Bærbar computer med luksus-lyd
Asus N55SF og N75SF har teknologi fra Bang & Olufsen ICEpower for at optimere lyden.
Flere og flere vælger den bærbare computer frem for den stationære, men selvom den efterhånden er ved at være nået et stadie, hvor den kan klare det meste, er der stadig punkter, hvor den falder igennem. Lyden er som regel et af dem.
Det har Asus imidlertid gjort nået ved. Sidste år lancerede producenten de første computere med lydteknologien SonicMaster, udviklet i samarbejde med Bang & Olufsen ICEpower. Nu er de så klar med et par opfølgere.
De nye modeller er igen udformet af tidligere B&O-designer David Lewis. Lyden genereres af en forbedret version af SonicMaster-teknologien, som ifølge Asus leverer et større spektrum, højere troværdighed, dybere bas og klarere vokaler. Med computeren følger en tilhørende subwoofer, som yderligere forbedrer bassen.
Klar på to sekunder
N55SF har skærmstørrelse på skærmstørrelse på 15,6” mens N75SF har skærm på 17,3”. Begge anvender nyeste processorer fra Intel samt GeForce GT 555M grafik fra Nvidia med Optimus-teknologi og op til 2GB dedikeret hukommelse.
Der er plads til 8 GB ram og der kan vælges harddiske op til 750 GB med enten 5400 eller 7200 omdrejninger i minuttet. I N55SF er der endda mulighed for at vælge en hybrid-harddisk med 500 GB mekanisk harddisk og 4 GB ssd.
Styresystemet er Windows 7 Home Basic 64-bit, og der er Instant Resume funktion som bringer dig fra standby til fuldt funktionsdygtig tilstand på to sekunder. Batteriet holder til 15-dages standby og computeren er udstyret med USB Charger+, som giver mulighed for at oplade usb-apparater mens computeren er slukket. Du får også hurtige usb 3.0-porte samt webkamera i hd og specieldesignede multimedietaster på keyboardet.
Der er stadig tale om forholdsvis kraftige maskiner på henholdsvis 2,7 og 3,4kg, men størrelsen er dog reduceret en anelse i forhold til forgængeren Asus NX90.
Asus N55SF og N75SF er på markedet i løbet af de næste par måneden og fås fra omkring 8.000 kroner.