Tryghed og trivsel er en forudsætning for at lære noget

”Hvis du er uvenner med én, og I hele tiden sidder og sender dræberblikke til hinanden, så det eneste, man kan koncentrere sig om, er at pege fingre af hinanden og komme med dårlige kommentarer, så går det jo også ud over alle de andre. Det har nogle konsekvenser. Derfor spiller det sociale i klassen en lige så stor rolle som det faglige,” forklarer Peter, der er 13 år og skal begynde i 7. klasse på Rosenlundskolen i Skovlunde på mandag.

”Ja, jeg tror endda, at det sociale betyder mere end det faglige,” supplerer hans klassekammerat Sofie og uddyber:

”Hvis man sidder i klassen og har det dårligt, kan man have svært ved at lære noget. Hvis man føler sig uden for i klassen og alene i frikvartererne, så har man svært ved at komme i gang i timerne. Så vi bliver nødt til at have det godt i klassen, ellers går det ikke.”

De to unge bliver snart kendte ansigter over hele landet på grund af deres medvirken i en ny skole-dokumentar, ”Klassekabalen”. Her har et filmhold fulgt en 5. klasse i et helt år.

Filmholdet har været den berømte flue på væggen, og på den måde har man kunnet følge børnenes liv og de hverdagsdramaer, der udspiller sig, når man er 12 år, og oplevelserne i skolen har afgørende betydning. Dokumentarserien har premiere den 10. august på børnenes første skoledag, hvor 1. afsnit kan ses på DR Ultra.

”Børn har brug for at spejle sig i andre børn og serien her kan måske være med til at give dem en oplevelse af, at de ikke er alene med de tanker og problemstillinger, de går rundt med. For en 12-årig er klassen en af de vigtigste sociale arenaer overhovedet, og relationen til klassekammeraterne betyder uendelig meget. Det har været vigtigt for mig at tage dette rum og dets betydning lige så alvorligt, som børnene gør det, og alle seks afsnit handler derfor om relationer til klassekammerater og om at finde sin plads i klassens relationer,” fortæller seriens instruktør Ulla Søe.

Børnenes klasselærer Gitte Artby forklarer, at hun indvilligede i at deltage i dokumentaren, fordi hun altid har været opmærksom på, at det sociale i klassen fylder rigtig meget.

”Det kræver et kontinuerligt arbejde, hvis problemerne ikke skal vokse sig store. Forudsætningerne for et godt læringsmiljø er et godt socialt klima, så enkelt er det. Og så er der to aspekter i det. Dels er det svært at koncentrere sig, hvis man har alt muligt andet kørerne. Men et andet aspekt er, at når man bruger så meget af sin tid i skolen, så skal man også have det godt, mens man er der.”

Derfor er Gitte Artby rigtig ærgerlig over, at man har droppet klassens tid, hvor trivsel var en del af pensum, så at sige.

”Det kan godt ske, at der ikke altid var de store problemer, der skulle løses, men der blev skabt en tillid i klassen til, at man kan sige, hvad man føler og hvordan, man har det. Og jeg er sikker på, at det er de mange børnemøder, som vi kaldte dem, der har lagt grundsten til, at børnene i dag er blevet gode til selv at tage fat på de trivselsproblemer, der måtte opstå.”

I Danmarks Lærerforening er det også den holdning, man møder, når den nye skolereform bliver drøftet.

”Lærerne er rigtig ærgerlige over, at de mangler Klassens Tid. Nu skal trivselsundervisning varetages i den understøttende undervisning – det er ofte lagt over til pædagoger eller andre lærere, der ikke kender klassen så godt, så lærerne oplever, at de ikke har tid til at forebygge konflikterne,” siger formand for foreningens skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Bjørn Hansen.

Det betyder ifølge ham, at lærere nogle gange må tage tiden fra dansk- eller matematikundervisningen. Derfor ville den bedste løsning være at genindføre klassens tid, mener han.

”Lærerne refererer fra deres elever, at de mangler en ugentlig time, hvor de kan komme ud med de store og små problemer, de går med. De mangler at kunne snakke med deres primære lærer om de problemer.”

Men undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener ikke, at klassens tid skal skemalægges.

”Man må tage dialogen, når problemerne opstår. Og det giver den nye skolereform plads til med den understøttende undervisning,” siger hun.

Ministeren er klar over, at der er mange skoler, som endnu ikke har formået at udnytte de ressourcer, som pædagogerne kan tilføre arbejdet med at forbedre skolernes trivsel.

”Vi har forskning, som viser, at børnenes trivsel er en vigtig forudsætning for, at de kan lære noget. Det er derfor, vi i år indfører trivselsmålinger på de enkelte skoler. Det har for eksempel vist sig, at mange skoler endnu ikke har formuleret en antimobbestrategi, selv om det er lovbefalet. Og mobning er netop et af de områder, som giver ekstrem dårlig trivsel,” siger Ellen Trane Nørby.

Et af hovedformålene med den nye skolereform er, at man lokalt skal finde ud af, hvordan man bedst organiserer sig, så man får udnyttet ressourcerne bedst muligt. Det kræver, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen, og her kan skolerne gøre brug af de nye læringskonsulenter, så de kan få nogle redskaber.

”Det er vigtigt, at man lokalt finder ud af, hvordan man bedst organiserer det og bruger de ressourcer, der er til stede på skolerne. Lader sig inspirere af hinanden og får lavet en strategi, der virker. En god trivsel er en vigtig del i det at have en stærk skole,” siger ministeren.

Projektkoordinater i Red Barnets mobbeteam, Naja Kinch Sohn, frygter, at børnene kommer til at stå alene tilbage, hvis der ikke løbende sættes tid af til at lære, hvordan man håndterer konflikter.

”En god antimobbepolitik kræver, at man ved, hvordan man skaber et godt klassefællesskab, og det kommer ikke af sig selv. Det kommer ved at de voksne støtter op og laver klassearrangementer og aktive tiltag, som skaber sammenhold. En klasse er et tvungent fællesskab, og det er de voksnes ansvar, at børnene lærer at være sammen på en god og respektfuld måde alligevel. I Red Barnet mener vi, at det er vigtigt at afsætte tid til det.”

”Det kan være enormt svært at opdage problemerne. Det foregår på sociale medier, i skolegården og i fritiden. Det kræver, at børnene oplever en tryghed og en tillid, som gør, at de tør åbne sig over for en voksen. Om det er en pædagog eller en lærer er sådan set ligegyldigt, bare der er et ordentligt samarbejde mellem faggrupperne” siger hun.

I ”Klassekabalen” bliver både store og mindre problemer, der kunne vokse sig store, vendt: Lige fra kæresteproblemer, som skaber dårlig stemning, en benhård kamp om at være bedsteveninde og en skarp omgangstone, som sårer mere, end kammeraterne er klar over, til klassefesten, der var ved at mislykkes, men blev reddet på grund af en god idé.

Sofie og Peter håber, at de gennem dokumentaren er med til at skabe en god baggrund for, at man på andre skoler kommer i gang med at snakke om trivsel, og at serien kan være med til at give ideer til, hvordan man kan få det bedre med hinanden. Og når Peter konkluderer, at det faglige og det sociale efter hans mening har lige stor betydning, så er det, fordi han føler, at de to ting hænger sammen.

”Når vi bliver voksne og skal ud på en arbejdsplads, er det også vigtigt at kunne løse sociale konflikter. Her nytter det jo heller ikke noget at sidde og skændes og aldrig komme videre. Så på én eller anden måde er det sociale jo også fagligt,” siger han.