Fortsæt til indhold
Digitalt

Test: Forstærker med musikalsk magi

Ahh, hvor er det befriende at slippe for at koncentrere sig for at nyde musik.

Af LASSE SVENDSEN, magasinet Lyd & Bilde

Hvem behøver rå kraft, når finesse og raffinement er alt, der skal til for at skabe forvrængningsfri magi.

Første gang jeg fik ørerne op for verdens mest ineffektive forstærkerprincip, var det som at finde den hellige gral. Alt jeg vidste om forstærkere måtte revideres. Kraftigt. I dobbelt forstand. For hvad skulle jeg egentlig med flere watt, når så få af dem gjorde et meget bedre job med at overbevise mig om, at jeg hørte på musik. Og ikke elektronik.

Fornemme klangkvaliteter

AMS35i fra Musical Fidelity vil utvivlsomt lyde lidt forskellig på forskellige højttalere, men forstærkerens grundlæggende klangkvaliteter er de samme, fabelagtigt involverende og stressfri forvrængningskarakteristik.

Sammenlignet med for eksempel den 250 W potente McIntosh MA7000 har lyden fra AMS35i en tand hurtigere transienter på mikrodynamik og opleves lejlighedsvis som mere fokuseret på mikrodetaljeniveau.

Superrealisme

Mærkeligt nok fandt jeg ingen nævneværdig forskel i dynamisk kontrast, undtaget når jeg spillede højt. På det, jeg anser som en realistisk lyttevolumen, havde M F-forstærkeren i alt fald ingen problemer. Den klarede udmærket at få Keith Jarret trios Setting Standards – New York Sessions, til at føles herligt nær.

Med et usædvanligt dybt og åbent lydbillede skabte den superrealisme ud af optagelsen ved at bringe luft, atmosfære og en naturlig glød i musikken. Den satte kort og godt sit præg på musikoplevelsen, men uden at farve lyden, efter mit skøn.

Læs hele testen hos Lyd & Bilde

LÆS OGSÅ: Test: Et musikalsk kraftværk

LÆS OGSÅ: Test: De bedste forstærkere