Fortsæt til indhold
Familie & Sundhed

Ekspert: Nyt bind kan give livsvarig allergi og svamp

<p>Et nyt parfumeret Always-bind kan give kvinderne svamp og allergi, mener eksperter, der kalder bindet "helt unødvendigt" og "et billigt salgstrick".</p>

Det kan have særdeles irriterende konsekvenser at bruge Always' nye bind "Fresh", som er parfumeret så stærkt, at det gennemtrænger emballagen, selv inden den bliver brudt.

Det skriver Nyhedsavisen.

Men det er ikke forsvarligt at parfumere et bind, mener eksperter.

Udslæt og kløe

"Har man parfumeallergi, skal man holde sig langt fra bindene. Slimhinderne, som parfumen er i kontakt med, er et meget sensibelt sted, hvor der bliver varmt og er fugtigt. Det kan øge reaktionerne, så der kommer udslæt og kløe," siger Helle Kvarnstrøm, sygeplejerske i Astma-Allergi Forbundet.

Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsens finder det problematisk, at der ikke er angivet hvilke type parfumestoffer, der står på bindet.

"For så kan man ikke vælge de stoffer fra, som man måske allerede ved, at man ikke kan tåle," pointeret hun.

Astma-Allergi Forbundet råder også kvinder uden parfumeallergi til at undgå bindet.

Parfumeallergi

»Parfumen i bindene kan godt være den trickende faktor, der gør, at man får parfumeallergi resten af livet. Derfor er det helt unødvendigt at putte parfume i et produkt, hvor det sag- tens kan undværes,« siger sygeplejerske Helle Kvanstrøm fra forbundet.

Og gynækologer advarer om, at bindet kan give svamp.

Procter & Gamble, der producere Always skriver på emballagen, at bindet er dermatologisk testet. Men Forbrugerrådet finder ikke, at der hermed føres bevis for, at bindet er allergivenligt.

»Derudover skal parfume holdes væk fra slimhinder. Parfume hører ikke hjemme i et hygiejnebind, mener vi. Men der er ingen lov, der forhindrer producenten i at putte det i,« siger Mette Boye, der opfordrer forbrugerne til at gå uden om Always-bindet.

Producent afviser og siger at bindet er grundigt testet og helt sikkert at bruge.