Søgemaskiner i udlandet
<p>Jeg har stor fornøjelse af de danske personsøgemaskiner Krak og Eniro, men ønsker også at kunne søge i udlandet - især Sverige, UK og Tyskland. Jeg har forgæves søgt at "google" mig til personsøgemuligheder i de lande.</p>
Ved pc-brevkassen, om der er lige så gode person- og telefonnummer- søgemuligheder i disse lande som i Danmark. Eller endnu bedre: Findes der en hjemmeside med links til søgemuligheder i endnu flere lande?
Med venlig hilsen
Jørgen Klitgaard
SVAR:
Der findes et hav af søgemaskiner, der finder telefonnummer, personer, firmaer eller adresser. Og de hjemmesider med links til forskellige søgemuligheder, der findes, henviser kun til enkelte af disse. Vi kan derfor ikke anbefale en samlet oversigts-side over internationale søgemuligheder.
I stedet må man søge på f.eks. Google efter søgestedet. Hvis De ikke har haft succes med det skyldes det måske, at De ikke anvender de rigtige søgeord. For at finde engelske søgesteder skal De f.eks. anvende søgeord som ?white pages? og ?yellow pages? (der betyder hvide og gule sider, dvs. telefonoplysninger) eller ?directory?. For at finde tyske søgemuligheder kan De f.eks. anvende søgeordene ?personen, telefonbuch, suche? el. lignende.
Som resultat af søgningerne finder De bl.a. i Storbritannien følgende søgemuligheder: www.118118.com, www.anywho.com, www.switchboard.com, www.whitepages.com, www.numberway.com m.fl.
I Tyskland får De bl..a følgende muligheder: www.teleauskunft.de, www.gelbeseiten.de, www.telefonbuch.de , www.businessdeutchland.de m.fl.
De kan også søge på tilsvarende vis i Sverige. Men bl.a. Eniro dækker også Sverige - tast www.eniro.se.