Kan man virkelig se kønnet på sit ufødte barn allerede efter 12 uger?
Der findes mere eller mindre sære teorier til kønsbestemmelse.
Skull-teorien. Nub-teorien. Natron-testen. Den kinesiske kalender.
Dette er nogle af de mest berygtede teorier, som vordende mødre - og fædre - kan benytte sig af, hvis de vil prøve selv at fastslå kønnet på deres ufødte barn.
Normalt kan kommende forældre først få kønnet at vide til den såkaldte misdannelsesscanning på sygehuset, som foregår omkring graviditetens uge 20, eller ved en privat kønsscanning, som foregår fra uge 14. Men selv efter tidligere scanninger forsøger mange at gætte kønnet ud fra de forskellige teorier.
Spørgsmålet er, om de har nogen som helst hold i virkeligheden.
Natron-testen og den kinesiske kalender er nogle af de mere kulørte måder, man kan gætte kønnet på. Sidstnævnte bruger moderens alder ved undfangelsestidspunktet ifølge den kinesiske kalender samt måneden for undfangelsen - igen ifølge den kinesiske kalender, som ikke helt følger vores - til at anslå barnets køn. Hvis en kvinde f.eks. er født i marts 1985, og barnet blev undfanget den 1. januar 2017, får hun ifølge den kinesiske kalender en dreng.
Ved natron-testen skal den gravide kvinde selv gøre noget aktivt. Testen går ud på, at man tisser på en skål med natron, og hvis det skummer, skulle man vente sig en dreng.
Ifølge jordemoder Signe Clement, som har stiftet og nu driver den private scanningsklinik Signes Scanningsklinik Aarhus, og som har 10 års erfaring med ultralydsscanninger, skal man dog ikke tro for meget på den slags.
»Du kan jo spørge dig selv, om du ville male børneværelset og købe tøj til den lille på baggrund af den kinesiske kalender. Nej vel? Det er noget hokuspokus,« siger hun.
En af de tilsyneladende mere fagligt funderede teorier er den såkaldte skull-teori. Skull-teorien går ud på, at drengebørn har en mere skrånende pande og et anderledes formet baghoved end pigerne, som til gengæld skulle have en mere spids kæbe.
På billeder fra f.eks. nakkefoldsscanninger, hvor fosteret ligger i profil, skulle man altså kunne se barnets køn ud fra pandens og baghovedets form. Du kan finde billeder med forklaringer af skull-teorien her.
Men den holder heller ikke, lyder det fra Signe Clement, som i syv år arbejdede på Skejby Sygehus, før hun startede sin egen scanningsklinik.
»Du kan ikke se noget på kraniet, så den kan jeg godt punktere. Der er ingen generel forskel på kranierne hos drenge- og pigefostre,« lyder beskeden.
Der er dog én af de gængse teorier, der kan bruges til noget. Nub-teorien foregår i den anden ”ende” af fosteret i forhold til skull-teorien, og ifølge diverse internet-sider skulle den kunne fastslå kønnet allerede fra 12. uge.
Kigger man på et scanningsbillede, vender ”dutten” på pigefostre enten nedad, parallelt med rygraden eller ganske lidt opad. Hvis den vender mere end 30 grader opad, skulle der være tale om en dreng, lyder det.
Når man kønsbestemmer, skal man danne sig et helhedsindtryk og kigge fra forskellige vinkler.
Og her er der noget om snakken, lyder det fra Signe Clement. Dog med ét stort forbehold:
»Nogle gange kan man se det i uge 12, men det kræver, at man ved, hvad man skal kigge efter. Jeg udtaler mig aldrig om billeder, andre har taget af den grund, at ét enkelt billede kun giver et øjebliksbillede af fosteret. Når man kønsbestemmer, skal man danne sig et helhedsindtryk og kigge fra forskellige vinkler, ellers er vi ude i, at det er gætværk.«
En kønsscanning kan foregå fra kvinden er 14+0. Her kan scanningsjordemoderen i langt de fleste tilfælde se kønnet på barnet ved en grundig scanning. Alle gætterier inden da - især gætterier fra helt almindelige folk uden erfaring med scanninger - bør ifølge fagkundskaben kun ske for hyggens skyld.
Det gælder også de ”gamle” teorier om, at man kan fastslå kønnet ud fra det ufødte barns hjertelyd, og at man kan se på den gravide maves form, hvilket køn der gemmer sig derinde.
Signe Clements erfaring fra sin egen klinik er, at der er en overvægt af folk, der inden kønsscanningen har gættet på, at deres kommende barn bliver en dreng. Især de vordende fædre, som i langt de fleste tilfælde har en fornemmelse af, at de skal have en dreng, selv om de statistisk set vil tage fejl i halvdelen af tilfældene.
Man kan dog som kommende forælder godt stole på sin mavefornemmelse. Især hvis man er kvinde.
»Hvis en kvinde har en stærk fornemmelse af, at hun venter sig et bestemt køn, har hun i rigtig mange tilfælde ret.«