Test: NAD C390DD - Fremtidens forstærker

Digital forstærkning er ikke en specielt ny tanke og har eksisteret i et stykke tid. Princippet er, at signalet fra lydkilden kobles til en digital indgang på forstærkeren. Det digitale lydsignal sendes i form af elektrisk puls (af og på = 0 og 1). Transistorerne opererer i virkeligheden i endnu højere frekvens end det signal, som skal forstærkes, således at eventuel støj bliver skubbet højere op i frekvens end de lydbølger, som skal gengives.

Ved det allerøverste register af frekvensniveau, som skal gennem højttalerne, sidder et passivt højpasfilter, som filtrerer støjen bort, så lyden bliver så ren som muligt. Dette princip er meget effektivt, og en digital forstærker omsætter det allermeste af energien til lyd (ofte over 90 pct). Den bruger dermed mindre strøm i forhold til en traditionel Klasse AB-forstærker og kan veje langt mindre. Det gør også, at forstærkeren ikke bliver varm, hvilket forlænger levetiden på sliddele. Genialt.

Ulempen er, at det tydeligvis er vanskeligt at lave en god digital forstærker. Den kan let lyde kras, specielt hvis der opstår tidsfejl i signalet (jitter), eller hvis harmonisk forvrængning sniger sig forbi højpasfilteret og dermed spejles ned i det hørbare område. Men vi har hørt glimrende digitalforstærkere, bl.a. fra netop NAD, nemlig M2.

M2 koster da også 35.000 kr. og skubber på med 2 x 300 ustoppelige watt. Den nye C390DD koster under halvdelen og har halvdelen af effekten. Men den har også nogle fordele i forhold til sin storebror. Ud over de sædvanlige optiske og elektriske digitalindgange har den i modsætning til storebror en asynkron usb-indgang, der tager over som lydkort for pc eller Mac, og den har også en anden usb-indgang, hvor du kan tilslutte en memory stick eller harddisk med musikfiler, som dekodes direkte i forstærkeren. Lillebror har også pladespiller-indgang, forforstærker-udgang og tilmed HDMI-ind- og -udgang. Storebror har ikke noget af dette.

Grunden til HDMI er, at NAD ønsker, at de indbyggede, højopløste DAC’er skal kunne udnyttes fuldt ud ved at dekode højopløst lyd fra en Blu-ray-afspiller. I den forstand er det her en komplet 2-kanals hjemmebiograf-forstærker.

Forstærkeren har indbygget EQ, hvor du kan vælge én frekvens ud, som kan øges eller mindskes. I de fleste tilfælde er det bedst at finde ud af, hvilket frekvensområde der forstærkes mest af rummet, og så trække det et par decibel ned. I givet fald behøver du en test-cd og målemikrofon, da indstillingen må gøres manuelt. Det kan være et vigtigt instrument for at få endnu bedre lyd i netop dit rum.

Konklusion

Den integrerede forstærker NAD C390DD gengiver musikken med et meget godt greb om den dynamiske kontrast. Den er virkelig hurtig, og den har også meget god opløsning i betragtning af, at den koster under 20.000 kr., og den driver højttalerne med stor overbevisning. Du skal have tungtdrevne højttalere for ikke at få nok fut ud af dem med denne forstærker.

Forstærkeren har ikke helt samme opløsning som eksempelvis Hegel H200 til 22.000 kr., men den er ikke langt fra. Hvad enten det er rock, klassisk eller singer/songwriter-musik, der står på menuen, klarer forstærkeren jobbet. Men er du fan af den varme klang fra rørforstærkere, så er det ikke denne her, du skal have.

Når vi ved, at forstærkeren lyder fabelagtigt i forhold til prisen, kan tilslutningsmulighederne ses som ekstraudstyr. Her er en masse digitalindgange, inklusive usb og HDMI. Foruden at den kan bruges som effektforstærker i hjemmebiografen. Den har også forforstærker-udgang, således at en ekstra effektforstærker kan kobles til for bi-amping. Eller brug den til at tilslutte en eller to subwoofere.

Det her er den mest fleksible forstærker, vi har set til prisen, og når den samtidig lyder så godt, som den gør, er den ikke vanskelig at anbefale.

Læs hele testen af NAD C390DD hos Lyd & Billede/Gear her.