Det var for sjov!

I sidste måned fejrede tegnkombinationen :-) 30-års fødselsdag. Men faktisk blev det smilende ansigts forfædre født allerede i 1881.

Artiklens øverste billede

Mener hun det, eller var det for sjov? Flirter hun? Er hun fornærmet?

Det kan være uhyre svært at læse imellem linjerne på en sms-besked.

Især i et nyt kæresteforhold sidder de fleste og gransker hvert eneste tegn og stavelse. En bindestreg placeret det forkerte sted kan være forskellen på en flirt og en kold skulder. Liv og død.

Derfor bruger de fleste af os smileyer for at være helt sikre på, at modtageren forstår vores budskab korrekt.

Hvor mange forhold, der er blevet reddet på den konto, vides ikke, men herfra skal lyde en stor tak til professor Scott E. Fahlman, der den 19. september 1982 postede en i dag legendarisk besked i et amerikansk debatforum.

I en dansk oversættelse ville den lyde sådan her:

Jeg foreslår følgende sammensætning af tegn for at markere vittige bemærkninger:

:-)

Læs det sidelæns. Aktuelle tendenser taget i betragtning, er det dog mere pladsbesparende at markere, når noget IKKE er en vittighed. Brug da:

:-(

I dag bruges denne form for typografisk slang på alle platforme på tværs af generationer. Facebook, sms, mail, teenagetøser, bedsteforældre, chefer og venner.

Selv min mor kan ikke sende sms’er uden at befolke dem med hærskarer af smilende gule ansigter, der griner, smiler, kysser eller rækker tunge. Flere af dem bærer solbriller.

Så indbygget er tegnkombinationen, at den ofte automatisk laves om til et lille smiley-billede i både Word og på mobiler.

Smileys 30-års fødselsdag blev i sidste måned fejret af nørder og andet godtfolk kloden over, og herfra skal der også lyde et stort tillykke til tegnkombinationen, der gør det muligt for os at udtrykke ironi og følelser på sms.

100 år gamle forfædre

Men da jeg begyndte at grave lidt i Smileys stamtavle, fandt jeg ud af, at hans forfædre blev født ca. 100 år før Smiley. Og her taler vi altså om kunsten at lave ansigtsudtryk med typografiske tegn – ikke blot kunsten at tegne et rundt ansigt, der smiler.

Smileys forfædre i det amerikanske humormagasin Puck fra 1881. Oprindeligt bragt, fordi typograferne ville demonstrere, at også de havde humor.

emoticons – en sammentrækning af ordet for følelse (emotion) og ikon.

På dansk ville det måske være mere korrekt at kalde det et humørikon, da smileyer ikke altid er smilende. De fleste kender begrebet en sur smiley, hvilket mildt sagt er selvmodsigende. Men vi forstår meningen, og desuden lugter ordet humørikon lidt af spøg og skæmt-butik og gamle satirestriber. Hvilket sjovt nok ikke er helt ude i skoven, når det kommer til netop Smileys forfædre.

For det var nemlig det amerikanske humormagasin Puck, der den 30. marts 1881 bragte, hvad man formoder er verdens første typografiske smileys.

Angiveligt blev symbolerne opfundet for at vise, at typografer også havde humor, og at man ikke behøvede at være satiretegner for at bringe smil på læben.

Magasinet advarede om, at de kun bragte de mest anstændige smileyer for ikke at støde læserne. Gad vide, hvilke æggende tegnkombinationer læserne blev skånet for dengang i 1881.

Den store forskel på forfædrene og vor tids smiley er, at vores tegnkombination skal læses med hovedet på skrå. En ikke særlig naturlig evolution, men en nødvendighed grundet begrænsningerne i computersproget ASCII, som vores computere er baseret på.

Tegnkombinationen til smiley, som vi kender den, opstod som sagt i september 1982, og den blev født under en temmelig nørdet net-diskussion i et forum for professorer og studerende i computervidenskab ved Carnegie Mellon University i USA.

40.000 smittede duer

Normalt udvekslede fakultet viden eller praktiske oplysninger på intranet. Men en dag blev en vittighed om et kviksølvudslip og 40.000 smittede duer i en elevator taget for pålydende.

Diskussionens deltagere forsøgte herefter at lave regler for, hvordan man i debatforummet kunne markere, at der var tale om humor.

Nogle mente, der skulle markeres med en stjerne (*) i emnefeltet, mens andre talte for at bruge procent-tegnet (%).

»Hvad med at bruge * for gode vittigheder og % for dårlige vittigheder. Vi kunne endda bruge *% for vittigheder, der er så dårlige, at de er sjove,« skrev brugeren Anthony Stentz.

»Nej, nej, nej! Vi er vel alle enige om, at ”&” er det sjoveste tegn på keyboardet. Det ser sjovt ud (som en virkelig fed herre i et latteranfald),« skrev en anden, hvorefter diskussionen igen kører af sporet og kommer omkring både Star Trek, Ringenes Herre og Star Wars, som computernørder tilsyneladende formår at blande ind i enhver diskussion.

En professor Scott E. Fahlman foreslog den nu berømte tegnkombination, smiley face.

Den lille humor-markør blev hurtigt kutyme i forummet og spredte sig til andre universiteter i USA. Og snart så man smiley-versioner med åben mund (overrasket), Abraham Lincoln, Paven og så videre. I dag er der hundredvis mere eller mindre logiske kombinationer og udtryk. F.eks. betyder %-) angiveligt, at man er fuld. (Jeg vil dog hævde, at hvis man er i stand til at huske den kombination, så er man ikke fuld nok.)

Professor Fahlman skriver på sin hjemmeside, at han er blevet mødt med kritik fra folk, der finder smiley overflødig. Hvis man skriver godt nok, kan ingen være i tvivl om, hvorvidt noget er ment som en vittighed eller ej, lyder kritikken.

Fahlman erklærer sig enig i, at brugen af smileys i e-mails formentlig har været til mere skade end gavn for sprogets udvikling. Men han er stadig pavestolt som en nybagt far og minder om, at ikke alle, der skriver i et debatforum, har litterære færdigheder som Shakespeare eller Mark Twain.

»Og selv disse genier havde dårlige dage. Hvis Shakespeare skrev en hurtig kommentar, hvor han klagede over manglende parkeringspladser ved Globe Theater, havde han nok været lige så sjusket som os andre,« skriver professoren på sin hjemmeside. (http://tinyurl.com/lh4xk).

Desuden minder Professor Fahlman kritikere om, at smileyer jo oftest bruges til personlig kommunikation på internettet og ikke anvendes i store litterære værker.

Endnu :-)

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.