man om K-vitaminer i forbindelse med blodets koagulation, men siden jeg skulle tvinge K-vitamindråber i mine brystfodrede børn (nu får de nyfødte en indsprøjtning ved fødslen) har jeg ikke spekuleret over dette vitamin, før jeg i foråret skrev om dets hjerneboostende virkning i min blog her på jp.dk.

Men observationsstudier tyder på, at der også er sammenhæng mellem mangel på K-vitamin og en øget risiko for knogleskørhed, og at mennesker, der får meget K-vitamin gennem kosten, har stærkere knogler end dem, der får lidt.  

Alle har vist efterhånden lært, at det er vigtigt at drikke mælk og spise ost for at få calcium til knoglerne. Her i Danmark har vi noget nær verdensrekord i at spise mælkeprodukter. Alligevel er vi også et af de folkefærd i verden, der har størst risiko for at brække knogler pga. knogleskørhed.

Mange ved også, at D-vitamin fra solskin på huden og fra fede fisk styrker knoglerne – og at det er smart at indtage calcium og D-vitamin sammen.

– Men hvis vi ikke samtidigt får nok K-vitamin (og evt. andre næringsstoffer, der spiller en rolle), kan vi ikke i tilstrækkelig grad udnytte det calcium, vi indtager via mælken, til at sikre os sunde knogler. K-vitamin aktiverer nogle enzymer, der hjælper calcium fra kosten ind i knoglevævet, forklarer Susanne Bügel, professor mso ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

K-vitamin får kroppens knogledannende celler (osteoblaster) til at frigive osteocalcin, et vigtigt protein, der bygger calcium fra fx min yoghurt ind i knoglevævet. Spørgsmålet er så, hvor meget K-vitamin, der skal til for at styrke knoglerne optimalt?

Fakta om K-vitamin

Opdagelsen af K-vitaminet og dets betydning for blodets koagulation indbragte den danske biokemiker Henrik Dam nobelprisen i medicin i 1943.

K står for koagulation, men kunne også have stået for knogler og kognitive evner, da vitaminet har vist sig at styrke på de felter også.

Der findes to hovedgrupper af naturligt K-vitamin, K1 og K2, plus en syntetisk form, K3.

Da K-vitamin påvirker blodets evne til at koagulere, skal mennesker i behandling med fx blodfortyndende medicin være forsigtige med at få for meget K-vitamin.

– Her i Danmark anbefales vi at indtage ca. 1 mikrogram K-vitamin per kg kropsvægt. For de fleste normalvægtige svarer det til 60-80 mikrogram om dagen. Vores officielle kostanbefalinger skelner ikke mellem vitamin K1 og vitamin K2, selv om de måske har lidt forskellig funktion og virker forskellige steder i kroppen. I USA hedder anbefalingerne 90 mikrogram for kvinder og 120 for mænd.

 – Hvor meget K-vitamin vi indtager i Danmark, ved vi ikke, for det indgår ikke i den overvågning, der foretages af DTU Fødevareinstituttet. Men formentlig ligger vi på niveau med Holland og England, på cirka 200-400 mikrogram K1 og ganske små mængder K2.

Ud fra de officielle anbefalinger at dømme lider de færreste af os altså af mangel på K-vitamin. Men måske undervurderer de kroppens behov?

Nogle forskere, herunder Cees Vermeer, professor i forskning i hjerte-kar-sygdomme ved universitetet i Maastricht og en af Europas førende K-vitamin-forskere, mener, at 100 mikrogram K1-vitamin og 90-180 mikrogram K2 om dagen er et bedre bud.

– Om vi målrettet skal skrue op for K-vitaminerne, er dog for tidligt at sige endnu. Vi har endnu ikke har tilstrækkelig viden om effekterne af de proteiner, som er afhængige af K-vitamin. Så indtil videre går jeg med de officielle kostråd; spis varieret og masser af grønt – især de grønne grøntsager, herunder salat, spinat og grønkål, der indeholder meget K1-vitamin, råder Susanne Bügel.

Umiddelbart vil min K-strategi netop bygge på de grønne afgrøder fra haven, og kan man lide pesto lavet af persille og basilikum, ligner det en klar favorit. Og så selvfølgelig nogle lækre oste, der jo samtidig indeholder godt med calcium. Lyder det ikke meget godt?

Det høje tal for ål i skemaet nedenfor måtte jeg få den hollandske professor til at forklare, men han bedyrer, at opdrættede ål i modsætning til stort set alle andre fiskearter er ret så rige på K2 pga. stoffer i deres foder. Dog en type K2-vitamin, som forsvinder ud af kroppen hurtigere end K2-vitamin fra fx ost. 

Gærede natto-bønner har jeg lugtet til én gang. De er givetvis mægtig sunde, men der sætter mine smagsløg alligevel grænsen ...

Her finder du K-vitaminer i maden

I naturen findes der i to slags K-vitamin. Begge typer er fedtopløselige. Det vil sige, at kroppen bedst optager dem, når der er lidt fedtstof i måltidet, fx olivenolie, nødder eller smør.

K1 (fyllikinon): Findes især grønne planter og i de dyr, der spiser dem. K1 optages via tyndtarmen.

K2 (menakinon): Laves af bakterier i tarmen, men findes også i fermenterede madvarer og animalske produkter som fx ost, kød og fisk. Der er mere K-vitamin i de fede mælkeprodukter end i de magre. Madvarer med K2 indeholder som regel også K1.

Mest K1

K1-vitamin(mikrogram pr. 100 g)K2-vitamin(mikrogram pr. 100 g)
Persille790/1640 
Tang1385 
Spinat (rå)560 
Sojaolie540 
Basilikum, frisk415 
Koriander310 
Purløg310 
Kikærter264 
Broccoli (rå)260 
Rosenkål250 
Brøndkarse250 

Mest K2

  
Ost                                                            
Camembert                                              368
Goudaost     466
Stilton                                                      449
Emmenthaler                                            243
Roquefort                                                738
Cheddar                                                   324
Gorgonzola                                              215
Fransk brie                                              513
Feta                                                          112
Mozzarella                                               26
Gruyere                                                   37
Parmesan                           20,3
Kød og fisk                          
Okselever                                                211
Kyllingekød                                             010
Ål                                                            163
Rødspætte                                                05
Fermenteret mad                                    
Natto (gærede sojabønner)                       321099
Sauerkraut                                               226

Kilder: DTU Frida fooddata, National Institute of Health, USDA National Nutrient Database og Nutrients.

 

Kilder:
Susanne Bügel, professor mso ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Cees Vermeer, nypensioneret professor i forskning i hjerte-kar-sygdomme ved Maastricht University
Linus Pauling Institute, Oregon State University, Journal of Nutrition and Metabolism, Current Developements in Nutrition,
USDA National Nutrient Database for Standard ReferenceRelease:
Nutrients, Aarhus Universitet: Fødevarers indhold af K-vitamin.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Mad kan sænke blodtrykket lige så godt som medicin
Karen Lyager
Vidste du, at du kan købe dig til et sundt blodtryk i et helt almindeligt supermarked? Hvad du konkret skal spise for at få et forhøjet blodtryk ned på fredeligt niveau, giver to danske læger svaret på i en ny bog, baseret på den nyeste forskning.
Blog: Har du utæt tarm – uden at vide det?
Karen Lyager
Så risikerer du at blive næste offer for allergi, diabetes og andre sygdomme, der eksploderer lige nu. Se, hvad du skal spise for at undgå det.
Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den
Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Karen Lyager lige nu

Blog: Mad kan sænke blodtrykket lige så godt som medicin

Karen Lyager
Vidste du, at du kan købe dig til et sundt blodtryk i et helt almindeligt supermarked? Hvad du konkret skal spise for at få et forhøjet blodtryk ned på fredeligt niveau, giver to danske læger svaret på i en ny bog, baseret på den nyeste forskning.
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Profil
Velkommen til min blog, der har som mål at gøre den nyeste sundhedsforskning brugbar og spiselig - bogstavelig talt - også i en travl hverdag.

Har du spørgsmål til mig eller forslag til emner, jeg skal tage op, så send dem endelig til karen.lyager@jppol.dk.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her