Fortsæt til indhold
Digitalt

Test: Samsung UE55H8005 - Nye former

Samsungs 8-serie har længe været blandt markedets mest populære tv-modeller med lækkert design, smarte funktioner og fornem billedkvalitet. Kan årets buede nyhed leve op til forventningerne?

Audun Hage, Lyd & Billede

Fladskærms-tv

Samsung UE55H8005

Samsung

Plus:

  • Samsung 55H8005 byder på lækkert, innovativt design med en form, der vækker opmærksomhed. Det får almindelige fladskærme til at se helt passé ud! Desuden er brugervenligheden i top.

Minus:

  • Betragtningsvinklen er begrænset, så man ikke kan sidde særlig langt ude til siden, før billedet bliver blegere og mindre kontrastfuldt. Selv om lysstyrke og kontrast er fremragende i dagslys, er sortniveauet begrænset sammenlignet med de bedste bag-LED og især OLED-skærme.

Pris:

  • 18.995 kr.

Samsung har længe været en ledestjerne inden for tv-design, og årets design-trend er bueformen. De buede fjernsyn henter inspiration fra bl.a. IMAX-biografer og flysimulatorer, hvor den kurvede form bruges til at skabe en mere engagerende billedoplevelse. Men frem for alt drejer det sig om et nyt udseende for at skille sig ud i butikkerne. Og det gør det virkelig: Den nye 8-serie fra Samsung får unægtelig almindelige fladskærme til at se lidt kedelige ud.

Samsungs H8005-serie er efterfølgeren til sidste års store testvinder og et af Samsungs bedst sælgende tv’er her i Norden, F8005. UE55H8005 har derfor meget at leve op til, og designmæssigt er det afgjort spændende at se på med sin buede form.

Tv’et er også spækket med udstyr og smart-funktioner, og brugervenligheden er forbedret takket være en ny pegefjernbetjening. Desuden har det en billedkvalitet, der imponerer med flot skarphed og farvegengivelse, især i lyse omgivelser.

Hvis vi skal sætte en finger på noget, må det være, at sortniveauet i mørke rum ikke er i referenceklasse, og at betragtningsvinklen er temmelig begrænset. For dem, der kan lide at have lyset tændt, og som vil have et elegant tv med et bredt udvalg af smart-funktioner, er 55H8005 dog stadig et fremragende tv.

Læs hele testen hos Lyd & Billede