Ja, det er svært at være skilsmissebarn!

»Hver eneste fredag skiftede hun familie. Hun sagde farvel til én familie om morgenen, gik i skole og tog hjem til en helt anden familie, når sidste time var slut. Sådan var Victorias liv, og sådan havde det været i mere end fem år.«

11-årige Victoria Rose er skilsmissebarn og lever i en såkaldt 7-7 ordning, som hendes forældre har bestemt og planlagt for hende. Det betyder, at hun hver uge pakker sit liv sammen og bytter voksne, papsøskende, værelse og rutiner ud. Hun er godt og grundigt træt af den måde at leve sit liv på, og når hun giver udtryk for det, giver forældrene de samme svar igen og igen….og igen:

»Prøv nu at få det bedste ud af det, i stedet for at fokusere på det dårlige,« eller: »Det er meget bedre at have en far og mor, der begge er glade, i stedet for to, der bor sammen og skændes hele tiden.«

Mange danske børn deler den 11-årige piges skæbne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 2014 var året, som bød på det højeste antal skilsmisser nogensinde i Danmark på ét år.

En ligning, der ikke går op

Victoria Rose er dog ikke en virkelig pige, men hovedpersonen i en ny børnebog, ”Victoria Roses to liv,” som er skrevet af forfatter og journalist Gitte Løkkegaard. Bogen kan hjælpe børn og deres forældre med at komme igennem en skilsmisse.

»Det er sådan en ligning, der ikke går op. Vi vil vores børn det bedste, og det er at fritage dem for alt det svære ved en skilsmisse, som vi oven i købet selv har sat dem i – men det kan vi bare ikke. Vi kan ikke komme tilbage til, hvor vi var - men vi kan anerkende, hvordan børnene har det. At det er svært. På den måde kan vi hjælpe dem videre,« mener hun.

Gitte Løkkegaard ved, hvad hun taler om. Erfaringerne har hun selv gjort som mor til to delebørn. En dag kom familiens yngste søn, Niels, og forklarede sine forældre, at han mest af alt bare følte sig som en pakke, som forældrene bare flyttede rundt på, og som de slet ikke lyttede til.

»Det var forfærdeligt at høre på,« husker Gitte Løkkegaard, der instinktivt reagerede ved at tage hænderne op til ørerne, for herefter at begynde at undskylde og forklare.

Grobund for samtale

Men så stoppede hun sig selv lige dér, og i stedet for at sætte fokus på alle fordelene ved at være skilsmissebarn, gav hun sig til at finde ud af, hvad Niels egentlig havde brug for. Og det virkede.

»Jeg kunne se, at det hjalp ham i og med, at vi erkendte, at det var en svær situation for ham at være i. I stedet for at lade som om, det ikke var svært – for det var jo svært for ham - lyttede vi til ham, og det betød at han faldt bedre på plads i sit liv, og at han kunne leve med at hans forældre ikke skulle være sammen,« fortæller Gitte Løkkegaard.

Episoden lagrede sig i hukommelsen og inspirerede hende til at skrive om Victoria Roses to liv. En fortælling, som hun håber, kan blive et redskab for børn og deres forældre i samme situation.

»Bogen er skrevet til de 7-10-årige og kan være en højtlæsningsbog, eller børnene kan selv læse den. Den kan skabe grobund for en samtale mellem de voksne og børnene, og måske sætter den noget i gang, som gør, at børnene lettere kan forholde sig til den situation, som de er i,« siger Gitte Løkkegaard.

En vigtig debat om familie

»Engang i fjerde klasse skulle de tegne deres familie, og Victorias var en af de største i hele klassen. »Hold da op. Sikke en flok!« havde hendes klasselærer Karl sagt, da han så det, og Victoria havde bare nikket. Det var ikke fordi, der var noget galt med nogen af hendes familier, eller nogen af hendes voksne. De var sådan set søde nok, selv om de selvfølgelig var irriterende, som voksne nu er. Men Victoria ville nu hellere have nøjedes med to irriterende voksne, der boede sammen, så hun kunne blive boende det samme sted hele tiden.«

Det er lidt besværligt og en lang forklaring for Victoria Rose, når hun skal fortælle om sin familie. Ifølge forfatteren er det en meget normal følelse at have, når talen falder på den sammenbragte familie eller i det hele taget en af de 37 forskellige familieformer, som der ifølge Danmarks Statistik er her i landet. Fælles for dem alle er, at de altid bliver holdt op imod den traditionelle familie med én far og én mor.

Det efterlader mange børn med følelsen af, at de lever i en andenrangsfamilie, mener Gitte Løkkegaard, der i sin nye bog også sparker gang i en, efter hendes mening, meget vigtig debat om begrebet familie, som hun mener, trænger til at blive omdefineret.

»Begrebet familie er ikke fulgt med tiden, fordi der forholdsvis hurtigt er opstået en række nye familieformer, som har det til fælles, at de kan være lige så gode som familien med én mor og én far. At være i familie er ikke noget med, om man er blodsbeslægtet, det har derimod noget at gøre med, hvor meget tid man tilbringer sammen og investerer i hinanden. Jeg tror på, at vi kan ændre normen og kulturen ved at tale om den,« forklarer hun.

Vi kan ikke få nok af bøger om skilsmisse

Lola Jensen har igennem 30 år vejledt mange familier, der har stået overfor en skilsmisse og nye familieforhold. Familievejlederen sidder netop nu og skriver på sin næste bog, som er henvendt til skilsmissefamilier.

»Der eksisterer ikke mange bøger om, hvordan det er at være skilsmissebarn, så jeg kan kun hylde, at der kommer en bog om emnet, som henvender sig til børnene i familien. Og bogen rækker længere endnu, da den også kan være en øjenåbner for de andre børn i klassen, så de bedre kan forstå, hvad deres kammerat går igennem. Så på den måde er bogen også med til at skabe mangfoldighed og rummelighed,« siger Lola Jensen. Hun mener dog ikke at definitionen af familien trænger til at blive moderniseret.

»Familien med en mor og en far er et gammeldags grundprincip og et rigtig godt udgangspunkt, som jeg ikke mener, skal ændres. Dermed ikke sagt, at en ny sammenbragt familie ikke kan være god for barnet, for det kan den. Men den kan aldrig erstatte den familie, som barnet kommer fra. Jeg ved, fra mine mange år som familievejleder, at børn altid vil ønske sig, med undtagelse af familier med misbrug og vold, at de kunne beholde det, som de kommer fra – og at de inden i tænker, at en rigtig familie består af den familiekonstellation, som barnet startede sit liv i. Uanset de 37 nye familiekonstellationer, så opstår der hos børnene på et tidspunkt et ønske om at vide, hvem der er biologisk mor og far,« fastslår hun.