Fortsæt til indhold
Digitalt

Computertest: Lav og lækker luksus

MSi’s kompakte spilmaskine rummer masser af lækkerier under det sorte aluminiumsvøb. Men det koster.

John Alex Hvidlykke

MSi GS73VR-7RF Stealth Pro

Processor: 2,8 GHz Intel Core i7-7700HQ quad-core (8 tråde)

Skærm: 17,3" Ultra HD, 3840 x 2160, @ 60 Hz

Hukommelse: 16 GB ram / 512 GB SSD, 2 TB HDD

Grafik: Nvidia GeForce GTX 1060 m. 6 GB ram

Styresystem: Windows 10

Mål og vægt: 41,2 x 2 x 28,5 cm / 2,3 kg

Integreret HD-webcam, Wi-Fi 802ac, Bluetooth 4.1, Gigabit Ethernet, USB-C (Thunderbolt), 3 x USB 3.0, Mini DisplayPort, HDMI, digital lyd ud, mikrofon, lyd ind/ud, kortlæser

Pris: 19.690 kroner

Web: msi.com

Benchmarks

Geekbench 3: 13.514 (multi-core), 3.203 (single-core)

Basemark 3.0: 562,88

3DMark 15: 9.714

3DMark Time Spy: 3.761

Cinebench R15: 94,55 fps/726 cb

HD Tach: 1.393 MB/s

Futuremark Peacekeeper: 1:25 timer

Plus: Kraftig hardware i superslank indpakning. Processor, drev, tastatur og lyd er alt sammen hentet fra øverste hylde.

Minus: Kun GeForce GTX 1060-kort. Du kan godt finde hurtigere maskiner til samme pris, men så bliver de større og tungere.

For de fleste af os er computeren blevet en hverdagsgenstand, som vi ofrer lige så meget omtanke som kaffemaskinen – og vi køber den ofte samme sted. Der findes dog stadig computere, der hæver sig pris- og ydelsesmæssigt langt over den brede mellemvare. Vi taler om gaming-computerne. Her finder vi samme grad af opfindsomhed, dedikation og prissætning som i hi-fi-verdenens high-end-segment.

Foto: MSi

Vi har tidligere testet modeller fra MSi’s Stealth-serie, der er dedikerede spilcomputere, men med et mere diskret og ikke mindst kompakt ydre. Det gælder også GS73VR, der er en 17 tommers maskine på lige under 2 cm i tykkelsen og blot 2.300 gram tung. Det er en smule tyndere og lettere end de foregående Stealth-modeller, samtidig med at indmaden selvfølgelig er opgraderet.

Konklusion

Som (næsten) civilt udseende gaming-notebook er MSi GS73VR i fare for at sætte sig mellem to eller måske endda tre stole. Den ender dog med at klare balancegangen mellem spilydelse og seriøs grafik udmærket.

Foto: MSi

Den koster en frygtelig masse penge, og man kan godt få endnu større grafikmuskler til samme pris. Men hvis behovet for bærbarhed vejer tungt – hvad det i sagens natur ofte gør på en bærbar computer – kan den for mange være et passende kompromis. Også selv om prof-gamere vil rynke på næsen over at skulle nøjes med det tredjehurtigste grafikkort på markedet netop nu.

I realiteten svarer ydelsen stadig til, hvad man for et år siden fandt i de absolut kraftigste bærbare grafikmonstre. Det betyder, at alt undtagen de allernyeste spil vil køre glat. Især hvis man undlader at sætte samtlige indstillinger til maksimum på én gang. Tilhører man til gengæld den lille elite af virkelig seriøse spillere, vil man vælge en maskine, hvor en større del af ressourcerne er brugt på grafikprocessoren.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Lyd og Billede
Artiklens emner
MSI