Sådan reagerer kroppen på vinterbadning

Der er mere end 25.000 organiserede vinterbadere fordelt på mere end 93 klubber i Danmark. Hertil kommer, at der også er mange, der vinterbader udenfor klubberne. Det var tidligere især personer over 40 år, der var vinterbadere, men i dag er mange af de nye medlemmer under 30.

Bo Belhage er klinisk forskningslektor, overlæge dr. med. ved Københavns Universitet. Han er selv vinterbader og har sammen med tre kollegaer forsket i vinterbadningens påvirkning af kroppen.

»Turen i det iskolde vand er kort og godt chokbehandling«, forklarer han.

Kroppen nedkøles ekstremt hurtigt, og kroppens forsvar kommer på overarbejde. Blodkarrene trækker sig sammen og kuldechokket udløser en blanding af endorfiner og adrenalin i blodet.

»Så snart rumpen rammer det iskolde vand, begynder man af ren refleks at hyperventilere. Det er en refleks, som vi alle har, men som vi ikke selv kan styre. Men refleksen kan blive så voldsom, at den bliver farlig, fordi man kan besvime og efterfølgende drukne,« fortæller Bo Belhage.

Bad aldrig alene

Når man hyperventilerer, trækker man nemlig vejret meget kraftigere end normalt. Det betyder, at der kommer mere ilt i lungerne, end man har brug for. Samtidigt kommer man af med mere kultveilte end normalt, og det påvirker cirkulationen af blodet i kroppen, hvor blodgennemstrømningen i hjernen falder. Og så kan man risikere at besvime.

Bo Belhages forsøg med vinterbadning viste, at 2 ud af 16 forsøgspersoner besvimede i det kolde vand i løbet af bare 20 sekunder, fordi de hyperventilerede.

»Så det er fuldstændig afgørende, at man aldrig vinterbader alene, så der altid er nogle, som kan hjælpe, hvis man besvimer i det kolde vand,« pointerer Bo Belhage.

Heldigvis husker kroppen rigtig godt. Det betyder, at næste gang du udsætter den for samme kolde gys, er den klar på, hvad der skal ske, og refleksen bliver mindre. Faktisk husker kroppen refleksen i et halvt til et helt år.

Træn dig op og undgå chokket

Ifølge Bo Belhage er det allerbedste at forberede kroppen gradvist til det kolde vand, så man undgår at give kroppen et kuldechok.

»Refleksen udløses ved 10 – 12 grader, så det allerbedste er at begynde at vinterbade om sommeren. På den måde vænner man kroppen gradvist til de lavere temperaturer, og vænner sig til det kolde vand på en kontrolleret måde. I løbet af efteråret bliver vandet koldere, og man undgår på den måde at udsætte sin krop for kuldechokket,« forklarer han.

Du kan nå det endnu

Er du kommet for sent i gang, kan du alligevel sagtens nå at blive vinterbader i år.

»Der er relativt få restriktioner, hvis man gør det på den rigtige måde. Man dypper sig i max. to minutter, og så når man ikke at rykke ved sin kernetemperatur. Men ved man, at man har hjerteproblemer, skal man spørge sin læge først, før man hopper i det kolde vand,« forklarer Bo Belhage.

Der er, ifølge Bo Belhage, ingen evidens for, at det er sundt at vinterbade.