Fortsæt til indhold
Digitalt

Galaxy S5 Mini får disse specifikationer

Som koreanerne har gjort det med de foregående Galaxy-modeller, kommer der også en miniudgave af Galaxy S5.

mikkel guldbjerg jensen, mobilsiden.dk

Samsung laver en del variationer af sin Galaxy S-serie, og det nyeste skud på stammen af topmodellerne får også en lillebror, nemlig Galaxy S5 Mini. En del af Mini'ens specifikationer har fundet vej til Sammobile, som har offentliggjort det, de har fundet ud af.

Samsung Galaxy S5 Mini får en 720p 4.5” Super AMOLED-skærm, et 8 MP hovedkamera og et 2 MP frontkamera. Indmaden vil blandt andet bestå af 1.5GB RAM, 16 GB lagerplads og et 2100 mAh batteri.

Læs også: Kameraduel: Samsung Galaxy S5 mod HTC One (M8)


Derudover vil Samsung Galaxy S5 Mini have en infrarød sender, så den kan bruges som fjernbetjening, og have Android 4.4 KitKat præinstalleret. Sammobile spekulerer også i, om S5 Mini mon ikke også vil have samme IP67-godkendelse, så den er lige så vand- og støvafvisende som Galaxy S5.