Test: Rega RP6 vs. Clearaudio Concept - Vidunderlig vinylduel
Aldrig har det været nemmere at få kvalitetslyd fra vinylplader. De to pladespillere i denne test viser det til fulde.
Markedet er ikke kæmpestort, men ganske stabilt og stort nok til, at det åbenbart går an at leve af at sælge pladespillere. Hvis vi ser bort fra USB-pladespillerne, som man kobler til computeren for at afspille lp’er over på harddisken, er bredden i udvalget af pladespillere koncentreret omkring 3.000-5.000 kr.. Lidt under giver dig de allerenkleste og billigste pladespillere. Lidt over giver dig bedre mekanik og elektronik og – ikke mindst – bedre lyd.
Allerøverst troner de mægtige pladespillere i glas, stål og messing, der mindst af alt minder om pladespillere, som vi kender dem, og som koster et sekscifret beløb.
I en mere sober prisklasse er det fint muligt at finde den gode lyd, hvor musikken flyder mere naturligt ud af højttalerne, uden at man må op med flere månedslønninger for pladespillerne. Disse to er gode eksempler på det. RP6 er engelske Regas nye og dyrere udgave af den aldrende P3-pladespiller, mens Concept er tyske Clearaudios budgetmodel i samme klasse.
Mens Rega RP6 leverer en fremadlænet præstation, hvor man hele tiden føler, at man sidder på første række, placerer Clearaudio-pladespilleren dig længere tilbage i salen. Med lidt mere distance til musikken, men ikke sådan at jeg føler, at man går glip af noget. Clearaudio-spilleren har en lidt mere sleben spillestil, hvor jeg savner lidt dynamisk kontrast, men ellers er opløsning og detaljegengivelse af høj klasse.
Læs hele testen hos Lyd & Billede/Gear her.