Rå mobiler til økonomipris
Mobilproducenten Kazam er dukket op på ingen tid. Firmaet har netop lanceret hele syv smartphones, og direktøren er dansk.
Det sker ikke så ofte, at en helt ny mobilproducent pludselig dukker op ud af det blå med en komplet serie af telefoner. Men det er, hvad firmaet Kazam netop har gjort. Det har lanceret syv nye smartphones i produktserierne Trooper og Thunder på det nordiske marked.
Firmaet blev grundlagt for blot seks måneder siden, men er allerede klar med et fuldt program. Kazam vil ikke markedsføre sig som discount. Det handler derimod om enkle modeller uden en masse overflødige kræfter til lav pris. Supporten er der til gengæld ikke sparet på, eller for den sags skyld garantien. En knust skærm erstattes gratis, og mobiler, der indleveres til service, repareres inden for tre dage.
LÆS OGSÅ: Hvornår får min mobil Kit Kat?
Har man et problem med sin mobil, kan supporten desuden gå ind og fjernstyre den for at se, om der er noget galt og derudfra fortælle brugeren, hvordan man løser problemet.
Mobilerne kører i øjeblikket Android 4.2.2 uden modifikationer, hvilket burde betyde en god ydelse og relativt hurtige opdateringer. Alle mobilerne har udskifteligt batteri, plads til to SIM-kort og kan udvides med micro-SD.
LÆS OGSÅ: Din næste mobil får foldelig 4K-skærm
Telefonerne giver umiddelbart et tillidsvækkende kvalitetsindtryk, og det ser ud til, at de på trods af prisen er en klasse højere end de mange discountmobiler. Vi ser frem til at teste dem og se, hvordan de klarer sig i virkeligheden.
Budget-serien kaldes Trooper, og den er udstyret med dual-core processor.
X3.5
3,5 tommer 320 x 480 skærm, 3,2 megapixels kamera, 1 GHz processor, 512 MB RAM, 4 GB lager, 1.300 mAh batteri. Pris ca. 100 euro (750 kr.)
X4.0
4,0 tommer 480 x 800 skærm, 5 megapixels kamera, 1 GHz processor, 512 MB RAM, 4 GB lager, 1.550 mAh batteri. Pris ca. 120 euro (900 kr.)
X4.5
4,5 tommer 480 x 854 skærm, 5 megapixels kamera, 1,2 GHz processor, 512 MB RAM, 4 GB lager, 1.750 mAh batteri. Pris ca. 150 euro (1.125 kr.)
X5.0
5,0 tommer 480 x 854 skærm, 5 megapixels kamera, 1,2 GHz processor, 512 MB RAM, 4 GB lager, 2.000 mAh batteri, flipcase medfølger. Pris ca. 180 euro (1.350 kr.)
X5.5
5,5 tommer 480 x 854 skærm, 5 megapixels kamera, 1,2 GHz processor, 512 MB RAM, 4 GB lager, 2.500 mAh batteri, flipcase medfølger. Pris ca. 200 euro (1.500 kr.)
Går vi et skridt opad, er der Thunder-serien, som er udstyret med quad-core-processor.
Q4.5
4,5 tommer 480 x 854 skærm, 8 megapixels kamera, 1,3 GHz processor, 512 MB RAM, 4 GB lager, 1.800 mAh batteri. Pris ca. 190 euro (1.425 kr.)
Q5.0
5,0 tommer 540 x 960 skærm, 8 megapixels kamera, 1,3 GHz processor, 512 MB RAM, 4 GB lager, 2.000 mAh batteri. Pris ca. 250 euro (1.875 kr.)
Mobilerne vil kunne købes på websiden samt i fysiske butikker. Det er ikke endnu afgjort, hvilke kæder Kazam vil komme til at samarbejde med, men mobilerne lanceres inden for et par uger – og med sikkerhed inden jul.
LÆS OGSÅ: Motorola virkeliggør byg-selv-mobilen
“Vi er meget begejstrede over at kunne sende de nye Kazam-smartphones på gaden i hele Norden i dag. Vi ser med nye øjne på mobilmarkedet, og vi har investeret ekstra i områder, der tit bliver overset, f.eks. support. Thunder- og Trooper-serierne byder på kvalitetstelefoner, der kan opfylde alles behov, til priser, der vil vende op og ned på markedet,” fortæller Claus Pedersen, direktør for det nordiske marked hos Kazam.