Forskere prikker hul i tømmermænds-myte

I denne søde julefrokost-tid er mange medarbejdere bænket til øl og snaps på danske arbejdspladser, og rigtig mange ældre medarbejdere vil nok gerne skrive under på, at det bliver værre og værre med alderen med de tømmermænd.

Men måske er det erindringen, der spiller os et puds i den sammenhæng, for det er formentlig ikke rigtigt, at vi oftere og oftere ligger brak "dagen derpå".

Faktisk er tømmermænd mest udbredt hos mænd og kvinder i alderen 18 til 39 år, og blandt andet ligger 30-39-årige mænd otte gange så hyppigt på sofaen med tømmermænd efter at have indtaget mindst fem genstande end mænd på 60 år eller ældre.

Viden fra 76.000 danskere

Det viser et nyt dansk studie fra Statens Institut for Folkesundhed, der gennemhuller en del af vores forudindtagede meninger om alkohol og dens virkninger.

Studiet, der er publiceret internationalt, er baseret på svar om alkoholvaner fra 76.484 danske mænd og kvinder, der har deltaget i den landsdækkende Kram-undersøgelse.

Undersøgelsen har givet sundhedsforskerne overraskende svar - og udløst tilsvarende undren.

Hvordan kan det for eksempel være, at der blandt mænd på 60 år eller derover er næsten syv gange (6,7) så mange, der aldrig har tømmermænd efter fem genstande, sammenlignet med de 18-29-årige mænd?

"Drikke-erfaring" snyder tømmermændene

Kan der være tale om, at man med årene oparbejder en vis "drikke-erfaring", så ved ved, hvordan man skal drible uden om tømmermændene? Og kunne man forestille sig, at erfaringen - og et tilstrækkeligt antal omgange tømmermænd - gradvist skiller de personer fra alkoholen, som har tendens til tømmermænd?

Forskerne har endnu ikke svar på alle disse iagttagelser, men nogle af dem kan man sagtens opstille hypoteser om, siger forskerne.

"Der er forskel på unge og ældres livssituation, og det kan have betydning," siger Janne Tolstrup, forskningsleder, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Klogere med alderen

Hun siger, at hun i lighed med så mange andre danskere godt kan få sig selv til at to på, at det bliver værre med alderen.

"Men hvis jeg tænker det faktuelt igennem, ved jeg fra mig selv, at jeg ikke længere opfører mig, som da jeg gik i gymnasiet. Da jeg var yngre og var ude og drikke, havde jeg som regel ikke rigtig noget vigtigt at tage mig til næste dag, og det havde formentlig indflydelse på mine alkoholvalg. I dag skal jeg op klokken syv, tage mig af mit barn og på arbejde. Tiden bliver mere kostbar, når man bliver ældre, så man lægger meget mere mærke til, at man har det dårligt," siger forskningslederen.

Janne Tolstrup forklarer, at tømmermænds-undersøgelsen har givet afsættet til at formulere de hypoteser, som nu skal undersøges i et egentligt videnskabeligt eksperiment.

LINK Læs mere om det danske tømmermænds-studie her

"Seriøst set vil vi på langt sigt gerne undersøge, hvorfor nogen populært kan drikke som et hul i jorden hele livet uden at tage skade, og hvorfor der er nogen som får leverskader ved et ikke særligt højt forbrug. Det er jo mystisk: Er der nogen systematik i, hvem der er overfølsom over for alkohol, eller er det som at slå med en terning?"

Vil alkoholen fortælle os noget?

Hun fortæller, at hun sammen med studiets medforfattere - den engelske forsker Richard Stephens og sin danske kollega Morten Grønbæk - har spurgt sig selv, om tømmermænd måske kan virke som en mekanisme, der gør kroppens ejermand opmærksom på overfølsomhed over for alkohol.

"Hvorfor er det, at nogen meget nemt får tømmermænd og virkelig får det dårligt, selvom de ikke har drukket særligt meget? Skyldes det, at de har en særlig følsomhed over for alkohol, og kan tømmermænd bruges som indikator på, at man måske ikke kan tåle alkohol, hvis man reagerer meget stærkt på det akut? Det vil man kunne afdække i fremtidige, mere seriøse forskningsprojekter – og det er derfor, vi har interesseret os for det overhovedet," forklarer Janne Tolstrup.

Vidt forskellige årsager

Hun siger, at tallene og de foreløbige konklusioner i studiet i virkeligheden kan have vidt forskellige årsager.

"Måske er det en mulighed, at man får bedre drikkeerfaring, at man lige ved hvornår man skal stoppe en aften. Måske indtræder der en naturlig afklaring med alderen, således at de der som unge fik meget alvorlige tømmermænd, holder op med at drikke så meget med alderen."

"Men der kan også være tale om det omvendte: At meget stærke tømmermænd beskytter en mod at blive en person der drikker rigtig meget, beskytter mod leverskader, skader på bugspytkirtlen eller andre alkoholskader. Måske er tømmermænd simpelthen kroppens egen beskyttelsesmekanisme," siger Janne Tolstrup, der forklarer, at tømmermænd faktisk er et seriøst forskningsområde uden for Danmark.

Stor betydning i England

"I Danmark kan det være lidt vanskeligt at bruge videnskabelige fondsmidler på at forske i tømmermænd. Det er ikke alle, der mener, at man skal pengene på den slags, fordi alkoholmisbrug jo er 100 procent selvforskyldt. Man kan jo bare lade være med at drikke," siger Janne Tolstrup og peger på, at man i Storbritannien tager langt mere alvorligt på emnet.

"Den britiske forsker Richard Stephens, som er medforfatter på studiet, tager ikke mindst de kognitive effekter meget alvorligt. I England er tømmermænd ifølge ham årsag til store samfundsøkonomiske byrder, fordi folk er syge fra deres arbejde eller ikke udfører det særligt godt dagen efter en stor fodboldkamp," påpeger sundhedsforskeren fra Syddansk Universitet.

Trods den britiske interesse i området findes der ikke mange videnskabelige eksperimenter om tømmermænds væsen.

Et svensk eksperiment fra 2008 med deltagelse af knap 60 svenske søfolk tydede dog, at 25-30 procent af gruppen fra eksperimentet simpelthen var resistente over for tømmermænd.