Høj solcremefaktor giver falsk tryghed

Mange er i disse dage smuttet på stranden, til troperne eller måske til noget voldsomt urbant med neonlys overalt og små gadekøkkener. Uanset hvor vi nyder sommeren, kaster solen sine uv-stråler over vores hud.

Men hvad gør det, når blot vi husker en sjat solcreme med faktor 50 på de mest udsatte steder? For mange er det en falsk tryghed, forklarer overlæge i hud- og kønssygdomme Anne Braae Olesen ved Aarhus Universitetshospital.

»Man bør ikke bruge solcreme som en undskyldning for at være længe i solen,« advarer hun.

Vi bruger solcreme forkert

En del af den falske tryghed ligger i forkert brug af solcreme. Vi skal smøre mere på (en stor håndfuld til hele kroppen) og gøre det oftere (ca hver tredje time) for at opnå den lovede solbeskyttelse.

Det er hundedyrt, især hvis vi køber den højeste beskyttelsesfaktor på 50. Og det gør vi, fortæller informationsfolk hos både Coop og Nivea, der er det mest sælgende mærke i Danmark inden for solcreme.

Over 50 pct. af salget er faktor 30 eller 50, og det stiger hvert år.

Men når man har smurt sig ind med en høj faktor, tror mange, at de trygt kan stege under hudgrillen dagen lang. Og høj beskyttelse er dyr, så de fleste sparer på cremen.

Det er også erfaringen hos hudlæge Anne Braae Olesen og hendes kollegaer, når de spørger hudkræftpatienter om deres adfærd i solen.

Mange vil derfor være bedre hjulpet ved at købe billigere solcremer med faktor 15 frem for 50 for til gengæld at bruge mere. Kræftens Bekæmpelse anbefaler da også at bruge faktor 15 i Danmark.

Prisen på solcreme skal helst ikke blive en hindring for at bruge den korrekt, understreger Anne Braae Olesen. Hun mener, at politikerne med fordel kan lade sig inspirere af Vestaustralien, hvor man har omkategoriseret solcreme fra kosmetik til forebyggelse, fjernet afgifter og givet tilskud.

»Som hudlæger opfatter vi jo ikke solcreme som kosmetik, men som forebyggende behandling.«

Mere hudkræft på trods

135.000 danskere lever i dag med hudkræft, og hvert år kommer 15.000 flere med i det solglade selskab. Og især unges adfærd i solen er ikke opmuntrende nyt for fremtiden.

Man skulle mene, at solcreme med højst mulig beskyttelse ville være løsningen. Men paradoksalt nok viser historiske tal, at antallet af hudkræfttilfælde er steget konstant siden 1970’erne, hvor der kom solcremer med høj beskyttelse på markedet. De højere beskyttelsesfaktorer har ikke kunnet ændre på den opadgående hudkræftkurve 50 år senere, måske netop fordi vi med solcremen trygt bevæger os under selv den stærkeste sol.

For hvert minut, vi er i solen, bliver huden skadet, og allermest ved solskoldning. Drager vi sydpå, hvor uv-strålingen kan være mange tusinde gange kraftigere end i Danmark, kan man på få dage eksponere sig selv for, hvad der almindeligvis svarer til flere års bestråling herhjemme.

»Den skarpe sol forårsager små dna-skader i hudcellerne, som kroppen forsøger at reparere, men der sker en slags ophobing, som kan koste senere i livet. Når kontoen er fyldt op med bestråling, veksles den til kræft,« siger hun.

Ligesom med rygning viser de alvorlige konsekvenser sig først 10-25 år efter. Man dør sjældent af hudkræft, der behandles, men huden ældes, er øm, og sår vil ikke hele. Skulle man ved et uheld kigge sig i spejlet, ligner man i værste fald én, der lige har drukket syv glas citronsaft og spist fem tørre kiks.

Eller som overlægen formulerer det: »Hudkræft er kosmetisk og socialt invaliderende.«

Gør bleg hud til idealet

Men selv med korrekt brug af solcreme og lavere priser kan det være svært at nedbringe hudkræft i et land, hvor der er en stærk kultur for at nyde solen, forudser Anne Braae Olesen.

Hun nævner også vores skønhedsideal om en solbrun hud som et problem. For det er op ad bakke, når de fleste opfatter en bleg hud lige så tiltalende som en Ferrari uden benzin eller en Picasso uden maling.

»Det er svært at ændre en kultur, men jeg ville ønske, at flere forbilleder i det offentlige rum ville vise, at man kan være smuk og sund uden at være solbrun.«