Spot tegnene på musearm tidligt

Dag ud og dag ind ved en computer kan sætte sine spor i den arm, som bruger musen.

Og er man ikke opmærksom på symptomerne og arbejder videre - som man altid har gjort - så kan man forværre og forlænge problemet, fortæller fysioterapeut Jacob Nordholdt.

- Hvis belastningen bliver ved, altså at man arbejder i det samme mønster uden at ændre på det, så går der længere tid, inden man bliver rask, og det kan kræve rigtig meget behandling, siger fysioterapeut Jacob Nordholdt fra FysioDanmark.

Derfor er det vigtigt at reagere prompte, når symptomerne opstår, siger ergoterapeut Bettina Gerbola fra Ergoproces.

- Man får it-gener eller musegener af at lave ensidigt, gentagende arbejde - simpelthen ved at lave det samme igen og igen, siger hun og fortsætter:

- Det er en overbelastning, hvor kroppen siger, der er noget, du har gjort, som ikke er hensigtsmæssigt, siger ergoterapeuten.

De primære advarselstegn er smerter i fingre, håndflader, håndled, underarm eller skuldre. Smerterne kan være brændende eller jagende. De kan også være meget lokale eller mere diffuse.

Derfor råder Bettina Gerbola til, at man altid tager dem alvorligt.

- Hvis smerterne ikke forsvinder efter nogle dage, og hvis det forstyrrer din nattesøvn, så er det noget, du skal tage seriøst. Så siger kroppen altså, at man skal ændre adfærd, siger hun.

Symptomerne kan også være, at man føler svaghed i hænder eller underarme, prikken eller følelsesløshed i hænder, arme eller skuldre.

Derudover kan man blive klodset og tabe ting, have sværere ved at koordinere bevægelser eller have kronisk kolde hænder eller arme.

Og særligt storrumskontorer kan være en udfordring, fordi der kan opstå træk, så man får kolde arme, siger ergoterapeuten.

Det bedste råd mod at udvikle musearm er variation i arbejdsstillinger.

- Man skal indstille sit bord korrekt, så man ikke sidder med hævede skuldre, for så blokerer man for blodforsyningen til armene. Derudover er variation vigtigt. Det handler om, at vi får bevæget os og rørt os i løbet af dagen. Vores krop kan ikke lide de stillinger, hvor vi laver det samme i lang tid ad gangen, siger Bettina Gerbola.

Hun suppleres af fysioterapeuten:

- Problemet er ofte, at folk kun bruger den ene indstilling af deres kontorarbejdsplads, som de har fået at vide, er en god indstilling. Men der mangler variation, siger Jacob Nordholdt.

- Vi siger altid som motto: Den næste stilling er den bedste stilling.

For uanset om du står op eller sidder ned ved din computer, så belaster du kroppen ensidigt, hvis du ikke hele tiden skifter stilling.

/ritzau fokus/