Rupi Kaurs menstruationsblod vækker debat på Instagram

Rupi Kaur's menstruationsblod på Instagram er et eksempel på internettets magt som kvindekamps-platform.

Artiklens øverste billede
På Rupi Kaurs Instagram-profil @rupikaur_ kan man se brugernes mange kommentarer på billedet.

Et selvportræt taget af den universitets-studerende kunstner Rupi Kaur, hvorpå en lille blodklat på størrelse med en femkrone kan ses på hendes joggingbukser og på sengelagenet ved siden af hende, er gået verden rundt. Simpelthen fordi fotodelingsmediet Instagram fjernede billedet med henvisning til, at det var i strid mod dets retningslinjer.

Herefter skrev Rupi Kaur, der læser retorik på University of Waterloo i USA, en kommentar på sin Tumbr-side, hvori hun ytrede sin utilfredshed med beslutningen. Et indlæg, som har startet en global debat om kropsvæsker og kvindekropsidealer.

Rupi Kaur undrer sig over, at Instagram er propfuld af billeder, hvorpå teenage-piger bliver “objektificerede” eller udstillet som pornoskuespillerinder - men så snart vi ser lidt menstruationsblod, overskrider det mediets retningslinjer. 

”I slettede et foto af en kvinde, der er fuldt tildækket og menstruerende, fordi det går i imod jeres netværks retningslinjer, men det er ikke acceptabelt. Pigen er fuldt påklædt (...). Billedet angriber ikke en særlig gruppe og er heller ikke spam. Og fordi det ikke strider mod disse retningslinjer, vil jeg dele det igen,” skrev hun.

Efter Kaurs kommentar har Instagram genoprettet billedet og skrevet en mail til den unge kunstner, hvori der står, at sletningen var en fejl – men det var for sent. Debatten rullede allerede. For selvom teknologi kan siges at være neutral i sit udgangspunkt, så kan de foto-politikker, som mediet er bærer af, enten designes til at understøtte, vedholde eller udvide særlige aspekter af vores kultur. Derfor er det kulturelle perspektiv altid så vigtigt, når vi debatterer teknologi.

Instagram: Mini-bikiniernes mekka

Klummeskriveren Jessica Valenti fra avisen The Guardian har, som kommentar på episoden, skrevet debatindlægget ”Sociale medier beskytter mænd mod menstruation, brystmælk og kropsbehåring”. Her fremsætter hun spørgsmålet: Hvornår begynder samfundet at acceptere kvindens krop i alle dens afskygninger? (læs her).

Hun mener, at der er en forudsigelig formel på sociale medier for, hvordan kvinder bør se ud: Bryster i mini-bikinier er fint, men bryster med babyer som vedhæng er diskutable. Kvinder, der har så godt som ingenting på er dagligdag på Instagram, men hvis du er på den overvægtige side, kan dit billede blive fjernet. Nærbilleder af kvinders numser eller næsten utildækkede vaginaer er ligeledes fine, så længe kropsdelene er hårløse.

”Det er svært at forestille sig, at kvinder bliver stødt over billeder af amning eller menstruations-blod – det er en typisk mandag for mange af os. Det er mænd, som de sociale medie-giganter ”beskytter” – mænd, som er flasket op på steriliserede og seksualiserede billeder af kvindekroppe.”

På den anden side roser hun Rupi Kaur for beslutningen om at genoprette menstruations-billedet, og hun påpeger sociale medier giver kvinder en platform, hvor de selv kan offentliggøre billeder, der udfordrer vores samfunds tabuer.

Frigørelse via internettet

Internettet har for eksempel givet liv til bevægelser som ”Free the nipple”, hvis mission er at gøre den kvindelige brystvorte mere acceptabel i det offentlige rum, både det fysiske og digitale.

For eksempel har vi set en 17-årig islandsk kvinde, Adda Þóreyjardóttir Smáradóttir, vække enorm debat ved at vise sin brystvorte på Twitter. Selvom billedet blev fjernet, inspirerede hun tusindvis af kvinder til at gøre det samme.

Den overvægtige 19-årige gymnasieelev Samm Newman vakte global debat, da hun fik fjernet et instagram-billede, hvorpå hun poserede i bikini. Hendes billede var grænseoverskridende, mens Instagrams oceaner af labre modelkroppe bliver sat op på en piedestal og badet i rosende tilkendegivelser på skrift- og humørikons-form.

Slutteligt bør den feministiske Pussy Riot-bevægelse selvfølgelig nævnes, der i høj grad spreder deres budskaber via internettet. Tendensen med at bruge internettet som kvindekamps-platform er ”hamrende interessant”, mener kønsforskeren Karen Sjørup fra Roskilde Universitet.

Og Rupi Kaurs menstruations-billede er så det seneste eksempel på rækken. Karen Sjørup var selv en del af Rødstrømpe-bevægelsen, men dengang isolerede nøgne kvindekroppe sig til rene kvinde-fora.

”Nu viser man menstruations-blod i kampen for at synliggøre kvinders liv. Vi ser en ny form for social medie-båren feminisme, der foregår internationalt. Rupi Kaur står op mod en kultur, hvor man fremmer en forestilling om kvinder som villige og knepbare, unge og barberede,” forklarer hun.  

Spørger man kønsforskeren, hvorfor det er så vigtigt at se på menstruationsblod, lyder svaret:

”Det er jo kvinders største frygt at bløde igennem. Og unge kvinder må i mange år leve med, at det er så tabuiseret. Det er en kropsfunktion, som alle kvinder mellem 15 og 55 år har, men hvis man ikke vidste det, så kunne man godt glemme det, fordi det er gemt så godt af vejen.”

Ph.d.-studerende Lise Dilling-Hansen, der forsker i kropskultur på Aarhus Universitet, mener, at Instagram er blevet en ”parallelmagt” til modeverdenen i kampen om kvindernes kropsidealer. Og mediet gik over stregen, da det fjernede billedet med den lille blodplet. Episoden er blevet et eksempel på, at vi tillader kroppe, der er så afklædte som muligt uden at det bryder loven - men kun hvis kroppene er pæne.

”Det er okay, at der på Instagram er regler, som at man ikke viser porno. Men her er der tale om en studerendes kunstprojekt, der viser en kropsfunktion, som halvdelen af jordens befolkning går igennem på et tidspunkt. At det skulle være stødende eller et visuelt overgreb er klart at gå over stregen,” fortæller hun og påpeger, at blot fordi nogen synes, det er ulækkert, er det ikke det samme som, at det er stødende, som eksplicit seksuelt indhold kan være.

Skal Instagram tillade tis?

Tilbage står dog spørgsmålet, hvor man sætter grænsen for, hvad der kan og ikke kan vises på Instagram, så man bliver nødt til at stille Lise Dilling-Hansen spørgsmålet: ”Skal Instagram så også tillade afføring og tis?”

”Man kan selvfølgelig sige: Hvorfor skal vi nu se på det her blod? Vi tisser jo også og alt det der. Men det er for at lave et nødvendigt oprør mod en måde at tænke kvinden på, som har eksisteret i lang tid. Menstruation er mere tabubelagt end tis. Vi er mere bevidste om, at alle tisser lidt ind imellem – dermed ikke sagt, at vi skal begynde at tisse på hinanden i bussen.”

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.