Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Dagligvarer kan sælges efter sidste salgsdato

Lovændring kan være med til at bekæmpe madspild, mener eksperter.

Fra d. 13 december 2014 må de danske dagligvarebutikker sælge fødevarer efter udløb af varens sidste salgsdato. Det sikrer et nyt EU-direktiv.

Det er svært at sætte tal på, hvor meget det vil give, men det er et skridt i den rigtige retning. Men i sidste ende handler det om, hvad forbrugerne efterspørger.
Jørgen Dejgård Nielsen, Seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Lektor i fødevareteknologi og hygiejne ved professionshøjskolen Metropol Michael René mener, at flere fødevarer kan spises senere end sidste salgsdato, og at vi ikke behøver være hysteriske med datoen.

I stedet skal vi sikre os, at fødevarerne bliver opbevaret efter anbefalingerne, og vænne os til at spise fødevarer, som ikke bakteriemæssigt er forældede, men som måske kan have ændret udseende, lugt eller smagsmæssig karakter.

Brug din sunde fornuft

"Der er ikke noget sundhedsmæssigt i vejen for at spise harske produkter – forudsat de har været opbevaret efter anbefalingerne og ikke er mere end to dage over sidste holdbarhedsdato, men smagsmæssigt er det ikke noget, vi er vant til og dermed ikke noget vi bryder os om," siger Michael René til dagens.dk.

Der er stor forskel på, hvor længe de forskellige fødevarer går an. Følsomme produkter som hakket kød bør ikke bruges senere end én dag efter sidste anvendelsesdato, mens stabile fødevarer som brød og gryn kan bruges væsentligt længere.

Overordnet anbefaler Michael René forbrugerne at bruge deres sunde fornuft og vurdere de fødevarer, som de sætter tænderne i. Det er vi i forvejen vant til med frugt og grønt, der ikke har regler for datomærkning, og i forhold til mejeriprodukter, hvor holdbarheden falder, når emballagen åbnes.

Et skridt i den rigtige retning

Seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Jørgen Dejgård Jensen udarbejdede i 2011 en rapport, som viste, at der årligt spildes 46.000 tons mad i den danske detailhandel. I de danske husholdninger står det endnu værre til, idet madspildet her samlet er på 473.000 tons.

Han forventer, at det nye EU-direktiv vil hjælpe butikkerne i deres bestræbelser på at undgå madspil.

"Det er svært at sætte tal på, hvor meget det vil give, men det er et skridt i den rigtige retning. Men i sidste ende handler det om, hvad forbrugerne efterspørger," siger Jørgen Dejgård Jensen til fyens.dk.

Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, mener også, at EU-direktivet kan bidrage til kampen mod madspil.

Lovgivning kan opdrage

Ligesom Jørgen Dejgård Jensen mener hun, at det først og fremmest handler om forbrugerne.

"Forbrugerne er kræsne. Så det kræver, at forbrugerne får mere viden om, hvor længe madvarerne kan holde," siger Selina Juul, der dog håber, at lovændringen kan signalere, at der ikke nødvendigvis er nået galt med varer, som har overskredet sidste salgsdato.

"Det kan være med til at opdrage forbrugerne," siger hun til fyens.dk.