"Vi er på vej til at uddanne den dummeste generation nogensinde"

Vi er godt på vej til at skabe en generation af uselvstændige unge uden empati og lyst til lære, mener dr. Shimi Kang, der er psykiater og leder af Vancouvers børne- og ungdomspsykiatri.

"Frygten for, at vores børn ikke skal kunne begå sig i fremtidens hårde konkurrence, får mange forældre til at gå i panik og handle uhensigtsmæssigt," siger den 42-årige psykiater, der er aktuel i USA med en ny bog om opdragelse "The Dolphin Way", en guide til opdragelse til sunde, glade og motiverede børn - uden at være en tiger.

Den sidste tilføjelse hentyder til den kinesiskfødte jurist Amy Chuas bog "Kampråb fra en tigermor", der udkom på dansk i 2011.

Da Amy Chua udgav bogen i USA, blev den årsag til stor debat, og den amerikanske juraprofessor blev det helt store samtaleemne over middagsbordet.

I bogen beskriver Amy Chua sin - i vestlige øjne - ekstreme opdragelse af sine to døtre, og hun fortæller, hvorfor asiatiske "tigermødre" er bedst, når det gælder børneopdragelse. Begrebet "tigermor" blev efter bogudgivelsen et omdiskuteret og omstridt begreb i USA og til dels også herhjemme. Kinesiske tigermødre anser barndommen for at være en træningsperiode. En tigermor er en mor, der aldrig giver op, og som presser sine børn til det yderste, for at de skal opnå det gode resultat og få succes.

Men vi begår en stor fejl, hvis vi tror, at vore børn vil klare sig bedre på den måde, understreger Shimi Kang, der selv opdagede, at hun blev mere og mere tiger i forhold til sine børn. Af bekymring for, om de ville tabe i kapløbet med de effektive kinesere.

"Men hvis vores børn skal klare sig i den globale konkurrence, skal de have kompetencer, som kan bruges i det 21. århundrede. Vi er på vej ud af videnssamfundet og ind i det, vi kunne kalde det konceptuelle samfund, og kineserne er ikke engang tæt på det. De er på mange måder stadig i industrisamfundet, hvor det var helt andre kompetencer, der var brug for. Det er ikke tilfældigt, at de kinesere, som har fået Nobelprisen er uddannet i Vesten," siger hun.

Shimi Kang blev til sidst så stresset af at presse sine børn og gå imod sin egen intuition som mor, at hun stoppede op for at tænke.

I fremtiden vil der blive brug for kreative, empatiske og motiverede unge, som kan tænke kritisk, og hvis vi af frygt for kineserne indfører en autoritær og prøveorienteret skole samtidig med, at børnene får en mere og mere struktureret fritid, så forudser Shimi Kang at vi får lige det modsatte; unge mennesker, som gør alt hvad de kan for at leve op til forældrenes og skolens krav, mens de bliver stressede og uengagerede og i værste fald deprimerede.

"Det er derfor, jeg har indført begrebet Delfinmor. Delfiner er legesyge, intelligente og sociale dyr. Dem kan vi lære noget af."

Mangeårig formand for Dansklærerforeningen, forfatter og debattør Jens Raahauge, er helt enig i, at det er tid at stoppe op og overveje, hvilke kompetencer vi gerne vil give vores børn og unge.

"Vi er på vej til at uddanne den dummeste generation nogensinde," siger han.

"I dag handler det om præstationer frem for udvikling. Vi opstiller kun mål, der kan måles og vejes. Vi har udviklet en test-kultur, hvor børnene lærer, at der findes rigtige og forkerte svar, og de bliver usikre og får stress helt ned i børnehaven, fordi de ikke ved, om de har de rigtige svar. Forleden så jeg en tipskupon, som lærerne kan bruge for at tjekke, om børnene har læst og forstået Brødrene Løvehjerte. Man kunne kun få 13 rigtige, hvis man svarede ja til, at brødrene dør til sidst. Astrid Lindgreen sagde selv, at de levede videre i paradis."

Jens Raahauge har detaget i udviklingen af folkeskolen i mange år, og han er overbevist om, at den nuværende udvikling til præstationsorienteret undervisning handler om frygt.

"Hos forældre, hos politikere. Vi mangler politikere, som tør gå imod strømmen og målermanden, der render rundt og stikker nogle tal ud. Man måler et tilfældigt udsnit af virkeligheden og sætter decimaler på. Tal har en underlig magi. Det kan godt være, at vi som forældre er imod det, vi vil bare ikke have, at vores børn bliver de første tabere."

Jens Raahauge efterlyser et paradigmeskifte. For vi skal være ualmindeligt optimistiske, hvis vi skal tro på, at vi, ca. 5 mio. mennesker, skal klare os i konkurrencen med kineserne, hvis vi frivilligt går med til at spille på deres banehalvdel. I stedet bør vi ryste posen og tænke nyt.

"Vi kan passende bruge 1864 som eksempel. Vi blev lammetævet af tyskerne, men brugte nederlaget positivt. Vi begyndte at tænke anderledes, begyndte at samarbejde og lave andelsbevægelser og vækkede folket ved højskoler. Vi tænkte alternativt."

I dag er der også brug for alternativer, mener Jens Raahauge.

"Testkulturen fungerer kun, hvis der er et facit. Vi skal sikre os, at børn bliver stillet over for opgaver uden facit. At børn kan blive tænksomme og nysgerrige. Vi ved reelt ikke, hvad de skal kunne om ti år. Vi ved bare, at de ikke skal kunne det samme, som vi skulle, men det er det, vi uddanner dem til. I stedet skal de opdrages til at skrive på en bog med åben slutning."