Sådan undgår du at blive solskoldet

Forbrændte områder på kroppen og skallende hud. Det er nemt at se, at man er blevet solskoldet. Men solbadning kan også føre til hudskader, som viser sig på længere sigt, og ifølge hudspecialisterne er det vigtigt at bruge solcreme hver gang, man solbader. Ellers risikerer man at få alt fra pigmentforandringer, over rynker til hudkræft. Og solcremens beskyttende faktor skal være langt højere, end de fleste tror. En undersøgelse gennemført af kosmetikfirmaet Vichy viser, at 43 pct. af os ikke ved, hvilke solstråler vi bør beskytte os mod. Blot 34 pct. ved, at man skal beskytte sig mod både UVA- og UVB-stråler.

Ifølge apotekernes råd bør man altid bruge en solcreme med mindst en faktor 15 - gerne højere. Og man skal bruge rigeligt solcreme. Smør dig ind hver anden time, lyder rådet.

Samtidig er det værd at huske på, at nok beskytter solcreme mod solens skadelige stråler, men solcreme er ikke en fribillet til uhæmmet soldyrkelse. Forud for de kommende dages flotte sommervejr iler fpn.dk til undsætning med apotekernes og dermatologernes gode råd om solbadning og solcreme.

Så meget skal du bruge

For at solcremen skal yde den solbeskyttelse, der står på pakningen, skal du bruge rigeligt med solcreme. Huden skal være mættet af cremen. Man skal ca. bruge en stor håndfuld creme, svarende til 30-40 g, til at smøre kroppen ind. Bruger du mindre, får du ikke den lovede beskyttelse og har derfor en større risiko for at få skader på huden og dermed hudkræft. Du skal også huske at tage solcreme på igen, når du har været ude at svømme, ligget på et håndklæde eller svedt meget.

Nogle solcremer sælges som vandafvisende eller vandfaste. Det gælder dog kun, hvis du lufttørrer og ikke bruger håndklæde til at tørre dig med. Det sikreste er derfor at smøre sig ind efter badet. Flere dermatologer anbefaler, at man smører sig ind hver 2. time uanset, hvor god solcremen er, og at man også smører sig ind efter badning, uanset om solcremen er vandfast.

Solcreme skal altid bruges forebyggende, dvs. man skal smøre sig ind hjemmefra, eller så snart du kommer ud i solen. Afhængig af din hudtype samt tid og sted kan det være nødvendigt at smøre sig en ekstra gang. Men vent aldrig til du er ved at blive rød, for så er skaden allerede sket.

Personer med lys eller fregnet hud, lyst eller rødt hår og blå øjne bliver som oftest forbrændte, når de opholder sig i solen. Hvis man har denne type hud, bør man undgå solarium og beskytte sig ekstra godt mod solens stråler.

Mange forældre er gode til at huske at få smurt børnene godt ind, men de glemmer at beskytte sig selv. De unge er i det hele taget bedre end voksne og lidt ældre til at bruge solcreme.

Solen skal dyrkes med omtanke

Men selv om du er smurt ind i solcreme, må du ikke tro, at du kan opholde dig længere tid i solen end ellers. Mange overvurderer solcremens virkning og tror, at de frit kan dyrke solen, når kroppen er smurt ind - men det er langt fra tilfældet. Brug af solcreme reducerer risikoen for solskoldning, men risikoen for at få hudkræft øges jo længere tid, man opholder sig i solen - også selvom man bruger solcreme.

Solcreme skal derfor ikke bruges for at kunne opholde sig længere tid i solen, men for at undgå solskoldning. Det bedste solråd er derfor altid at opholde sig så kort tid i solen som muligt. Hvor længe, du kan tåle solen, afhænger af, hvor følsom du er over for solen, hvilken tid det er på dagen, hvilken årstid det er og hvor du befinder dig. Og husk specielt at undgå at sidde i solen midt på dagen dvs. melllem kl. 12 og 15, når den brænder mest. Tag evt. en tynd bomuldstrøje på. Den beskytter i øvrigt langt bedre end solcreme. Som noget nyt kan man også købe tøj med indbygget solfaktor, hvilket skyldes tøjets specielle vævning. Tøjet tørrer hurtigt og er varme- og svedtransporterende.

UV-stråler og faktorangivelse

Solens stråler har forskellig bølgelængde. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning.

UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft. Solcremers evne til at beskytte huden mod solens stråler, angives ved en beskyttelsesfaktor, der kaldes SPF (Sun Protektion Faktor). SPF solfaktor-systemet forstås på den måde, at ved faktor 2 filtreres 50 pct. af strålerne fra, ved faktor 4 filtreres 75 pct. af strålerne, ved faktor 10 filtreres 90 pct. og ved brug af faktor 20 beskyttes mod 95 pct. af strålerne.

Faktorangivelsen for UV-B-strålerne fastsættes i langt de fleste af produkterne på det danske marked ved COLIPA-metoden, hvilket betyder, at produkternes SPF beskyttelse umiddelbart kan sammenlignes. Der findes imidlertid også andre metoder til at bestemme beskyttelsesfaktoren. Da de forskellige metoder ikke er ens, kan solcremernes beskyttelsesfaktorer ikke direkte sammenlignes, med mindre producentene angiver, hvilken metode det enkelte produkts beskyttelsesfaktor er bestemt efter på emballagen, og man kan tage hensyn til det. For eksempel vil en solcreme, der er testet efter FDA-metoden (en amerikansk metode) til en solfaktor 8 svare til ca. en faktor 4 efter Colipa-metoden.

Der findes ikke en tilsvarende standard for faktorangivelse for UV-A-strålerne. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne faktorangivelser for UV-A. De fleste solcremer er dog standardiseret efter Australian Standard, der garanterer, at minimum 90 pct. af UV-A-strålerne filtreres bort.

Faktortallet

Jo højere faktortal en solcreme har, des bedre beskytter den. Men man opnår ikke den helt store forskel ved at bruge en solcreme med faktor 50 fremfor faktor 25. En solcreme med faktor 50 stopper faktisk kun 2 pct. flere stråler end en faktor 25.

For langt de fleste danskere er en solcreme med faktor 15 tilstrækkelig. Man anbefaler derfor hellere at smøre rigeligt med solcreme med faktor 15 på dér, hvor huden ikke er dækket af tøj. Højere faktortal-typisk omkring faktor 25- vælges f.eks. til børn, eller hvis man lider af soleksem, har en hudsygdom eller har et operationsar. Man kan dog aldrig blokkere helt for uv-strålerne.

Fysiske solfiltre

Der findes både fysiske og kemiske solfiltre. Fysiske filtre indeholder indeholder titaniumoxide, som beskyttelse mod solens stråler. Titaniumoxid er det eneste tilladte fysiske filter på det danske marked og fremstilles ved hjælp af nanoteknologi, som gør at partiklerne er så små, at de er lette at smøre ud. Selve stoffet titaniumoxid optages ikke gennem huden. Disse cremer kan give huden et hvidt skær, når de påsmøres, hvilket udgør en vigtig del af solbeskyttelsen, men farven forsvinder hurtigt.

Til børn under 12 år har Miljøstyrelsen tidligere anbefalet, at man anvender solcremer med fysisk filter, fordi børn i forhold til deres vægt har en meget stor overflade - og derfor udsættes for større mængde af de kemiske stoffer. Der er ikke baggrund for at anbefale fysisk filter frem for kemiske.

Holdbarhed

Solcremer kan normalt holde sig i omkring 30 måneder - det vil sige 2 ½ år - med mindre andet er angivet på emballagen.

Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis den opbevares uhensigtsmæssigt. Man bør derfor opbevare cremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer urenheder ned i solcremen og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, bør man under ingen omstændigheder bruge den - uanset udløbsdatoen.

Selvbruner

Der findes cremer som giver huden farve, uden du har opholdt dig i solen. Disse cremer indeholder dihydroxyacetone, som reagerer med aminosyre i det yderste hudlag. Farven holder sig typisk i 1-2 dage, når de døde hudceller forsvinder ved badning og lignende, men beskytter ikke mod solens UV-stråler. Gravide og ammende bør ikke bruge selvbrunerprodukter i spraykabiner.

Hvis man bruger selvbrunerprodukter skal man huske også at bruge solcreme, da selvbrunere ikke beskytter mod solens stråler.

Kilde: www.apoteket.dk m.fl.

Læs også: Sådan bevarer du den brune farve