De officielle kostråd er ikke så sunde, som du går rundt og tror

”Hvor er det sunde fedt?”

Kris Verburgh peger ned på billedet af de nye danske kostråds y-tallerken, som ligger foran ham. Billedet forestiller en tallerken, skåret i tre dele, der tilsammen former et y. Den øverste del udgør ca. en femtedel af tallerkenen. Det er den del af et måltid, der i følge fødevarestyrelsens eksperter bør bestå af kød, fjerkræ, fisk eller ost. De to andre dele er lige store, og skal – igen ifølge ministeriet – gerne bestå af lige dele grønt/frugt på den ene og kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta på den anden.

”Men de officielle kostråd er altid forsimplede i en grad, så de bliver misvisende,” siger den 28-årige belgiske læge og forsker, der er verdens første officielle forsker i nutrigerontologi, en ny videnskabelig disciplin, som han selv har fået oprettet for to måneder siden på Universitetet i Brussels.

”I dag ved man, at visse fedtstoffer er essentielle for kroppen og især for hjernen. For eksempel kan en håndfuld valnødder nedsætte risikoen for Alzheimer og hjerte-kar-sygdomme betragteligt. Derfor er forskere verden over enige om, at nødder bør have en fremtrædende plads i de officielle kostanbefalinger,” siger han.

Kris Verburgh er i Danmark for at promovere den danske udgivelse af sin ”Timeglasmodellen”, en bog om kost og aldring, der også beskriver videnskabens seneste resultater på fedmeforskningen.

De manglende sunde fedtstoffer er ikke Verburghs eneste anke mod de nye, danske kostråd. For kartoflerne, pastaen og brødet hører efter hans mening slet ikke hjemme på tallerkenen. Det hjælper en lille smule, at det er blevet lavet om til fuldkorn sidste år. For almindelig pasta og hvidt brød er direkte skadeligt for kroppen.

”Men fuldkornsbrød og pasta er ikke sundt. Det er blot lidt mindre usundt end det andet,” fastslår han.

Kris Verburgh ønsker ikke at sige til folk, at de ikke må spise bestemte ting. Han vil bare gerne oplyse om, hvilke konsekvenser, det har, når de gør det. Og give folk alternativer, som de kan skifte de usunde fødevarer ud med. Han finder de vestlige landes kostråd mangelfulde og i mange tilfælde deciderede usunde. Flere lande kører stadig efter den gamle kostpyramide, og det er beskæmmende, mener han. Ligesom det er beskæmmende, så stor en indflydelse landbruget og mejeribranchen har haft på kostvejledningen i USA, hvor man stadig anbefaler voksne mennesker at drikke tre glas mælk om dagen for at få dækket deres calciumbehov.

"I dag ved vi, at man ikke kan forebygge skøre knogler ved at drikke mælk. Og flere studier tyder på, at mælk endda kan øge risikoen for flere kræftformer. Så mælk er slet ikke så sundt, som vi har fået at vide i mange år," siger han.

Han efterlyser mere forskningsbaserede anbefalinger, der ikke skal tage hensyn til industrien og madtraditioner.

”I starten af 80’erne fandt forskere ud af, at transfedtsyrer er skadelige for helbredet. Det er den slags fedt, der bruges i frituremad og industrielt fremstillede søde sager. Danmark var blandt de første, som reagerede på den viden og forbød dem i 2002, 20 år senere. I 2014 fulgte englænderne med. Så man kan i sandhed tale om et trægt system, når det drejer sig om officiel kostpolitik,” siger han.

Forbudt mad - og alternativer

Timeglasmodellen er en alternativ kostvejledning, hvor Kris Verburgh har spejlet en kostpyramide med mad, vi helst skal undgå i en pyramide med mad, vi kan spise i stedet for. Og bogen er en stor argumentation for modellen, baseret for den seriøse del af kendt forskning på området.

I timeglasmodellen har Kris Verburgh anbragt basisfødevarer som ris, kartofler, pasta og brød i den ”forbudte” zone, og alternativet til dem er ikke groft brød, grovpasta og brune ris, men havregrød, bælgfrugter, frugt og grønt.

”Når myndighederne anbefaler os at spise grove i stedet for raffinerede produkter, så anbefaler de i virkeligheden at spise usundt – bare mindre usundt, end vi plejer. Det er som om man ikke tror på, at folk kan tåle at høre sandheden. Med mine anbefalinger ønsker jeg at give folk et sundt alternativ, som jeg videnskabeligt kan stå inde for. Så kan de selv vælge.”

Dansk ekspert: Fuldkorn er sundt

Seniorrådgiver Heddie Mejborn fra DTU Food har siddet med i den evidensgruppe, som for Fødevarestyrelsen har sikret det videnskabelige grundlag for de danske kostråd. Og hun afviser, at der tages andre hensyn end de videnskabelige. Hun har ikke læst "Timeglasmodellen", for der udkommer mange bøger af selvbestaltede kosteksperter.

"I øjeblikket er vi i færd med at vurdere, hvorvidt det vil være en fordel at anbefale folk at spise flere nødder. Hidtil har vi været tilbageholdende på grund af det høje kalorieindhold. Det er i orden at spise en håndfuld nødder, men en hel pose er for meget," siger hun.

Heddie Mejborn medgiver, at man nogen gange bliver nødt til at forsimple tingene rigeligt, når man informerer en hel befolkningsgruppe, men henviser til Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor man kan læse mere detaljeret, hvad der menes med de forskellige råd. Hun afviser, at fuldkorn kan være skadeligelig for helbredet.

"Når vi i kostrådene anbefaler folk at spise fuldkorn, er det fordi der er god dokumentation for, at det er sundt, og den står jeg inde for. I Danmark har vi faktisk haft held med at få mange flere til at spise mere fuldkorn. Derfor vil jeg være ked af, hvis folk pludselig bliver bange for det," siger hun.