Ernæringsekspert: Populær fastekur er en døgnflue
Det er ikke mad, man kommer til at savne, når man faster, mener ekspert.
Den helt store styrke ved denne måde at spise på er, at man netop ikke er nødt til at gøre en masse anstalter for at passe ind.Trine Louise Appelby, , bloggen Trine Louise.
En ganske drastisk, men også meget konkret kur vinder mere og mere popularitet i flere sundhedsbevidste danskers hjerter.
"Jeg synes er den helt store styrke ved denne måde at spise på er, at man netop ikke er nødt til at gøre en masse anstalter for at passe ind. På fastedage spiser jeg 1 almindeligt måltid til frokost, og så skal jeg ellers ikke tænke mere over det den dag – jeg skal bare lade være med at spise mere," skriver Trine Louise Appelby på sin blog Trine Louise omkring erfaringerne med fastekuren.
Kuren er sin enkelthed en fastekur, som går under navnet 5:2 diet, hvor man i fem dage spiser almindeligt og faster i to dage.
Blev populær i tv
Kuren blev offentligt kendt, da en Michael Mosley, tv-vært fra den britiske kanal BBC, lavede dokumentaren Eat, Fast and Live Longer. Her prøvede han fastekuren på egen krop og opnåede et vægttab og en række sundhedsgevinster.
Det der gør at det her forslag nok bliver en døgnflue, er, at socialt er det nærmest umuligt at praktisere kuren over længere tid.Thomas Meinert Larsen, Institut for Idræt og Ernæring.
Men kan det virkelig være sundt at sulte sig selv?
"Sådan en strategi er hverken dokumenteret god eller risikabel. Umiddelbart er min vurdering, at der ikke vil være væsentlige sundhedsrelaterede gener ved fastekuren," fortæller Thomas Meinert Larsen, lektor fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Thomas Meinert Larsen gør dog opmærksom på, at man skal sikre sig, at man får nok væske de dage, hvor man ikke spiser så meget. Desuden risikerer man at føle sig ekstra træt på dagene, hvor man faster.
Formentligt en døgnflue
Kuren udkommer for første gang som en bog på dansk i august, hvor man regner med, at der vil være stor interesse for konceptet.
Den engelske bogudgave har toppet bestsellerlisterne flere gange. Desuden roser flere eksperter og berømtheder metoden til skyerne.
Dog mener Thomas Meinert Larsen, at fastekuren succes vil være begrænset.
"Det, der gør, at det her forslag nok bliver en døgnflue, er, at socialt er det nærmest umuligt at praktisere kuren over længere tid," siger han til Jyllands-Posten.
"Mange vil finde ud af, at det godt kan være, at de får en effekt af det, men det er næppe noget, der kan integreres i et normalt liv, hvor man omgås mennesker i sociale sammenhæng, hvor mad traditionelt udgør en vigtig del af vores livsførelse."
Kroppen fordeler ressourcerne
Der er dog intet, der peger på, at kuren på nogen måder kunne være sundhedsskadelig, fordi kroppen er vant til at få forskellige mængder af energi og næringsstoffer hver dag. Derfor er den i stand til selv at fordele ressourcerne mest hensigtsmæssigt, forklarer forskeren.
Thomas Meinert Larsen mener, at kuren har fået så stor popularitet, fordi man tidligere ikke har set noget lignende.
"Det er anderledes og nyt. Der er et stort drive for at gøre, hvad man kan for at holde sig ung og frisk og undgå sygdomme, så når der kommer nye ting frem, som lover, at man kan opnå de her ting ved at gøre noget bestemt, så vil man prøve det af," forklarer han.
Effekten falder bort
Kritikerne af kuren peger på, at man kunne risikere at overspise i de dage, hvor man ikke faster, og så falder effekter af kalorieindtaget også bort.
Derfor anbefaler forskeren, at man med fordel blot kan spise og motionere med almindelig, sund fornuft.
"Vi ved godt, at vi har et for stort kalorieindtag. Derfor vil mere motion gavne de fleste. Desuden får vi for mange tomme kalorier, som blandt andet kommer fra slik, sodavand og kage. Hvis vi starter med at skære ned på de ting, vil de fleste mennesker formentligt kunne tabe et eller flere kilo," slutter han.