Tip: Få mere ud af Windows Live Mail
Alle har en mailadresse, men med Windows Live Mail 2011 får du flere muligheder.
Windows Live Mail kan hjælpe med at organisere dit elektroniske liv et og samme sted på din pc.
Med en standard webmail-konto som Hotmail er du tvunget til at logge ind og logge ud, og du har kun de mest basale e-mail-funktioner. Med Windows Live Mail 2011 kan du tilføje og se flere e-mail-konti som Hotmail, Gmail og Yahoo! Mail. Du kan endda se dine e-mails, kalendere og kontakter uden at være online.
Hvis du er vild med Gmails samtale-gruppering, kan du få det samme i Windows Live. Hvis du ofte bruger mails til at sende fotos, er Windows Live Mail også ideel. Du kan sende højtopløste fotos til dine kontakter uden at fylde deres indbakker, fordi du nøjes med at sende links til Windows Live SkyDrive.
Trin for trin: Mail på computeren
Hent den nyeste version
Windows Live Mail 2011 findes i en version til Windows 7 og Windows Vista. Klik ind på http://explore.live.com/windows-live-mail. Har du Windows XP skal du bruge en lidt anden version på http://explore.live.com/windows-live-mail-xp. Vælg "Hent nu" og klik på installationsprogrammet for at begynde installationen.
Opret en konto
Den downloadede fil er et program til at opsætte Windows Live. Gennem Windows Live Essentials installerer du Messenger, Writer og andre programmer.
Her nøjes vi med at vælge mail. Efter du har klikket på "Installer", vil din pc genstarte. Efter genstart åbner du programmet og ved at følge startguiden tilføjer du en e-mail-konto.
Opsæt din server
Windows Mail understøtter tre typer e-mail-servere. Heldigvis behøver du ikke at forstå alle de finere detaljer.
Du skal bare finde ud af, hvilken server din e-mail service bruger til indgående og udgående e-mails. For eksempel: pop.gmail.com (for indgående) og smtp.gmail.com (for udgående). Du kan finde ud af det ved hjælp af Bing.
Skift udseende
Når du har opsat programmet og din mail-server, kan du på værktøjslinjen se en række muligheder.
Under fanen Vis vælger du bestemte indstillinger for udseendet på dine mails. Vælg den opsætning, du foretrækker. Vælger du "Komprimeret visning", får du det mest skrabede udseende, som er ideelt til mindre skærme.
Send en mail med fotos
Ved at bruge din gratis SkyDrive-konto kan du sende store billeder til vennerne uden at overbelaste deres indbakker.
Klik på knappen "Foto-e-mail". Herefter logger du på din Live-konto for at overføre billeder fra din pc. Indtast modtagers navn i adressefeltet og tilføj et emne i emnefeltet. Miniaturer af billederne vises i brødteksten.
Opret en begivenhed
Gå ind under fanen Startside, og klik på Elementer. Vælg Begivenhed, og tilføj oplysninger i det nye vindue. Klik på Videresend for at indtaste e-mail-adresser.
Du kan også oprette en begivenhed fra en e-mail. Nyttigt, hvis du vil diskutere et arrangement med vennerne. Du vælger den relevante mail og trykker på "Føj til Kalender".
Hurtige genveje
Når du bruger Windows Live Mail i Windows 7, kan du bruge et par hurtige genveje til dine mest brugte funktioner som at sende e-mails, sende et foto eller tilføje en ny begivenhed eller en kontakt til din mail-konto.
Ved at højreklikke på programmets ikon i proceslinjen og vælge den ønskede opgave fra menuen Opgaver.